Kun en ca. 45 minutters bådtur fra Bali ligger Nusa Penida og er ikke blot en destination, men en rejse ind i uforstyrret ro og magi skabt for dem, der søger en autentisk rejseoplevelse. Som hjertet af et eksotisk paradis byder øen på enestående kombinationer af spektakulære kystlinjer, fascinerende klippelandskaber og en kultur der både er rig og traditionsbunden.
Her kan du opleve nogle af Indonesiens mest kendte og smukkeste strande og uberørte kyster, når solen kaster sit gyldne lys over klipperne og det azurblå hav. Også det klare vand omkring øen er værd at udforske. Blandt koraller og stimer af fisk kan du nemlig finde havskildpadder og majestætiske djævlerokker, som du kan dykke med eller snorkle rundt i mellem. Det er også på Nusa Penida, du kan se den ikoniske Kelingking Beach, også kendt som “T-Rex Beach”, snorkle i den krystalklare lagune omkring Crystal Bay, som tilbyder et farverigt undervandsbillede og en stemningsfuld solnedgang, besøge Angel's Billabong og se det voldsomme bølgesprøjt, når vandet slår mod klipperne, eller tage et billede i træhytten ved Thousand Islands tæt på den storslåede Diamond Beach.
Nusa Penida byder på uforglemmelig natur, kulturarv, tempeloplevelser og gamle helligdomme, kulinariske delikatesser og hyggelige restauranter, der spreder sig over øen. Derudover er der et væld af
aktiviteter, som du kan tage dig til på denne tropiske perleø.
Nusa Penida er kendt for sit surrealistiske landskab, sine paradisstrande, fantastiske solop- og -nedgange, spektakulære udsigtspunkter, overvældende naturfænomener og smukke og naturlige junglestier samt at være en pause fra hverdagen. Her er nemlig ikke mange butikker og de, der er, er lokale. Til gengæld er her mange små, lokale og idylliske restauranter og warung'er, lækre "beach clubs" med betagende udsigt over havet og Nusa Lembongan og fantastiske, naturlige seværdigheder, som tager pusten fra enhver rejsende.
Den kendte T-Rex-strand er mere end blot en strand; det er et naturligt mesterværk af imponerende klippeformationer og det turkise hav. Undslip turistmængden på toppen af udsigtspunktet ved at nedstige de naturlige trapper, der er lavet i klippen, for at nå det skjulte paradis, hvor sandet møder klipperne. Solnedgangen her er en uforglemmelig oplevelse, og selvom ned- og opturen kan være hård og udfordrende i varmen, så er den fysiske aktivitet det hele værd, når du bagefter sidder på en af caféerne og nyder den fortryllende udsigt med en kold Bintang-øl.
På den modsatte side af øen finder du Atuh og Diamond Beach, beliggende på hver sin side af en klippetop. Som noget fra en film eller et postkort ligger disse to strande og venter med deres bløde, hvide sandstrande, svajende palmer mod de hvide klippesider og krystalblå vand. Atuhs rolige atmosfære er uovertruffen mens Diamond Beach føles som et vaskeægte paradis, når du når stranden via den smalle trappe, der er hugget direkte ind i de lyse klipper.
Navnet siger det hele! Crystal Bay er en skattekiste af krystalklart vand og en bugt, der indbyder til afslapning. Denne strand er ideel til snorkling med sit rige marineliv og mange koraller. Her er det også muligt at overvære øens måske flotteste solnedgang, der maler himlen i nuancer af orange og pink, mens solen synker ned bag klipperne i det Indiske Ocean.
På vestkysten, ikke langt fra Kelingking, ligger Angel’s Billabong og Broken Beach. Angels Billabong er et naturligt spa, hvor havets kræfter gennem flere årtusinder har skabt naturlige bassiner i klipperne hver gang tidevandet har trukket sig tilbage og brusende slået tilbage ind mod klipperne og efterladt dette et underværk af erosion. Broken Beach derimod ligger som en amfiteaterlignende bugt og en bueformet klippe, der omslutter en krystalklar lagune. Her strømmer vandet ind fra en naturlig bro i klipperne og er en manifestation af harmoni mellem hav og land. Det er et ideelt sted for spektakulære billeder og øjeblikke, der varer evigt.
Kun en lille lokal bådtur væk ligger naboøerne Nusa Ceningan og Nusa Lembongan som en del af den betagende trio kendt som Nusa-øerne. Nusa Lembongan er den største af de to mindre naboøer og er kendt for sin afslappede atmosfære og lækre beach clubs. Det junglerige indre, de forrevne kyster og rolige strande er ideelle både for den eventyrlystne rejsende og dem, der bare ønsker at slappe af. Her kan du leje en scooter hos en lokal og bruge nogle timer på at udforske øen. Bl.a. Devil’s Tear, hvor havvandet slår mod klipperne og skaber et overvældende skumsprøjt og et spektakulært skue, Dream Beach og Mushroom Bay er blandt de bedste steder at se på øen.
Når du har set Nusa Lembongan, kan du køre over den gule “kærlighedsbro”, Yellow Bridge, der forbinder de to mindre øer, og udforske Nusa Ceningang, der som den mindste af øerne tilbyder et mere stille og isoleret miljø. Her kan du se den charmerende blå lagune, udsøgte klippetopudsigter og lokale landsbyer, der giver et autentisk indblik i det daglige liv.
For dem, der søger en episk panoramaudsigt, er Thousand Islands (også kendt som Puncak Mundi) udsigtspunktet det ultimative sted at besøge. Dette sted på øen præsenterer en spektakulær udsigt over Det Indiske Ocean, hvor horisonten er prydet med klipper og små øer, der strækker sig så langt øjet rækker. Det krystalklare vand omkring disse øer skifter farver i nuancer fra turkis til dybblå, og solens stråler danser på overfladen og tager pusten fra enhver besøgende.
For en anderledes og unik naturoplevelse kan du besøge Teletubbies Hills. De bølgende bakker er dækket af frodigt græs og omgivet af klippeformationer. Det er et afsides område, hvor du kan opleve en næsten meditativ atmosfære, og udsigten over bakkerne giver en imponerende panoramaudsigt over det omkringliggende landskab. Især solnedgangen over de fredelige bakker skaber et øjeblik, der er værd at opleve.
Udover sin naturlige skønhed byder Nusa Penida også på en række spændende spise- og drikkesteder, hvor du kan forkæle dine smagsløg og nyde lokale delikatesser. Ved havnen finder du et udvalg af lækre små caféer og restauranter, men rundt omkring på øen, både ved kysterne og langs de smalle veje, er der masser af restaurantoplevelser at tage hul på. Gennem junglen og ned ad små, ødelagte veje finder du også diverse barer og restauranter, der ligger på klippekanterne med en udsøgt udsigt over vandet og de tilstødende øer.
Fra Sanur er det også oplagt at tage på udflugter til andre af de sydlige byer. Vi foreslår blandt andet:
Kun en lille lokal bådtur væk ligger naboøerne Nusa Ceningan og Nusa Lembongan som en del af den betagende trio kendt som Nusa-øerne. Nusa Lembongan er den største af de to mindre naboøer og er kendt for sin afslappede atmosfære og lækre beach clubs. Det junglerige indre, de forrevne kyster og rolige strande er ideelle både for den eventyrlystne rejsende og dem, der bare ønsker at slappe af. Her kan du leje en scooter hos en lokal og bruge nogle timer på at udforske øen. Bl.a. Devil’s Tear, hvor havvandet slår mod klipperne og skaber et overvældende skumsprøjt og et spektakulært skue, Dream Beach og Mushroom Bay er blandt de bedste steder at se på øen.
Når du har set Nusa Lembongan, kan du køre over den gule “kærlighedsbro”, Yellow Bridge, der forbinder de to mindre øer, og udforske Nusa Ceningang, der som den mindste af øerne tilbyder et mere stille og isoleret miljø. Her kan du se den charmerende blå lagune, udsøgte klippetopudsigter og lokale landsbyer, der giver et autentisk indblik i det daglige liv.
Se udvalgte hoteller, som vi samarbejder med, i området omkring Nusa Penida.
Når du skal til Nusa Penida bliver du hentet på dit hotel på Bail og kørt i privat transfer til havnen, hvor en mindre færge venter på dig. Bådturen tager ca. 45 minutter og kan være præget af bølgegang (så husk søsygepillerne, hvis du har tendens til søsyge). Ved ankomst til Nusa Penida bliver du igen hentet ved havnen og kørt til dit hotel på øen.
Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.