Storbypuls og afslappet strandliv
Fra Bangkoks pulserende storbyliv til Koh Samets fredelige paradisstrande. Denne rejse kombinerer fascinerende kultur, lokale oplevelser og stemningsfulde markeder med afslappende dage ved det turkisblå hav på en af Thailandbugtens smukkeste ferieøer.
Rejsen begynder i Bangkok, hvor du møder en af Asiens mest livlige og kontrastfyldte hovedstæder. Her venter alt fra gyldne templer og historiske seværdigheder til moderne shoppingcentre, gadekøkkener og pulserende markeder.
Efter storbyen går turen videre til Koh Samet – en af Thailandbugtens mest charmerende øer. Her er tempoet lavt, og dagene går med afslapning, strandliv og hyggelige middage ved vandet. Øen er kendt for sine smukke strande og klare vand og er det perfekte sted at nyde en længere, afslappende badeferie.
Denne rejse er for dig, der ønsker en god balance mellem oplevelser og afslapning – fra storby til tropisk strandliv.
Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller eller en anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig.
Rejsens højdepunkter
Foreslået rejseplan

| Sæson | Periode | Antal dage | Pris pr. person ved 2 voksne |
|---|---|---|---|
SæsonVinter | PeriodeDecember - Februar | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 22.695,- |
SæsonForår | PeriodeMarts - Maj | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 20.995,- |
SæsonSommer | PeriodeJuni - August | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 18.895,- |
SæsonEfterår | PeriodeSeptember - November | Antal dage15 dage | Pris pr. person ved 2 voksnefra 17.995,- |
Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.
OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato, da flyene ikke er tilgængelige for booking før.
Her kan du bo

Ramada Plaza Menam Hotel ★★★+
Med sin centrale beliggenhed ved bredden af Chao Phraya-floden bor du perfekt på Ramada Plaza Menam Hotel. Her har du Bangkoks mest spændende seværdigheder, farverige markeder og moderne shoppingcentre inden for rækkevidde.
Du kan nyde et måltid på en af hotellets restauranter, som tilbyder både thailandske og internationale retter, eller slappe af ved poolområdet med udsigt til floden. Hotellet har også et moderne fitnesscenter og en spa, hvor du kan lade op efter en dag fyldt med oplevelser i Bangkok.
Hvis du ønsker en endnu mere eksklusiv oplevelse, kan du vælge at bo på Chatrium Hotel Riverside Bangkok ★★★★★. Her venter elegante og rummelige værelser, en restaurant med panoramaudsigt fra 36. etage, en infinitypool med udsigt over floden og service i absolut særklasse.
































