Luksusrejser
Bangkok
Hua Hin

Oplev Thailand på en rejse, der tager dig fra den pulserende metropol Bangkok til Kongens ferieby Hua Hin, som både byder på skøn badeferie og mulighed for at opleve smuk natur og elefanter i Kui Buri National Park.

Rejsen starter i Bangkok, som byder på en overflod af spændende seværdigheder og aktiviteter. Udforsk de travle gader og farverige markeder, og smag dig gennem det berømte thailandske gadekøkken. Nyd en kanalrundfart i byens khlonger, besøg de imponerende templer, eller tag på en spændende tuk-tuk-tur gennem de livlige gader. Du kan også stille shoppetrangen i byens store shoppingcentre eller opleve de grønne parker på cykel.

Rejsen afsluttes i Hua Hin, hvor du kan nyde roen ved havet og slappe af på de lange, gyldne strande. Tag på udflugt til f.eks. Kui Buri National Park, hvor elefanter lever vildt eller se den royal pavillon i Phraya Nakhon Cave i Sam Roi Yot National Park. Et spektakulært syn når lyset strømmer ned gennem en åbning i grotten.

Hua Hin er det perfekte sted at lade op og nyde feriens sidste dage.

Du flyver begge veje på Business Class, hvor der venter eksklusive fordele som hurtig check-in, adgang til lounge, prioriteret boarding og høj komfort med ekstra benplads.

Rejsens højdepunkter

Oplev Bangkoks markeder og templer
Besøg Wat Huay Mongkol og den historiske togstation
Oplev Hua Hin Night Market og Cicada Market
Pr. person / 13 dage
Inkluderet i rejsen
Fly, Business Class
Hotel
Transfer

Ved ankomst til Bangkok (dag 2) står en chauffør klar til at køre dig til dit hotel. 

Find din bucket-liste frem, og gør dig klar til at opleve Bangkok.

Udforsk byens storslåede templer som Wat Phra Kaew, der huser Smaragd-Buddhaen, og Wat Pho, kendt for sin imponerende liggende Buddha. Tag på shopping i byens store centre, gå på opdagelse på lokale markeder, eller besøg Chinatown, hvor du kan gøre en god handel.

I Bangkok finder du også nogle af verdens bedste gadekøkkener, og som kontrast hertil kan du nyde en middag på en af byens mange elegante restauranter.

Tag på en guidet udflugt og oplev Bangkok fra flere sider. Hop ombord på en tuk-tuk, og kør gennem de livlige gader, mens du smager dig gennem byens bedste streetfood-steder undervejs. Tag på cykeltur gennem Bangkoks grønne oaser og lokale kvarterer, hvor du får et indblik i hverdagslivet langt fra storbyens travlhed.

Du kan også tage på en kanaltur ad de historiske khlonger, hvor du sejler forbi traditionelle træhuse, små templer og markeder ved vandet.

Bangkok, Temple Of Dawn Or Wat Arun
Istock 140252717
Bangkok (2)
Bangkok, Wat Phra Kaew
Wat Pho Or Wat Phra Chettuphon Wimon Mangkhlaram (1)
Buddha Tempel
MBK Mall

Efter nogle oplevelsesrige dage i Bangkok, går rejsen videre mod nye eventyr i den kongelige ferieby Hua Hin. Du bliver henter af privat chauffør på dit hotel i Bangkok og kørt til Hua Hin, en behagelig køretur på cirka tre timer.

En ferie i Hua Hin byder på den perfekte kombination af afslapning, aktiviteter og oplevelser. Byen er kendt som Thailands ældste ferieby og fungerede tidligere som kongelig sommerresidens.

Langs kysten finder du brede, gyldne strande, der indbyder til afslapning eller en dukkert i det lune hav. Hvis du ønsker lidt mere aktivitet, er der et væld af muligheder som golf på nogle af Thailands bedste baner, kitesurfing, paddleboard eller ridning langs stranden.

Hua Hin byder også på mange spændende oplevelser. Besøg Wat Huay Mongkol-templet, der huser den store statue af den berømte munk Luang Phor Thuad, eller tag til Hua Hin Railway Station, en af Thailands ældste og smukkeste togstationer.

For madelskere er byens markeder et must – særligt Hua Hin Night Market og Cicada Market, hvor du kan smage lokale retter og finde unikke souvenirs.

Ønsker du at opleve naturen omkring Hua Hin, kan du tage på udflugt til Sam Roi Yot Nationalpark, der imponerer med kalkstensklipper, grotter og små strande, eller besøge Kui Buri National Park, hvor elefanter lever vildt.
På Monsoon Valley Vineyard kan du smage thailandsk vin, omgivet af frodige vinmarker.

Hua Hin
Pray Nakhon Cave (3)
Thai Huahin Gettyimages 656100082 Railway Station
La U Waterfall
Pray Nakhon Cave
Marked
Rajabhakti Park
Wat Phra That Doi Suthep Tempel
Prisoversigt
SæsonPeriodeAntal dagePris pr. person ved 2 voksne
SæsonVinter
PeriodeDecember - Februar
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 44.995,-
SæsonForår
PeriodeMarts - Maj
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 43.895,-
SæsonSommer
PeriodeJuni - August
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 43.495,-
SæsonEfterår
PeriodeSeptember - November
Antal dage13 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 41.895,-

Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.

OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato, da flyene ikke er tilgængelige for booking før.

Inkluderet i rejsen
Flyrejse til Bangkok t/r
Alle skatter og afgifter på fly
3 nætter i Bangkok på Anantara Riverside Resort
7 nætter i Hua Hin på Anantara Hua Hin Resort
Morgenmad på alle hoteller
Privat transport fra/til lufthavne og mellem hoteller i Bangkok og Hua Hin
Ikke inkluderet i rejsen
Rejseforsikring (kan tilkøbes)
Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Udflugter og ture (kan tilkøbes)

Her kan du bo

Hotel Anantara Riverside

Anantara Riverside Resort ★★★★★

Med sin smukke beliggenhed direkte ved Chao Phraya-floden, kombinerer Anantara Riverside Resort storbyliv med en rolig og eksklusiv resortstemning midt i Bangkok. Her bor du omgivet af tropiske haver og med nem adgang til byens mest spændende seværdigheder, markeder og shoppingområder via hotellets egen shuttle-båd på floden.

Hotellet byder på flere stemningsfulde restauranter med både thailandske og internationale retter, hyggelige barer samt et stort poolområde omgivet af palmer og grønne omgivelser.