Rejsen begynder med et ophold i livlige Miami, hvor du kan nyde solen på den brede sandstrand ved South Beach, gå på opdagelse blandt farverige facader i Art Deco-distriktet og forkæle dig selv med shopping, cafébesøg og kultur i det trendy Design District.
Ombord på MSC World America venter komfort i verdensklasse, lækre restauranter, pools, shows og et væld af underholdende og spændende aktiviteter for både børn og voksne.
Undervejs lægger skibet til ved nogle af Caribiens mest betagende destinationer: På Roatán i Honduras venter fascinerende pirathistorier, junglelandskaber og verdens næststørste barriererev. I Costa Maya kan du lære om den spændende mayakultur, udforske livlige markeder og bade i krystalklare cenoter. Og på Cozumel møder du det autentiske Mexico med rolige strande, frodig natur, lokale markeder og gamle maya-ruiner.
Sæson | Periode | Antal dage | Pris pr. person ved 2 voksne |
---|---|---|---|
SæsonVinter | PeriodeDecember - Februar | Antal dage12 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 24.795,- |
SæsonForår | PeriodeMarts - Maj | Antal dage12 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 25.395,- |
SæsonSommer | PeriodeJuni - August | Antal dage12 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 25.395,- |
SæsonEfterår | PeriodeSeptember - November | Antal dage12 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 23.395,- |
Glæd dig til en krydstogtrejse ud over det sædvanlige ombord på MSC World America - et skib, hvor innovation, elegance og underholdning mødes på fornemste vis.
Her er der noget for enhver smag: Kast dig ud i adrenalinfyldte oplevelser med vilde vandrutsjebaner og spil i den livlige arkade, eller slå dig ned til et spektakulært show i teatret, eller grin med i den stemningsfulde comedyklub. Du kan også tage på shopping og finde et par nye solbriller eller en souvenir i det store butiksområde.
Skibets mange barer, lounger og specialrestauranter inviterer dig med på en kulinarisk rejse verden rundt - fra italienske delikatesser og asiatisk fusionskøkken til amerikanske klassikere.
Når du ønsker ro og velvære, kan du trække dig tilbage til MSC Aurea Spa, hvor du kan nyde afslappende massage, varme saunaer og skønhedsbehandlinger. De yngste gæster kan se frem til timevis af sjov i kreative klubber, interaktive gaming-lounges og poolområder fyldt med vandleg i alle afskygninger.
Midt i det hele snor den åbne og atmosfærefyldte World Promenade sig som skibets hjerte, et sted, hvor du kan nyde solnedgange over havet, tage på shopping, nyde et måltid og opleve spændende underholdning.
Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.