På denne rejse bor du på det skønne Centara Ras Fushi Resort & Spa. Når du har overstået indrejseformaliteterne i Males internationale lufthavn, sejler du til den private paradisø på blot 20 minutter. Efter den forfriskende speedbåds-transfer venter et ophold i en lys villa, kridhvide sandstrande, det klareste turkisblå vand – og en enestående service fra personalet, der gør alt for at du skal få en dejlig ferie.
Om din villa – på stranden eller over vandet – bliver feriens omdrejningspunkt er op til dig. Det kan også være den palmeklædte paradisø med aktiviteter og Det Indiske Ocean med alle udflugtsmulighederne der bliver din legeplads. Hvis du har lyst til en dag i hovedstaden Male, er der kun 15 minutters sejlads derind. Så kan du gå på opdagelse i butikker og måske finde en dejlig café, hvor du kan sidde og nyde de tropiske temperaturer.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: