Elephant Hills, eksotiske strande og naturoplevelser
Hvide sandstrande, tropisk regnskov og et møde med Thailands nationaldyr. Denne rejse til Khao Lak, Khao Sok Nationalpark og Krabi giver dig det bedste af Sydthailand.
Rejsen starter i populære Khao Lak langs Andaman-havets kyst i det sydlige Thailand. Den rolige kystby er kendt for sin afslappede atmosfære, sin natur og især for sine kilometerlange strandstrækning, hvor Nang Thong Beach, Bang Niang Beach og Khuk Khak Beach afløses af hinanden.
Efter 5 dages strandliv er det tid til nogle oplevelsesrige dage i Khao Sok Nationalpark. I dette rejseforslag har vi inkluderet 2 nætter i den prisvindende Elephant Hills Camp. Elefanterne er tidligere arbejdselefanter, der nu nyder deres otium i Elefant Hills. Her får du muligheden for at komme helt tæt på elefanterne i deres naturlige miljø. Du får et indblik i hvordan der arbejdes med at skabe det bedst mulige liv for dem - både hvad angår pasning og pleje, mudderbade m.m.
Det er muligt at forlænge med flere nætter og/eller kombinere med en nat eller to i deres Lake Camp, som også ligger inde i nationalparken. Oplev verdens ældste, tropiske regnskov, smukke kalkstensklipper, smaragdgrønne søer mm.
Rejsens sidste stop er Ao Nang stranden på Krabi, hvor du kan fordøje alle turens oplevelser og slappe af på de eksotiske strande, øer og bjergformationer i smukke Sydthailand.
Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller, besøg til andre områder eller anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig.
Rejsens højdepunkter
Foreslået rejseplan

Her kan du bo

Elephant Hills
I Khao Sok bor du 2 nætter på Elephant Hills Camp, som består af 66 Safari-luksustelte, hvor hvert telt har masser af plads og komfort. Der er også en lille fælles swimmingpool, med udsigt til de flotte junglebeklædte limstensbjerge. I elefantlejren vil du opleve og få indblik i hvordan der arbejdes med elefanterne, for at de fantastiske dyr får et godt liv. Vær opmærksom på at drikkevarer ikke er inkluderet. Der tages kun imod kontanter.































