De Arabiske Emirater er på kort tid blevet et populært turistmål. Hvor der før var gold ørken og næsten ingen mennesker, er der nu enorme storbyer med vild luksus og et væld af utrolige oplevelser, du ikke må snyde dig selv for. Verdens højeste bygning, kunstige øer og enorme springvand, er blot nogle af de ting du kan opleve på vores spændende rejser til ørkenstaten mod syd.
Landets største by er Dubai. Oplev Palmen, Sejlet og Burj Khalifa. Tag et sunsetcruise i en traditionel dhow, eller stå på ski i en af byens imponerende malls. Kort sagt lad dig forkæle, forundre og fascinere i byen, der på kort tid er vokset fra gold ørken til storslået storby.
Rejsende fra hele verden har for længst taget Dubai til sig – og i starten af 2017 nåede byen sit ambitiøse mål om 15 mio. besøgende på årsbasis. Det er lidt af en bedrift, men slet ikke overraskende. Dubai har nemlig alt. Et fantastisk og varieret køkken, suveræn shopping, finkornede sandstrande – midt i storbyen - samt et twist af 1001 nats stemning; på udflugt til den traditionelle guld- og krydderisouk – eller på kameltur i ørkenen.
Grundet sin unge alder er Dubai også en fascinerende smeltedigel af mennesker og kulturer. Kun ca. 12 % af indbyggerne kommer fra Emiraterne, resten udgør indvandrere fra hele verden. Dubai er i skrivende stund helt oppe på 3,4 mio. indbyggere og er én af de syv emirater, der samlet udgør De Forenede Arabiske Emirater. Det har kun taget lidt mere end en generation at forvandle sig fra gold ørkenlandsby med fiskeri som primære indtægtskilde til en pulserende metropol. Og det giver byen en ganske særlig energi.
Dubais hoteller rangerer blandt de bedste i verden. Med den højeste standard og de bedste faciliteter, en varieret blanding af strand- og byhoteller samt en række overdådige resorts i ørkenen, er Dubai perfekt for dem der elsker luksus. Din ferie til Dubai og De Arabiske Emirater kan med fordel laves som en kombinationsrejse eller en langtidsrejse, hvor du kan opleve flere forskellige destinationer over en lang ferieperiode.
Når vinteren er grå og trist i Danmark, er vejret i Emiraterne fantastisk! – og der er mange gode grunde til at holde sin vinterferie i Emiraterne. Her er solgaranti, rigtig gode badestrande og oplevelser i verdensklasse. I kan glæde jer til verdensrekorder på stribe, fantastiske strande og imponerende shopping – i Emiraterne kan alt lade sig gøre, det gælder blot om vælge, hvad I helst vil opleve på jeres ferie.
Emiraterne ligger blot 6 timers flyvetur fra Danmark, men solen skinner stort set året rundt. I flyver blot en time længere end til De Kanariske Øer, til gengæld er klimaet i gennemsnit 5-6 grader varmere. Man kan aldrig garantere sol, men Emiraterne er uden tvivl et af de steder, hvor man kommer tættest på solgaranti.
I Dubai bliver I mødt af den smukkeste skyline med ufatteligt høje og flotte skyskrabere. Verdens højeste bygning, Burj Khalifa, hilser majestætisk velkommen. Med sine 828 m er bygningen dobbelt så høj som New Yorks Empire State Building! Og lad os bare sige det med det samme - alt andet i Dubai er lige så vildt. Her er verdens største indendørs skicenter, de vildeste golfbaner, de mest luksuriøse hoteller, smukke pools, lækre strande – og en vidunderlig storby med en puls, som selv de største metropoler misunder.
Emiraterne byder naturligvis også på de skønneste restauranter fra alverdens køkkener. Vi anbefaler at smage på Emiraternes eget køkken, som er intet mindre end fantastisk. Smag på fisk og skalddyr fra Golfen, solmodne frugter og grøntsager opdyrket i ørkenen. De nationale retter med hummus, tabbouleh (bulghurhvede med mynte og persille), koussa mashi (fyldte zucchinier), ghuzi (stegt lam med ris og nødder) og warak enab (fyldte vinblade), er et stort hit.
Emiraterne består af syv emirater på den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø. Den lukrative olieboring har siden 60’erne beriget landet, og magen til luksus skal man lede længe efter. Trænger I til ren selvforkælelse, hvor der bliver sørget for de mindste detaljer, må I ikke gå glip af Emiraternes formidable ferieparadis. Læn jer trygt tilbage i en liggestol i det kridhvide sand, nyd solens lune stråler og stik tæerne i det skønne turkisblå hav. Det er da ferie!
Hos Top Tours er vi ikke i tvivl. Emiraterne er et hit! Her vil I nyde at slappe af og samtidig opleve et land i rivende udvikling, hvor der er en stemning og atmosfære så anderledes fra, hvad vi kender hjemmefra. Vores danske rejseledere glæder sig til at byde jer velkomne og vise jer et land, der ikke kan sammenlignes med nogle andre i hele verden.
I De Forenede Arabiske Emirater er der ørkenklima, hvor dagtemperaturerne i vintermånederne, fra oktober til og med april, ligger mellem 20 og 31°C. Om natten er der lidt køligere, men til gengæld ligger badevandstemperaturerne solidt på mellem 19 og 24°C.
De Forenede Arabiske Emirater repræsenterer med sit store naturlige olielager den rigeste del af Mellemøsten. Hovedstaden hedder Abu Dhabi. Landet har et areal på små 83.000 km2, dvs. ca. dobbelt så stort som Danmark og har anslået ca. 7 millioner indbyggere. Den rivende udvikling har fået mange til at søge lykken i Emiraterne, og derfor er kun 16 procent af indbyggerne indfødte. Det pragfulde klima og muligheden for absolut forkælelse tiltrækker turister fra hele verden. Når man står for foden af verdens højeste bygning, er det ikke til at forstå, at landet for bare 200 år siden var ren ørken!
Burj Khalifa er et imponerende syn, og helt bestemt noget du skal opleve, når du er i Dubai. Med sine utrolige 828 meter er Burj Khalifa den højeste bygning i verden. Byggeriet startede i 2004 og tårnet blev indviet i 2010. Indenfor består Burj Khalifa af lejligheder, kontorer, hoteller, restauranter og meget andet. Her behøver du dog ikke at købe en lejlighed for at komme ind og besøge tårnet. Der er mulighed for at købe billetter, så du kan komme op i højderne og opleve den helt fantastiske udsigt fra 148. etage. Grundet den enorme popularitet, er det en rigtig god ide at købe billetterne hjemmefra, så du ikke skal stå i kø.
Et absolut must-see i Dubai er selvfølgelig de to ikoniske bygninger Burj Khalifa og Burj Al Arab. Begge rager højt op i Dubais skyline og er noget af det mange forbinder med luksusbyen. Burj Al Arab, også kaldet "Sejlet", er med sin specielle arkitektur; den ikoniske bue og spiret, blevet et symbol på Dubai. Det er et af verdens højeste hoteller og måler 321 meter. I forhold til Burj Khalifa har Burj Al Arab stået færdig i noget længere tid, nemlig siden 1999. Dermed var det en af de første rigtig høje skyskrabere der blev bygget i Dubai. For at komme ind i Burj Al Arab, er det nødvendigt at du har booket et værelse eller plads på en af hotellets restauranter. Du kan dog også beundre det på afstand fra fastlandet eller på en havnerundfart.
En anden ikonisk seværdighed i Dubai er den kunstige ø, Palm Jumeirah, kendt som "Palmen". Palm Jumeirah er den ene af to palmeøer, hvor den anden er ikke færdigbygget endnu. Hvis man ser øen oppefra, forstår man godt navnet. Den menneskeskabte ø er nemlig udformet som en enorm palme, hvis blade strækker sig ud i havet. Øen er hjemsted for nogle af Dubais dyreste luksusvillaer, hoteller og restauranter. Hvis du gerne vil se Palmen oppefra, kan du besøge The Palm Tower, hvor du finder udkigspunket The View at the Palm. Her er en 360 graders panoramaudsigt, så du rigtigt kan nyde det imponerende bygningsværk. Det er også muligt at sejle hele vejen rundt om øen og se den fra havsiden.
Dubai og skibakker er nok ikke noget du umiddelbart vil forbinde med hinanden. Men som alt andet i Dubai, så er der ikke noget, der er umuligt. Derfor kan du selvfølgelig også stå på ski i ørkenen. Ski Dubai er nemlig et kæmpestort indendørs skicenter, placeret i det enorme Mall of the Emirates, hvor der både er restauranter, sne og hyggelige butikker. Hvis du ikke synes det var vildt nok, så er her også levende pingviner, som du kan gå en tur med i sneen. Ski Dubai er en oplevelse du ikke glemmer lige foreløbig.
En af de allernyeste aktiviteter i Dubai er den 60.02 meter dybe pool - Deep Dive Dubai. Centret er udformet som en enorm muslingeskal og ser spektakulært ud udefra. Indenfor kan du prøve kræfter med at dykke i dybderne i det enorme bassin. Poolen er indrettet med en fantastisk undervandsverden, hvor du blandt andet kan svømme rundt i en nedsunket by og blive betaget af de forladte gader. Hvis du ikke har prøvet at dykke før, tilbyder dykkercentret undervisning for nybegyndere og øvede i både fridyk og dyk med iltflaske.
Her et udpluk af vores hoteller i De Arabiske Emirater.
Når vinteren er grå og trist i Danmark, er vejret i Emiraterne fantastisk! – og der er mange gode grunde til at holde sin vinterferie i Emiraterne. Her er solgaranti, rigtig gode badestrande og oplevelser i verdensklasse. I kan glæde jer til verdensrekorder på stribe, fantastiske strande og imponerende shopping – i Emiraterne kan alt lade sig gøre, det gælder blot om vælge, hvad I helst vil opleve på jeres ferie.
Valuta: UAE Dirham (AED). 100 danske kroner svarer til ca. 52 Dirham
Sprog: Arabisk
Tidsforskel: +3 timer (sommer) eller +4 timer (vinter)
Indbyggertal: ca. 7 millioner
Religion: Islam
Største byer: Dubai
Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.