Ø-hop til Bali, Gili-øerne og Nusa Penida
Tag på et uforglemmeligt rejseeventyr til Bali, Gili-øerne og Nusa Penida og oplev det varierede ø-liv – fra kultur og frodig junglenatur til tropeparadis med havskildpadder og klart, blåt vand, dramatiske kystlinjer og nogle af Indonesiens flotteste og mest berømte strande.
Rejsen begynder i Balis centrale højland, hvor den traditionsbundne og kulturelle by Ubud venter. Omringet af øens smukkeste natur gemmer den sig med sine gamle traditioner, unikke og autentiske seværdigheder og moderne små butikker og restauranter som en oase af kunst, musik, dans og historie. Her dyrkes balinesernes egen form for hinduisme helhjertet, og du kan kombinere templer, vandfald og spektakulær natur med spa og yoga, kulinariske oplevelser og aktiviteter for alle aldre og sjæle.
Gili-øerne erstatter Ubuds lysegrønne risterasser, brusende floder og templer med silkeblødt sand, turkisblåt vand og tropisk paradisstemning. Her kan du bruge nogle dage på at finde din indre ro, svømme med havskildpadder når du snorkler eller dykker i det klare hav, og opleve den spektakulære solnedgang med udsigt til Balihavet og de nærliggende øer.
Feriens sidste dage bruges på smukke Nusa Penida, som danner rammerne for sit eget eksotiske paradis. Her kan du opleve nogle af landets mest kendt og smukkeste strande og uberørte kyster bl.a. T-rex-klippen Kelingking Beach, snorkle med djævlerokker, besøge de populære photospots og panoramaudsigter og besøge naboøerne Nusa Lembongan og Nusa Ceningan på dagsture.
Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller, besøg til andre områder eller anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig.
Foreslået rejseplan

| Sæson | Periode | Antal dage | Pris pr. person ved 2 voksne |
|---|---|---|---|
SæsonVinter | PeriodeDecember - Februar | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.695,- |
SæsonForår | PeriodeMarts - Maj | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.695,- |
SæsonSommer | PeriodeJuni - August | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.295,- |
SæsonEfterår | PeriodeSeptember - November | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 21.695,- |
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.
OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato, da flyene ikke er tilgængelige for booking før.
Her kan du bo

Sthala Marriott Ubud ★★★★+
I Ubud anbefaler vi, at du bor på Sthala Marriott Ubud. Det 4+-stjernede resort er med sine 5/5 stjerner på Tripadvisor et helt fantastisk sted at nyde livet. Med udsigt til Ubuds tropiske omgivelser, to store pool-områder, spa, yoga, 24-timers fitnesscenter osv. er dette et sted, hvor du kan komme helt ned i gear. Udover smukt dekorerede værelser og en restaurant med lækre lokale retter inviterer Sthala Marriott Ubud dig på et afstressende ophold, hvor du kan nyde byens kultur og natur helt tæt på.













