INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

The Beach Resort Natural ★★★+

Koh Kood - Thailand

Afslapning, privatliv og udsøgte omgivelser er stikordene for det skønne strandresort. Her bor du i de smukkeste villaer, der er omringet af frodig natur og bjerge. Et rent ferieparadis.

In stock
Travel Code
TH-H-OO-111

Indkvartering

I den østlige del af Thailand finder du øen Koh Kood. Her ligger The Beach Resort Natural i de smukke, uspolerede omgivelser. Øen byder på overdådige strande og idyllisk stilhed. Det er et sandt ferieparadis med blødt sand og krystalklart vand, der er lige til at hoppe i.

Resortet har en udendørs restaurant med fokus på barfodsluksus og livet under havets overflade. Nyd et lækkert måltid til lyden af det brusende vand. Derudover kan du nyde BBQ på den anden strandrestaurant.

Foruden afslapning i en komfortabel solseng, er der masser at lave på øen. Du kan både snorkle ved de smukke koraller, ro kajak, besøge mangroven, jagte vandfald og meget mere.

De indendørs omgivelser er mindst lige så smukke som de udendørs. Alle værelserne er indrettet med et strejf af det tropiske, som præger øen – og så uden at gå på kompromis med komforten og følelsen af luksus.

The Natural Cottage

Denne indkvarteringsmulighed giver dig meget for pengene. Det er en hyggelig hytte, der kan rumme op til 3 personer. Hytten har 1 soveværelse og 1 badeværelse – og så er der 60-120 meter til stranden. Der er privat terrasse, der harmonerer godt med den tropiske natur, der omkranser hytteområdet.

The Crescent Cottage

Denne hytte finder du halvt skjult ved klippesiden af resortets område. Her kommer du til at bo i de mest romantiske omgivelser – og bedst af alt, du får en uimodståelig udsigt til solnedgangen. Hytten har med sit ene soveværelse og badeværelse plads til 3 personer. Du har her 120-150 meter til det bløde sand og det skønne vand.

The Sense Villa

I det betagende bjerglandskab ligger denne villatype. Her er smukt, afslappende og med rig mulighed for masser af privatliv. Hytten er omringet af træer, planter og fuglekvidder og lader dig dermed komme tæt på naturen på en luksuriøs måde. Villaen har et udendørs badekar, hans og hendes håndvaske, separat brusebad og dermed et rummeligt badeværelse. Generelt er villaen en af de mest rummelige der er på resortet – og den kan rumme op til 3 personer. Fra denne villa er der 100-120 meter til du kan hoppe i det skønne vand på stranden.

The Beach Villa

Strandvillaen ligger på stranden, så der er altså ikke mere end 15-30 meter til det varme, bløde sand. Du kan altså nyde den betagende udsigt til den sceniske strand fra din private terrasse. Villaen er luksuriøst indrettet og rummer op til 4 personer.

Tropical Hill Pool Villa

Også her er du omringet af dejlig natur, der virkelig skaber fred og ro på din ferie. Disse villatyper er et godt tilflugtssted, når du virkelig skal koble af i ro og mag. Du får 100% privatliv, havudsigt og en privat pool, hvor du kan køle af. Her er plads til op til 3 personer og der er 150-180 meter til stranden.

Tropical Ocean Pool Villa

Dette er den mest luksuriøse villa på resortet. Her får du den bedste udsigt til den thailandske golf. Der kan bo op til 4 personer i den lækre 165 m2 villa, der desuden har en skøn, privat pool. Her er 150-180 meter til den dejlige strand.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

The Beach Resort Natural ★★★+
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev

Gå til toppen af siden

Loading...