Loading...

Bird Island

Bird Island er et lille paradis beliggende 30 minutters flytur fra Mahé

Øen er beriget med enestående natur og 5 km smuk, hvid sandstrand. Øen er en af de nordligste øer i Seychellerne. Her samles hvert år millioner af terner for at yngle fra maj til oktober, deraf navnet.

Fugle og flot natur på Bird Island

Udover de mange sjældne fuglearter, der kan ses her på øen, er her også rig mulighed for at se både land- og havskildpadder. Her findes blandt andet Esmeralda, som er en 300 kg stor landskildpadde, og som vurderes til at være ca. 150 år.

Havskildpadder lægger deres æg på strandene her fra december til februar, og udklækningen sker fra december til marts, så hvis I besøger øen i denne periode, er chancerne store for at se de små havskildpadder kæmpe sig vej til havet. Øen er et af de få steder, hvor havskildpadderne også lægger deres æg i dagslys.

Snorkling er fantastisk fra øen, som hele vejen rundt er beskyttet af et rev der gør, at strøm og bølger er meget begrænset. Øen har kun et resort og henvender sig til dig, der ønsker ren afslapning og naturoplevelser. Har du fulgeskæk skal du måske overveje en anden ø. Fuglene er ufarlige, men der er mange af dem.

Vi kunne desværre ikke finde nogen rejser her. Prøv venligst igen.