En rejse fyldt med store oplevelser i storbyen og midt i den vilde natur og ikke mindst med herlig afslapning på en af Thailands skønneste strande.
Jeres rejse starter med ophold i Bangkok, på dejligt 4* hotel i værelse med udsigt over floden og Bangkok skyline.
Bangkok byder på mange oplevelsesmuligheder - lige fra gadekøkkener med Michelin-stjerner, over smukke templer til shopping på de mange små markeder. Bor I her over en weekend er det store Chatuchak weekend marked også et besøg værd. I kan vælge at booke ture i Bangkok inden afrejse hvis I gerne vil have lidt planlagt hjemmefra.
Fra Bangkok går turen til River Kwai. Udover den historiske jernbane med tilhørende museum er naturen også helt fantastisk, og I bor midt i den når I bor på River Kwai Floathouse. Tømmerflåderne er lækkert indrettede med aircondition, privat bad og toilet samt egen terrasse over floden.
De 3 dage I bor her er inklusiv alle ture og alle måltider, så I er sikre på at få alle oplevelserne med.
Fra River Kwai går turen tilbage til Bangkok og lufthavnen hvorfra I flyver til Koh Samui. Turen tager en god time og ved ankomst mødes I af vores chauffør som kører jer til jeres hotel.
De næste 7 dage bor I på øen som inden turismens indtog var kendt for kokos-produktion, og alle steder mødes I af kokospalme-lunde.
Nyd de smukke strande, tag ture til øens midte med jungle og vandfald eller snorkelture omkring Koh Tao.
Baan Chaweng Beach Resort ligger direkte på Chawengs gode strand og lige ved byen. Hotellet er et hyggeligt 3* hotel, med tropisk have omkring poolen, og med utroligt sødt personale. Efter 7 dejlige dage går turen med fly til Bangkok og videre til København.
Vi bruger Cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side. For at overholde nye e-Privacy direktiver, beder vi om dit samtykke til at benytte Cookies. Læs mere.