Ø-hop
Koh Lanta
Koh Kradan
Krabi

Drømmer du om at opleve Thailands smukkeste øer? Dette ø-hop tager dig med til tre helt særlige steder: Koh Lanta, Koh Kradan og Krabi. Glæd dig til smukke strande, udflugter i naturen og lækre thailandske retter.

Din rejse begynder på Koh Lanta. Øen er stor nok til, at der er masser af aktiviteter, men rolig nok til, at du kan slappe af i fred og ro. Du kan bruge dagene på at bade ved Kantiang Bay – en af øens smukkeste strande eller tage på tur i Mu Ko Lanta National Park, hvor du kan vandre og nyde udsigten over havet.

Fra Koh Lanta sejler du videre til Koh Kradan, en lille og uspoleret ø i Trang-øhavet. Her findes kun få hoteller og ingen veje. Øen er kendt for sit krystalklare vand og Paradise Beach, hvor du kan snorkle direkte fra stranden og se fisk i alle regnbuens farver.

Sidste stop på rejsen bringer dig til Krabi-provinsen. Området byder på dramatisk natur med kalkstensklipper, grøn jungle og smukke strande.

 

Dette er et rejseforslag og kan sammensættes efter dine ønsker og behov. Ønsker du andre hoteller, besøg til andre områder eller øer eller anden fordeling af dagene, skræddersyr vi rejsen for dig.

Rejsens højdepunkter

Tropisk barfodsparadis i Sydthailand
Oplev enestående solnedgange på Koh Lanta
Uberørt natur og fantastiske strande
Udforsk Railay Beach – en af verdens bedste strande
Panoramisk udsigt over majestætiske kalkstensklipper
Kulinariske oplevelser fra Sydthailands gadekøkken
Pr. person / 15 dage
Inkluderet i rejsen
Fly
Hotel
Transfer

Velkommen til Thailand (dag 2).
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til havnen, hvor turen til Koh Lanta fortsætter med båd.

Øen ligger ud for Thailands vestkyst og er kendt for sin afslappede stemning, smukke natur og imødekommende lokalbefolkning.

Du kan tage på en dagstur til Mu Ko Lanta National Park på øens sydspids, hvor stier fører gennem frodig natur til et lille fyrtårn med panoramaudsigt over Andamanhavet. Undervejs kan du være heldig at møde aber, fugle og sommerfugle.

Langs vestkysten ligger en række dejlige strande. Long Beach er den mest populære, og her finder du en god blanding af hyggelige strandbarer og små restauranter. Længere mod syd ligger Kantiang Bay, en mere fredfyldt bugt omgivet af grønne bakker.

På østsiden af øen finder du Lanta Old Town – en lille havneby, der emmer af historie og lokal livsglæde. Her står gamle træhuse på pæle ud over vandet, og langs hovedgaden ligger små butikker, caféer og gallerier.

Koh Lanta Kantiang Bay

Koh Kradan er kendt for sin rolige stemning. Her er intet pulserende natteliv eller store shoppinggader, men i stedet fred, nærvær og tid til at koble helt af.

Det klare vand omkring Koh Kradan gør øen til et af Sydthailands bedste steder at snorkle direkte fra stranden. Allerede få meter ude fra kysten kan du se koraller og farverige fisk – især langs Paradise Beach på øens østkyst. Du kan også vælge at tage på en bådtur rundt om øen, hvor der er mulighed for at hoppe i vandet flere steder og opleve de flotte rev fra nye vinkler.

En af områdets mest unikke oplevelser er et besøg i Emerald Cave (Tham Morakot) på naboøen Koh Mook. Her svømmer du gennem en smal tunnel i klippen, og på den anden side åbner der sig en skjult lagune med høje klipper og grønt vand, der glimter i sollyset.

Had Chao Mai Nationalpark

Rejsens sidste dage tilbringes i Krabi, en af Thailands mest billedskønne regioner. Området er kendt for sin kystlinje med høje kalkstensklipper, grønne mangroveskove og små øer, der ligger spredt i det turkisblå hav.

Krabi by fungerer som områdets rolige centrum og er et perfekt udgangspunkt for at udforske regionens mange naturoplevelser. Herfra kan du tage på udflugter til nærliggende øer, templer og markeder.

Brug dagene på at slappe af ved Ao Nang Beach, hvor du også finder små butikker og caféer. Hop på en longtailbåd til Railay Beach, som kun kan nås fra vandsiden – en strand omgivet af dramatiske klipper og klart, lavt vand, der gør den ideel til både badning og kajakture.

Besøg også Tiger Cave Temple, et buddhistisk kloster beliggende på en bjergtop med 1.237 trin og en fantastisk udsigt over hele provinsen.

Efter fire nætter i Krabi bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor rejsen hjem begynder.

Ao Nang Beach
3
Prisoversigt
SæsonPeriodeAntal dagePris pr. person ved 2 voksne
SæsonVinter
PeriodeDecember - Februar
Antal dage15 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 29.795,-
SæsonForår
PeriodeMarts - Maj
Antal dage14 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 25.895,-
SæsonSommer
PeriodeJuni - August
Antal dage15 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 24.495,-
SæsonEfterår
PeriodeSeptember - November
Antal dage15 dage
Pris pr. person ved 2 voksnefra 24.495,-

Rabat ved børn u. 12 år og større grupper.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere prisniveau.

OBS: Vi kan tidligst give et tilbud på din rejse 11 måneder før ønsket afrejsedato, da flyene ikke er tilgængelige for booking før.

Inkluderet i rejsen
Fly til Krabi t/r
4 nætter på Twin Lotus, Koh Lanta
4 nætter på Sevenseas Resort, Koh Kradan
4 nætter på Centara Ao Nang Beach Resort, Krabi
Privat transfer t/r mellem lufthavnen og hoteller
Privat transfer mellem alle hoteller via båd, færge og bil
Morgenmad på alle hoteller
Ikke inkluderet i rejsen
Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Rejseforsikring (kan tilkøbes)
Udflugter og ture (kan tilkøbes)

Her kan du bo

Pools Hero 1

Twin Lotus Koh Lanta ★★★★

Twin Lotus Resort & Spa på Koh Lanta er et fredfyldt adults-only hotel direkte ud til Klong Dao Beach, en af øens bedste strande. 

Resortet har to store pools, og fra den ene pool er der direkte udsigt til havet og solnedgangen. Der er også et spa- og wellnesscenter, hvor du kan forkæle dig selv med traditionelle thai-massager, aromaterapi eller en afslappende behandling efter en dag i solen.