Granite Anse Pierrot, La Digue

Aktuelle indrejsekrav

Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til, men som en hjælpende hånd har vi herunder samlet al den nødvendige information omkring indrejse i vores destinationer, som vi anbefaler, at du retter dig efter. For en sikkerheds skyld kan du altid dobbelttjekke med ambassaden om reglerne stadig gælder, da ændringer ind i mellem kan ske med meget kort varsel. 

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Top Tours på tlf. 70 201 208.

Indrejsekrav og visumregler til din rejse

Når du rejser ud i verden, er det vigtigt at have styr på de praktiske detaljer, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget: oplevelserne, eventyret og tiden væk fra hverdagen. Indrejsekrav kan variere fra land til land og ændre sig løbende, og derfor har vi samlet et overblik over de gældende regler for vores mest populære destinationer.

Her kan du finde information om pas, visum, vaccinationer og andre forhold, du skal være opmærksom på, inden afrejse. Vi anbefaler altid, at du holder dig opdateret frem mod din rejse, så du kan tage afsted med ro i maven og glæde dig til alt det, der venter.

Bali

Bali og Indonesien

Sidst opdateret: 21-04-2026

Visum og indrejsekrav

I Indonesien er der visumpligt, men som dansk statsborger kan du få Visa on Arrival, når du lander i følgende lufthavne i Indonesien: Jakarta, Surabaya, Bali, Lombok, Riau, Manado, Medan, Yogyakarta, Aceh, Padang, Palembang, Solo, Balikpapan, Banjarmasin og Makassar. VoA gælder i 30 dage og kan forlænges i endnu 30 dage mod merbetaling.  

Når du lander i lufthavnen i Indonesien, skal du have følgende klar for at modtage dit VoA:  

  • Et pas, der gælder i minimum 6 måneder fra indrejsedato  
  • En gyldig returbillet eller flybillet videre til et andet land  
  • 500.000 indonesiske rupiah (ca. tilsvarende 250 danske kr.)
  • Bevis på at du har en sundhedsforsikring, som dækker Indonesien (for en sikkerheds skyld)  

Du kan også få dit e-Visa allerede før ankomst. Ansøger om e-VoA her ved at trykke på "apply".  
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside

Læs mere om VoA og e-VoA på Indonesiens ambassades hjemmeside eller på følg med i landets indrejserestriktioner og nyeste opdateringer på Welcome Back To Bali.

Krav til dit pas ved indrejse i Indonesien
Når du rejser ind i Indonesien, skal dit pas være gyldigt i 6 måneder. Er dit pas blevet forlænget, så det er gyldigt i de 6 måneder eller mere, anerkendes disse også som regel ved ind- og udrejse af Indonesien. 

Dog gælder danske nødpas (provisoriske pas) kun ved udrejse. Altså mister du dit pas på turen og skal have lavet et midlertidigt kan du godt rejse hjem på det, men du kan ikke rejse ind i landet på det. Skulle du være så uheldig at miste dit pas og stå i den situation, at du er nødt til at få lavet et nødpas, skal du også huske at søge om udrejsetilladelse hos immigrationsmyndighederne, før du kan rejse hjem. 

Turistskat

Fra den 14-02-2024 har Bali indført turistskat på 150.000 IDR (ca. 75,- dkk) pr. person. Læs mere her.

Skal du til Nusa Penida skal du desuden betale et turistgebyr på 25.000 IDR for voksne og 15.000 IDR for børn ved ankomst til øen. Gebyret kan ikke betales på forhånd og går til opretholdelse af den populære turistattraktion, som øen er blevet.

Digital ankomstregistrering 

nden afrejse skal du udfylde den digitale All Indonesia Arrival Card, som samler indrejse-, told- og sundhedsoplysninger i én formular. Registreringen kan udfyldes online op til 72 timer før ankomst. Vi anbefaler, at du udfylder formularen hjemmefra og gemmer QR-koden på din telefon eller medbringer den på print.

Indrejsekrav kan ændre sig med kort varsel, så vi anbefaler altid, at du holder dig opdateret på de seneste regler inden afrejse.