Maine
Rejser til Maine
Oplev en rå Atlanterhavskyst, hyggelige kystbyer, historiske fyrtårne og storslået natur i Acadia National Park. Maine byder på klassisk New England-stemning og nogle af USA's smukkeste kystlandskaber.
Maine ligger i det nordøstlige USA og er kendt for sin lange, dramatiske kystlinje, små havnebyer og store naturområder. Her går turen ad snoede kystveje med udsigt over Atlanterhavet, forbi historiske fyrtårne og gennem landskaber med skove, søer og bjerge.
Et af de helt store højdepunkter er Acadia National Park, hvor bjerge og skove møder Atlanterhavets rå klippekyst. I nærheden ligger Bar Harbor, og fortsætter du langs kysten, venter små fiskerbyer, fyrtårne og bugter, der indbyder til stop undervejs.
Maine er derfor oplagt til en kør selv-ferie i USA, hvor selve turen langs kysten er en stor del af oplevelsen. Staten har rigeligt at byde på til flere dages ferie, men passer også perfekt ind i en længere rundrejse gennem New England.
Få et tilbud på din rejse til Maine
Drømmer du om en rå Atlanterhavskyst, historiske fyrtårne, hyggelige kystbyer, friskfanget seafood eller storslået natur i Acadia National Park?
Vi skræddersyr rejsen efter dine ønsker – så du får netop den rejse til Maine, du drømmer om.
Oplevelser i Maine
Maine byder på nogle af New Englands flotteste kystlandskaber. Her kan du vandre med udsigt over Atlanterhavet, besøge hyggelige havnebyer og nyde frisk seafood med udsigt til vandet.

Acadia National Park
Acadia National Park er en af Maines største naturoplevelser og byder på en smuk kombination af bjerge, skove, søer og rå klippekyst. Kør ad de naturskønne veje, tag på vandretur, eller oplev udsigten fra Cadillac Mountain. Parkens beliggenhed direkte ud til Atlanterhavet gør landskabet helt særligt.

Bar Harbor
Bar Harbor ligger ved Mount Desert Island tæt på Acadia National Park og er et oplagt udgangspunkt for at udforske området. Den hyggelige kystby byder på små butikker, restauranter og en livlig havn. Her kan du kombinere dagene i naturen med afslappende aftener og frisk seafood ved vandet.

Maines historiske fyrtårne
Maines klippefyldte kyst er kendt for sine mange historiske fyrtårne. På en køretur langs kysten kan du opleve flere af dem omgivet af klassiske New England-landskaber med klipper, hav og små bugter. De mange fyrtårne er blevet et af de mest karakteristiske syn på en rejse gennem Maine.

Små kystbyer og havne
I Cody lever historien om Det Vilde Vesten videre. Byen blev grundlagt af Buffalo Bill Cody, og på Buffalo Bill Center of the West kan du dykke ned i områdets historie og kultur. Besøg også Old Trail Town med gamle pionerhytter og saloons, eller oplev en vaskeægte rodeo. Cody er samtidig en oplagt base for besøg i Yellowstone via parkens østlige indgang.

Smagen af Maine
Maine er berømt for sin hummer, og seafood er en naturlig del af rejsen. Prøv en klassisk lobster roll, friskkogt hummer eller andre lokale fisk og skaldyr på en af restauranterne langs kysten. Mange steder er oplevelsen helt enkel: frisk seafood, en plads ved vandet og udsigt over havnen.

Solopgang fra Cadillac Mountain
Tag bilen eller vandrestierne op til Cadillac Mountain, der med sine 466 meter er det højeste punkt langs den nordatlantiske kyst i USA. Fra toppen får du en imponerende udsigt over Acadia National Park og Atlanterhavet. Stå tidligt op, og oplev solopgangen – på dele af året er Cadillac Mountain blandt de første steder i USA, der møder dagens solstråler.
Kombiner Maine med andre destinationer
Oplev endnu mere af USA
Maine har rigeligt med oplevelser til at være hoveddestinationen for en ferie. Men staten ligger samtidig perfekt til en længere rundrejse gennem New England, hvor køreturen mellem destinationerne er en stor del af oplevelsen.
Mod vest kan du fortsætte gennem New Hampshire til Vermont og opleve Green Mountains og regionens hyggelige småbyer. Mod syd kan turen gå gennem Massachusetts til Boston, hvor storbyliv og amerikansk historie giver en god kontrast til Maines natur og små kystsamfund. Har du mere tid, kan rejsen også fortsætte mod Canada. Maine kan derfor både være hoveddestinationen og et naturligt stop på en længere rundrejse på USA's østkyst.
Fakta om Maine
Rå Atlanterhavskyst, historiske fyrtårne, charmerende kystbyer, friskfanget seafood og storslået natur: Oplev Maine fra sin bedste side i det nordøstlige USA.

Generelle fakta
Valuta: Amerikanske dollars (USD)
Sprog: Engelsk. Spansk er også udbredt
Tidsforskel: -6 timer. Omkring skiftet mellem sommer- og vintertid kan forskellen kortvarigt variere
Indbyggertal: ca. 1,4 millioner
Hovedstad: Augusta
Største byer: Portland, Lewiston og Bangor
Kælenavn: The Pine Tree State





