Under havoverfladen langs nordvestkysten ved Pemuteran findes smukke koralhaver og fisk i alverdens farver og områderne er forholdsvis uberørte.
I Pemuteranbugten ligger også et dykkercenter der udover dykning også huser et havskildpadde center samt et koralgartner projekt, som bestemt er et besøg værd.
Havskildpaddeprojektet arbejder først og fremmest sammen med de lokale om at beskytte havskildpadderne, så de ikke bliver fanget for sit kød, og æggene ikke spist som en delikatesse - faktisk belønnes de lokale balinesere, når de oplyser centeret om, hvor der er reder, så bliver æggene samlet ind og udklækket på centeret.
De små skildpadder udsættes ikke med det samme, men bliver fodret på centeret indtil de har en størrelse, hvor deres chancer for overlevelse er betydeligt bedre.
Koralgartnerne er opstået efter mange rev led under dynamit- fiskning samt Crown of Thorns søstjerner som åd sig gennem korallerne, der dermed langsomt forsvandt. Over 2 år er over 75.000 Crown of Thorns blevet fjernet og der er nu opbygget store koralhaver ud for Pemuteran kysten, som langsomt vokser sig større til glæde for alle: flere fisk til fiskerne og for turisterne at kigge på, som så skaber bedre økonomi til de lokale.
Barat NP og Menjangan (Bali)
Det nordvestlige hjørne af Bali er et overflødighedshorn af naturoplevelser til lands og til vands.
Menjangan er et område på den indonesiske ø Bali. Her kan du opleve de relativ uberørte koralrev og smukke fisk samt centeret for havspildpadder, hvilket kæmper for at beskytte dyrene. Du finder også den unikke natur i Barat Nationalpark.