Destinationer
Destinationer
Istock 527794533

Ø-hop til Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood

Tag med på ø-hop mellem de smukke paradisøer i Koh Chang Marinepark i det østlige Thailand. Her venter uspolerede strande, krystalklart vand og skønne resorts.

Bali
Canada
Caribien
Grønland
Indonesien
Maldiverne
Mauritius
Mexico
Norge
Seychellerne
Thailand
Vietnam
Zanzibar
Rejsetyper
Rejsetyper
Henningsv R Lofoten Renate Dodell Hurtigruten 1125X600 Krediteret

Det bedste af Norges kyst med Hurtigruten

Tag med på den klassiske sydgående rejse med Hurtigruten langs Norges dramatiske kyst. På denne grupperejse sejler vi fra Kirkenes i det arktiske nord til Bergen i syd og oplever fjorde, fjelde og charmerende kystbyer undervejs.

Ø-hop
Kun for voksne
Familieferier
Kombinationsrejser
Luksusrejser
Individuelle rundrejser
Rundrejser
Krydstogter
Arktiske rejser
Kontakt
Tryg rejse
Bestil tilbud
Søg
Søg
Søg
Min Rejse
Kontakt
info@toptours.dk
(+45) 70 201 208
Åbningstider
mandag: 10:00 - 16:00
tirsdag: 10:00 - 16:00
onsdag: 10:00 - 16:00
torsdag: 10:00 - 16:00
fredag: 10:00 - 16:00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket

Følg med på vores Facebook og Instagram for inspiration, opdateringer og et indblik i vores rejseunivers.

Top Tours
Vesterbrogade 149, bygning D, 3 sal 1620 København V
Rejsemål
  • Bali
  • Canada
  • Caribien
  • De Arabiske Emirater
  • Indonesien
  • Maldiverne
  • Mauritius
  • Mexico
  • Seychellerne
  • Singapore
  • Svalbard
  • Thailand
  • Vietnam
  • Zanzibar
  • Grønland
  • Norge
Praktisk info
  • Aktuelle indrejsekrav
  • Afbestillingsforsikring
  • Praktisk Information
  • Rejseforsikring
  • Tryg rejse
Top Tours
  • Om os
  • Kontakt
  • Gavekort
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi inspirerer dig med spændende rejseforslag, lokale oplevelser, udflugter og særligt udvalgte overnatningssteder med sjæl og charme. Du får også adgang til vores rejsekonsulenters personlige anbefalinger, aktuelle rejseforslag og eksklusive tilbud.

loading...
Reg. Nr. 1478
CookiesPrivatlivspolitikGenerelle betingelser

Krydstogt fra Alaska til Canada

USA
Foreslået rejseplan
Prisoversigt
Flere rejseforslag
Krydstogt
Natur
Kultur
Dyreliv
Vancouver

Oplev Alaskas storslåede sydøstkyst på et krydstogt fra Seward til Vancouver. Rejsen kombinerer bjerge, gletsjere, fjorde, historiske guldgraverbyer og indfødte kulturer. Undervejs sejler du med Celebrity Summit og får god tid til at nyde både naturen, komforten ombord og storbylivet i Vancouver.

Et krydstogt langs Alaskas sydøstkyst er en af de mest behagelige måder at opleve USA’s største stat på. Her får du store naturoplevelser med gletsjere, fjorde, skove, bjerglandskaber og mulighed for at se hvaler, havørne og andet dyreliv, mens du bor komfortabelt ombord på et luksuriøst krydstogtskib.

Rejsen begynder i Anchorage, hvor du får et par dage til at lande og opleve Alaskas største by. Herefter går turen til Seward, hvor du går ombord på Celebrity Summit og sejler mod Vancouver. Undervejs venter Hubbard Glacier, Juneau, Skagway, Icy Strait Point, Ketchikan og Inside Passage, inden rejsen rundes af med nogle dage i Canadas smukt beliggende storby Vancouver.

Rejsens højdepunkter

Anchorage og Alaskas natur
Krydstogt med Celebrity Summit
Hubbard Glacier
Juneau og Mendenhall Glacier
Skagway og guldfeberhistorie
Icy Strait Point
Ketchikan og totempæle
Inside Passage
Vancouver og Stanley Park
Pr. person / 13 dage
Inkluderet i rejsen
Fly
Hotel
Billeje

Foreslået rejseplan

Velkommen til Alaska. USA’s største stat tager imod dig med bjerge, vand og skov, allerede når du lander i Anchorage. Selv statens største by er omgivet af den storslåede natur, som Alaska er kendt for, og vi anbefaler at bruge et par dage på at lande efter flyrejsen og opleve byen, inden krydstogtet begynder.

Anchorage er en mangfoldig by, hvor der tales mere end 100 forskellige sprog, og hvor du kan få en god introduktion til Alaskas historie og kultur. På Alaska Native Heritage Center kan du lære mere om de oprindelige folk, der har levet i området gennem tusinder af år. Her får du indblik i traditioner, kunst, beklædning og byggeskikke, som stadig spiller en vigtig rolle i Alaska i dag.

Du kan også opleve en lidt anderledes side af byen ved Ship Creek, der løber gennem Anchorage. Her samles lokale for at fiske efter blandt andet kongelaks, og flere steder er det muligt at leje fiskeudstyr, hvis du selv vil prøve lykken midt i storbyen.

Omkring Anchorage findes der desuden hundredvis af kilometer stier til vandre- og cykelture. En af de mest populære er Tony Knowles Coastal Trail, som starter i Downtown og følger kysten gennem skov og åbne landskaber. Er du frisk på en cykeltur, er det en dejlig måde at få de første naturoplevelser på.

På tredjedagen går turen videre med bus til Seward.

Rejseplan Alaska Anchorage Trail

Ved eftermiddagstid tager du bussen til havnebyen Seward, hvor krydstogtskibet stævner ud mod eventyr klokken 20.00.

Du sejler med Celebrity Summit, et komfortabelt krydstogtskib med 12 dæk og plads til cirka 2.000 gæster. Ombord bor du i privat kahyt med eget badeværelse, komfortable senge, opholdsområde, tv, minibar og en indretning, der minder om et godt hotelværelse.

På skibet finder du flere restauranter, caféer, spa, fitness, butikker og loungeområder, hvor du kan slappe af og nyde udsigten. Om aftenen er der forskellige former for underholdning med musik, dans og teater.

Den første aften kan du bruge på at finde dig til rette ombord, udforske skibet eller blot nyde, at rejsen for alvor er begyndt, mens du sejler ud i Alaskagolfen i den nordlige del af Stillehavet.

Rejseplan Alaska Seward Cruise Sailing

Den første dag på krydstogtet sejler du forbi den enorme Hubbard Glacier i den nordlige ende af Yakutat Bay. Gletsjeren er Alaskas største og strækker sig som en mægtig flod af is fra fastlandet og helt ud i vandet.

Synet af de enorme ismasser er overvældende. Ved mødet med havet brækker store stykker is jævnligt af og flyder ud i bugten. På grund af de stærke naturkræfter er det ikke muligt at gå i land ved gletsjeren, men skibet sejler langsomt tæt på, så du har god tid til at nyde udsigten fra dækket.

Det er en af de dage, hvor selve sejladsen er oplevelsen. Find en god plads, klæd dig varmt på og nyd mødet med et af Alaskas mest imponerende naturfænomener.

Rejseplan Alaska Hubbard Glacier Sunset

I dag ankommer du tidligt om morgenen til Juneau, Alaskas hovedstad, hvor du har hele dagen på land. Juneau ligger omgivet af vand, gletsjere og bjerge, og der findes ingen vejforbindelse til byen. Vil man til hovedstaden, må man sejle eller flyve.

Juneau blev grundlagt i 1880 efter fundet af guld i området og har stadig tydelige spor fra guldfeberens tid. I dag er det dog især naturen omkring byen, der gør Juneau til et af de store højdepunkter på krydstogtet.

Du kan tage på hvalsafari og med lidt held opleve både pukkelhvaler og spækhuggere i farvandet omkring byen. Du kan også besøge den berømte Mendenhall Glacier, der ligger i smukke omgivelser lidt uden for Juneau. Går du til Nugget Falls, får du udsigt til et brusende vandfald, en sø med isbjerge og gletsjeren i baggrunden.

Senere på dagen kan du besøge Red Dog Saloon, der med sine gammeldags svingdøre og historiske atmosfære giver en fornemmelse af den gamle pionerånd. Saloonen har rødder tilbage til tiden med guldgravere og er i dag et populært sted at kigge forbi.

Rejseplan Alaska Juneau Humpaback Whales

Efter Juneau ankommer du til Skagway, en lille by med stor historie. Under guldfeberen var Skagway et vigtigt samlingspunkt for guldgravere, og byen voksede på kort tid til en af de største i Alaska. I dag bor der kun få hundrede mennesker, men de gamle træfortove, historiske bygninger og stemningen fra guldfeberens tid er stadig en stor del af oplevelsen.

Du kan blive klogere på historien på Skagway Museum eller gå en tur gennem byen, hvor flere end 20 historiske bygninger indgår i Klondike Gold Rush National Historical Park. Bygningerne fortæller om livet i Skagway, fra saloons og handel til familieliv og rejser mod guldfelterne.

En af de mest populære oplevelser er togturen med White Pass & Yukon Route Railroad. Jernbanen blev bygget i 1898 og følger en historisk rute gennem bjerge, stejle klippesider og skarpe sving. Det er både en smuk og historisk udflugt, hvor du får et godt indtryk af de udfordringer, guldgraverne stod over for.

Rejseplan Alaska Skagway Yukon Railroad

Næste stop er Icy Strait Point, som ligger på en ø i den nordlige del af Inside Passage. Området er ejet og drevet af Tlingit-folket, som har dybe rødder i området, og det giver stedet en særlig kulturel betydning.

På trods af navnet er naturen omkring Icy Strait Point frodig og grøn. Her er gode muligheder for at komme ud og bevæge sig i naturen, opleve kystlandskabet og få en fornemmelse af Alaskas vilde side.

Hvis du har lyst til et sus i maven, kan du prøve ZipRider, en lang svævebane, der fører dig fra toppen af et bjerg ned mod byen med udsigt over skov og vand. Vil du hellere fokusere på dyrelivet, er der mulighed for hvalsafari eller guidede ture til områder, hvor der lever brune bjørne.

Du kan også opleve området på cykel, i kajak eller på ATV. Uanset hvordan du vælger at bruge dagen, er udsigten til vand, skov og bjerge en stor del af oplevelsen.

Rejseplan Alaska Glacier Bay National Park Cruise

Ketchikan er den sidste by, du går i land i på krydstogtet. Byen ligger i den sydligste del af Alaska og regnes ofte som statens første egentlige by. Her møder du både historie, kultur og smukke omgivelser.

Ketchikan er særligt kendt for sin samling af totempæle, som blandt andet kan ses på Totem Heritage Center og Tongass Historical Museum. Nogle af dem er mere end 100 år gamle og fortæller om de oprindelige folks kultur, symboler og traditioner.

Byen har også en lang historie som centrum for fiskeri, guldgravere, tømrere og konservesproduktion. Ketchikan fik derfor tilnavnet Canned Salmon Capital of the World, og laks spiller stadig en stor rolle i byen.

Du kan selv prøve at fiske efter laks, tage på tur med vandflyver eller besøge lokale gallerier med smykker, malerier, skulpturer og traditionelt håndværk. Når sulten melder sig, er friskfanget laks, hellefisk eller store krabber oplagte valg.

Rejseplan Alaska Ketchikan Celebrity Millennium Cruise

Den sidste dag ombord på Celebrity Summit står på sejlads gennem nogle af de smukkeste landskaber på ruten. Du sejler gennem den sydlige del af Inside Passage, som strækker sig langs Canadas vestkyst mod staten Washington i USA. På denne rejse ender sejladsen dog i Vancouver, lige over grænsen mellem USA og Canada.

Landskabet langs kysten er formet af enorme gletsjere, der gennem millioner af år har skåret sig gennem landet og skabt fjorde, grønne øer, bjerge og stille vandveje. Det giver en helt særlig kombination af rå natur og rolig sejlads.

Vi anbefaler at finde en god plads på dækket og nyde udsigten. Med lidt held kan du se en spækhugger i vandet eller en havørn svæve over skibet, mens du nærmer dig Vancouver.

Rejseplan Alaska Inside Passage Majestic Mountains

Tidligt om morgenen på dag 10 ankommer du til Vancouver. Her anbefaler vi at blive et par dage, så du kan nyde storbyens mange muligheder i de naturskønne omgivelser.

Vancouver er en multikulturel metropol, hvor hav, bjerge og byliv går hånd i hånd. Her kan du spise mad fra hele verden, drikke kaffe ved den moderne havnefront, gå på opdagelse i Chinatown eller nyde en aften i det historiske kvarter Gastown, hvor gamle lygter lyser brostensgaderne op.

Har du ikke fået nok af naturoplevelser, kan du gå eller cykle en tur i Stanley Park, tage svævebanen til Grouse Mountain eller besøge de lokale vingårde i Fraser Valley. Vancouver er en by, hvor naturen aldrig føles langt væk.

Vil du have et minde med hjem, er der gode shoppingmuligheder. På Robson Street finder du kendte butikker og mærker, på Commercial Drive mærker du byens mangfoldighed i små forretninger og caféer, og i Gastown finder du både klassiske souvenirs og lokale designere.

Dagene i Vancouver kan bruges præcis, som du ønsker det. Du kan vælge sightseeing, shopping, kultur, madoplevelser eller bare nyde, at du er kommet i land efter en oplevelsesrig sejlads langs Alaskas kyst.

Fra Vancouver kan du flyve hjem til Danmark eller forlænge rejsen med flere oplevelser i det vestlige Canada.

Rejseplan Canada Vancouver Skyline At Day
Rejseplan Alaska Inside Passage Majestic Mountains (1)
Prisoversigt
SæsonPeriodeAntal dagePris pr. person ved 2 voksne og 2 børn
SæsonForår
PeriodeMarts - Maj
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børnfra 19.895,-
SæsonSommer
PeriodeJuni - August
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børnfra 21.895,-
SæsonEfterår
PeriodeSeptember - November
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børnfra 21.895,-
BESTIL TILBUD

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne og 2 børn u. 12 år i samme værelse.

Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.

Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.

OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato.

Inkluderet i rejsen
Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
Mellemklasse hoteller i Anchorage og Vancouver
Otte dages krydstogt med Celebrity Summit
Udvendig kahyt med dobbeltseng, sovesofa, skrivebord, privat badeværelse, fladskærms-tv, værdiboks og minibar
Helpension med adgang til adskillige restauranter og caféer ombord
Roomservice døgnet rundt ombord
Skatter og havneafgifter
Ikke inkluderet i rejsen
Rejseforsikring (kan tilkøbes)
Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Resort fees og gratuities

Flere rejseforslag til Canada

Rejseplan Canada Algonquin Park Moose
Niagara Falls
Banff National Park (2)
Quebec City (3)
Inspiration Canada Banff Sightseeing Kajak
Den store Canada rundrejsefra 26.950,- kr/pr. person
Kør-selv-ferie
Naturoplevelser
Banff
Vancouver
Jasper
Toronto
Niagara Falls
Tag med på en storslået rundrejse gennem Canada fra vestkystens fjorde til Østcanadas skove og vandfald. Rejsen kombinerer Vancouver Island, Rocky Mountains, Toronto, Algonquin Provincial Park og Niagara Falls. Undervejs venter hvaler, bjørne, turkisblå søer, majestætiske bjerge, storbyliv og nogle af Canadas største naturoplevelser.
Varighed21 dage
Se rejsen
Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

loading...