Alle rejsemål

THAI Airways - Flyklasser

Opgrader din flyrejse.
Læs mere om THAI Airways flyklasser her >

Om Thai Airways

Om Thai Airways

Thai Airways
Thai Airways er Thailands nationale flyselskab fra 1960. Selskabet er kendt for sit høje serviceniveau, og det har det også vundet mange priser for gennem årene. Derfor betragtes det i dag som et af de bedste flyselskaber i verden.

Billet
Du skal bruge flyselskabets bookingreferencenummer i forbindelse med din flyrejse. Det bliver også kaldt et PNR-nummer. PNR-nummeret finder du på din billet fra Top Tours.

Mad på flyet
Når du flyver med Thai Airways, er mad ombord på flyet inklusive. Du kan vælge mellem forskellige retter med hensyn til allergener. Du kan bestille de specielle måltider via My Booking på Thai Airways’ hjemmeside.

Seating
Hvis du vil have et bestemt sæde i flyet, så kan du forudbestille det. Gå ind på My Booking på Thai Airways’ hjemmeside og login med dit PNR-nummer og efternavn.

Bagage
Du må medbringe et stk. håndbagage á 10 kg. Målene på håndbagagen må maks. være 56 x 45 x 25 cm.

Passagerer over 2 år må medbringe et stk. indchecket bagage á 20 kg.

Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Vil du købe ekstra bagagevægt er dette muligt via Thai Airways’ hjemmeside. Her skal du bruge dit PNR-nummer og efternavn for at logge ind.

Golfbag eller andet sportsudstyr
Ønsker du at medbringe sportsudstyr, så kontakt Top Tours på tlf. 70 201 208, så undersøger vi mulighederne for dig.

Medbring udstyr eller speciel medicin
Skal du have noget særligt udstyr med på din ferie, så kontaktTop Tours på tlf. 70 201 208, så hjælper vi dig med at finde ud af det.

Hvis du skal have medicin med, så skal du altid have det i håndbagagen, hvis bagagen mod forventning skulle blive forsinket. Medicinen skal medbringes i original emballage, ellers skal du have et pille-pas med fra din læge, som kan dokumentere, hvilken type medicin, der er tale om.

Graviditet på flyrejsen
Såfremt graviditeten er forløbet ukompliceret, kan du flyve med Thai Airways frem til graviditetsuge 28 uden at medbringe en lægeerklæring. Læs mere på Thai Airways’ hjemmeside.

Taxfree-varer
Du kan ikke forudbestille taxfree-varer, men du kan købe det i lufthavnen, og der vil også være et mindre udvalg ombord på flyet.

Check-in
Du kan både checke ind i lufthavnen og online. Hvis du vil gøre det i lufthavnen, så skal du gøre det senest to timer inden afrejse, hvis du rejser til europæiske rejsemål, og senest tre timer inden afrejse, hvis det gælder oversøiske rejsemål. Vil du checke ind online, kan dette ske fra 24 timer før afrejse frem til 1 time før afrejse via dette link. Du skal bruge dit PNR-nummer og efternavn for at tilgå din booking.

Underholdning på flyet
På Thai Airways’ fly er der skærme med forskellige film, som du kan blive underholdt af under din flyrejse.

Opgradering til en anden klasse
Hvis du vil opgradere din billet til en anden klasse, så kan du kontakte Top Tours på tlf. 70 201 208, så vil vu undersøge mulighederne for dig. Læs mere om de forskellige flyklasser på Thai Airways her.

Del denne side via E-mail