Italien
Pizza, pasta og fodbold – Italien er meget mere. Dette støvleland beliggende ved Middelhavets kyster behøver ikke meget introduktion.
Fra betagende natur med sneklædte bjerge i nord og tørre, varme sletter og bølgende bakker i syd til turkisblåt Middelhav i vest og grønt Adriaterhav i øst. Historiske seværdigheder, skønne sandstrande, spændende kulturskatte og fristende gastronomiske oplevelser – Italien har noget til alle. Småbyerne er hyggelige og autentiske med snoede gader, vasketøj på snorene, frugtboder og charmerende gademusik og blomsterliv.
Italien er omkring 301.300 km² stort, og landets befolkning er omkring 61 millioner. I Italien er modersmålet italiensk, og det tales af langt de fleste. Italien er også et af grundlæggerlandene i Den Europæiske Union, og euroen blev indført som valuta i 2002.