Et krydstogt i det sydlige Caribien fyldt med eksotiske øhop, afslappende dage til havs og tropiske oplevelser fra første til sidste stop.

Nyd vinteren under lune himmelstrøg, hvor sol, hav og caribisk livsglæde tager over. Opholdet begynder med to nætter på hyggelige The Tony Hotel ★★★★ i hjertet af Miami Beachs stemningsfulde Art Deco-distrikt. Herefter går du ombord på et 10-nætters krydstogt med stop på Grand Cayman, Jamaica, Aruba, Bonaire og Puerto Plata i Den Dominikanske Republik. Undervejs venter også fire rolige dage til havs, hvor du har god tid til at nyde skibets mange faciliteter.

På Grand Cayman kan du slappe af på den berømte Seven Mile Beach eller tage på udflugt til Cayman Turtle Center og Stingray City, hvor du kommer helt tæt på de fascinerende rokker. I Jamaicas frodige Ocho Rios kan du opleve de ikoniske Dunn’s River Falls eller lade dig rive med af øens rytmer ved vandkanten. Rejsen bringer dig også til to af ABC-øerne: Aruba med sine kridhvide strande og karakteristiske divi-divi-træer samt Bonaire, der er kendt for sit krystalklare vand og enestående snorkel- og dykkermuligheder.

Sidste stop er Puerto Plata, hvor du kan udforske det koloniale centrum og besøge det historiske fæstningsværk Fortaleza San Felipe med udsigt over havet.

Mellem de eksotiske destinationer kan du se frem til afslappende dage ombord med alt fra gourmetrestauranter og spa til underholdning, shows og pooldæk med udsigt over det åbne Caribiske hav. Her kombineres oplevelser på land med komfort og forkælelse til søs.

Rejsens højdepunkter

Frodig natur og vandfald på Jamaica
Havskildpadder og rokker på Grand Cayman
Art Deco i South Beach
Eagle Beach på Aruba
4 dage til havs til at nyde skibets faciliteter
Oplev flamingoer og vilde æsler på Bonaire
Historiske Fortalezza San Felipe i Puerto Plata
Pr. person / 13 dage
Inkluderet i rejsen
Fly
Hotel
Cruise

Din rejse starter med 2 nætter i Miami - en by fyldt med energi, palmestrande og kulturelle kontraster. Her møder latinamerikanske rytmer amerikansk storbypuls, og du kan opleve alt fra farverige gadekunstværker i Wynwood og cubansk charme i Little Havana til luksusshopping i Design District og afslappet strandstemning på South Beach.

Miami
Ocean Drive, Miami
Miami Beach

Krydstogtet starter så snart I har checket ind i den nye MSC Cruise Terminal i Port of Miami. Få pakket ud og udforsk skibet, som danner rammen om de næste 11 dage.

1 (1)
5
9
8
3
4
6
11
12
13
14
15
16

I dag kan du læne dig tilbage og nyde alt, hvad MSC Poesia har at byde på.

Start dagen med afslapning ved poolen eller en tur i vandrutsjebanen, efterfulgt af lidt selvforkælelse i spaen eller en drink på dækket med havudsigt. Deltag i sjove aktiviteter, shop i elegante butikker, eller træn i det moderne fitnesscenter.

Når aftenen falder på, venter lækker mad på en af skibets restauranter og imponerende underholdning i teateret - måske afsluttet med en cocktail og dans under stjernerne.

1
4
8
5
9
3
11
15
12

På Grand Cayman finder du krystalklart vand, afslappet stemning og korte afstande.

En populær oplevelse er en tur til Stingray City, hvor du står i lavt, turkisblåt vand og kommer helt tæt på rokkerne. Turen kombineres ofte med snorkling ved et nærliggende koralrev.

Efterfølgende kan dagen nydes på Seven Mile Beach, som er kendt for sit bløde, hvide sand og rolige vand. Her finder du strandbarer og restauranter, hvor du kan nyde frokost med udsigt over Det Caribiske Hav – uanset om du er til afslappet strandstemning eller lidt mere komfort.

Senere kan turen gå tilbage til George Town, hvor der er gode muligheder for toldfri shopping, lokale souvenirs og en hyggelig pause på en café langs havnen. Alternativt kan du besøge øens seværdigheder som Cayman Turtle Centre eller det særprægede område Hell med sine sorte lavasten.

Ocho Rios i Jamaica er kendt for sine smukke floder, grønne landskaber og ikoniske vandfald. På et MSC-cruise kan du vælge mellem udflugter med bambusrafting, kajak, tubing eller vandreture ved de imponerende fald.

Et højdepunkt er Dunn’s River Falls, hvor du i en menneskekæde klatrer op ad det 180 meter lange, terrasserede vandfald. På toppen venter en flot udsigt og mulighed for at shoppe lokalt kunsthåndværk.

For musikelskere er en tur til Nine Mile - Bob Marleys fødested og gravsted en helt særlig oplevelse. Her besøger du en kirke i etiopisk stil og ser det mausoleum, hvor han er begravet med sin guitar.

Filmfans kan glæde sig over, at James Bond-universet blev skabt her af forfatteren Ian Fleming. Flere scener fra Dr. No og Live and Let Die blev optaget i Ocho Rios og omegn.

Ocho Rios, Jamaica
Ocho Rios, Jamaica
Ocho Rios, Jamaica (3)
Ocho Rios, Jamaica (2)

Find en liggestol ved infinity-poolen, tag en forfriskende svømmetur, eller prøv den sjove vandrutsjebane. Når solen står højest, kan du nyde frokost i skibets buffet med lækre retter fra hele verden, eller måske en afslappet frokost ved poolbaren.

Om eftermiddagen kan du forkæle dig selv i spaområdet med sauna, dampbad eller en afslappende massage. Børn kan hygge sig i børneklubben eller prøve spillearkaden. Du kan også tage en tur i fitnesscentret med panoramaudsigt over havet eller udfordre venner og familie i en omgang shuffleboard.

Når aftenen falder på, venter en middag i en af de elegante restauranter, efterfulgt af storslået live underholdning.

8
9
5
4
11
15
16
10

Ved ankomst til Oranjestad, Arubas farverige hovedstad opkaldt efter Vilhelm I af Oranien, bliver du mødt af smukke pastelfarvede bygninger i hollandsk-kolonial stil. Byen byder på en livlig stemning med butikker, caféer og lokale markeder, hvor du hurtigt fornemmer den afslappede økultur.

Øens solrige og tørre klima gør den ideel til aloe-dyrkning. Et besøg på Aruba Aloe Museum & Factory giver dig et spændende indblik i øens 160-årige tradition for aloe-produktion - fra dyrkning i markerne til forarbejdning af de naturlige produkter.

Er du til eventyr, kan du tage på UTV-tur tværs over det rå og ørkenlignende landskab og gøre stop ved seværdigheder som Alto Vista-kapellet, ruinerne af Bushiribana-guldmøllen og det historiske California Lighthouse, hvor udsigten over havet er imponerende. Du kan også vælge en roligere udflugt med besøg ved de særprægede Casibari-klippeformationer og små lokale landsbyer.

Foretrækker du afslapning, kan du nyde Arashi Beach eller Palm Beach - eller tage på en snorkeltur til Boca Catalina og vraget af WWII-skibet “Antilla”, et af Caribiens bedste snorkelsteder.

Aruba
Aruba (2)
Alto Vista Chapel Aruba
Malmok Beach, Aruba
Mangel Halto Beach, Aruba

Når du ankommer til Kralendijk på Bonaire med krydstogtskibet, bliver du budt velkommen af en afslappet atmosfære og farverige huse langs havnepromenaden. Byen er lille, charmerende og let at opleve til fods.

Nyd lokale fiskeretter på hyggelige verandaer, shop i små håndværksbutikker, og gå en tur langs stranden. For naturelskere er Washington Slagbaai National Park et højdepunkt, hvor du kan opleve lyserøde flamingoer, mangroveskove og saltvandssøer som Lake Goto.

Er du nysgerrig på livet under havets overflade, er Bonaire et af Caribiens absolut bedste steder at snorkle og dykke - direkte fra stranden! Tag f.eks. en kort tur til Eden Beach eller Donkey Beach, hvor det klare vand gemmer på farverige koraller, fisk og måske endda havskildpadder. Har du lyst til en guidet oplevelse, kan du booke en snorkeltur med båd til det beskyttede koralrev ved den ubeboet ø Klein Bonaire.

Bonaire (2)
Bonaire (3)
Bonaire (6)
Bonaire (3)
Bonaire (9)
Fort Oranje, Bonaire (2)
Kralendijk, Bonaire (2)
Kralendijk Coco Beach, Bonaire
Kralendijk, Bonaire (2)
Bonaire, Huts
Bonaire, Kralendijk
Bonaire (11)
Bonaire (5)

Endnu en dag venter ombord på MSC Poesia. Måske frister en stille morgenmad på dækket, efterfulgt af lidt shopping eller en tur i fitnesscenteret?

Slap af i jacuzzien, eller forkæl dig selv med en behandling i spaen. Om eftermiddagen kan du nyde en italiensk is, tage en tur i Formel 1-simulatoren eller se en film i 4D-biografen. Og når mørket falder på, er det tid til at klæde dig på til middag og opleve endnu et spektakulært show i teatret, eller bare nyde en stille drink i en af barerne.

11
8
5
3
4
16
15

Begynd dagen med en tur ind til den charmerende, historiske bymidte. Gå en tur gennem de brostensbelagte gader, og sæt kurs mod det imponerende Fortaleza San Felipe - et gammelt fæstningsværk, der har bevogtet bugten siden 1500-tallet. Her får du ikke blot et fascinerende indblik i områdets koloniale fortid, men også en spektakulær udsigt over havet og den frodige kystlinje fra toppen af fortets mure.

Vil du have lidt mere fart og eventyr, kan du tage på en spændende ATV-tur gennem frodig natur og små, lokale landsbyer. Efter en oplevelsesrig tur i det grønne venter afslapning ved den idylliske strand Coconut Cove. Her kan du køle af i det klare hav, finde skygge under en palme eller bare læne dig tilbage.

Hvis du trænger til et par timer på stranden, er Playa Dorada et populært valg, som blot er en kort køretur fra havnen.

Puerto Plata
Puerto Plata (3)
Puerto Plata (2)
Puerto Plata (1)
Fortaleza San Felipe, Puerto Plata

Den sidste dag til søs ombord på MSC Poesia er en oplagt mulighed for at indhente det, du endnu ikke har nået - eller bare give dig hen til ren afslapning.

Brug formiddagen på velvære og forkælelse i MSC Aurea Spa med en afslappende massage eller en tur i jacuzzien. Hvis du hellere vil have gang i kroppen, byder fitnesscentret og sportsarenaen på alt fra træning og boldspil til videospil i arkadeområdet. Har du lyst til lidt shopping, kan du slå vejen forbi de elegante butikker og finde de sidste souvenirs.

Børn og unge kan få det sidste ud af børneklubberne og ungdomszonerne, mens de voksne nyder en drink på dækket eller lidt ekstra sol ved poolen.

Når aftenen falder på, skrues der op for stemningen. Der venter ofte gallamiddag, livemusik og et spektakulært show i teatersalen.

4
5
9
8
3
15

Efter et spændende krydstogt er det i dag blevet tid til at sige farvel Miami. 

Miami (2)
5 (1)
Kralendijk, Bonaire
Prisoversigt
KahytAntal dagePris pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltkahyt
KahytIndvendig kahyt (Fantastica)
Antal dage14 dage
Pris pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltkahytfra 18.695,-
KahytUdvendig kahyt (Fantastica)
Antal dage14 dage
Pris pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltkahytfra 19.795 ,-
KahytBalkon kahyt (Fantastica)
Antal dage14 dage
Pris pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltkahytfra 21.495,-
KahytBalkon kahyt (Aurea)
Antal dage14 dage
Pris pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltkahytfra 23.395,-

Kategorier ombord

Bella: Giver adgang til den almindelige service ombord

Fantastica: Giver adgang til en række privilegier ombord

  • Gratis morgenmads roomservice i kahytten
  • Særlige arrangementer for børn
  • Rabat på fitness timer og personlig træner

Aurea: Giver yderligere privilegier ombord 

  • Prioritetsboarding
  • velkomst med prosecco og chokolade.
  • Aurea kahytterne er primært placeret på de øvre dæk
  • Fri adgang til Auea spa området (behandlinger er mod betaling)
  • My Choice-middage
  • 24-timers roomservice
  • Adgang til et privat soldæk.
Prisen inkluderer
Fly fra København – Miami t/r
2 hotelovernatninger på The Tony Hotel i Miami Beach, inklusive kontinental morgenmad
10 nætters krydstogt med MSC Poesia i valgte kahytstype
Alle måltider, underholdning og aktiviteter* ombord
Vand/kaffe/te i buffet restauranten
Easy drikkepakke (inkluderer et udvalg af klassiske cocktails & drinks, husets vine på glas, øl, frugt juice, vand, kaffe & te)
Drikkepenge til personalet ombord på skibet
Havneafgifter
Prisen inkluderer ikke
Transfers i Miami til hotel, krydstogtsskib og lufthavn. De kan tilkøbes mod ekstra betaling.
Udflugter på de forskellige øer kan med fordel tilkøbes hjemmefra
* Nogle aktiviteter ombord, samt spa behandlinger er mod ekstra betaling

Du rejser med MSC Poesia

7 (1)

MSC Poesia

Ombord på MSC Poesia venter en elegant krydstogtsoplevelse med fokus på komfort, gæstfrihed og gennemtænkt design. Skibet byder på rummelige kahytter (mange med balkon) stemningsfulde lounges samt indbydende fællesarealer, der skaber plads til både ro og liv.

I april 2026 får MSC Poesia tilføjet MSC Yacht Club, som giver mulighed for en mere eksklusiv oplevelse med ekstra komfort og personlig service. Derudover er wellness- og aktivitetsområderne opgraderet med et forbedret MSC Aurea Spa og et nyt fitnesscenter med panoramisk havudsigt - og så er der et hav af lækre spise- og drikkesteder. 

Med sin fine balance mellem afslapning, nydelse og oplevelser lever MSC Poesia fuldt ud op til sit navn og danner rammen om et indbydende og stemningsfuldt krydstogt.

Kontakt osBestil et tilbud på din drømmerejseVi er glade for, at du overvejer at rejse med os!

Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.

...