Florida
Rejser til Florida
Oplev “the Sunshine State”, hvor solrige strande, pulserende storbyer og storslåede naturoplevelser går hånd i hånd.
I Florida får du både afslappende feriestemning og masser af muligheder for eventyr, uanset om du drømmer om strandliv, shopping, action eller spændende udflugter. Oplev nogle af USA’s største oplevelser, fra det imponerende forlystelsesmekka i Orlando til det farverige byliv i Miami. Gå på opdagelse i shoppingcentre, nyd lækre restauranter og mærk den livlige atmosfære i kystbyer som Fort Lauderdale, hvor kanaler, strande og maritim stemning præger bybilledet.
Samtidig venter fantastiske naturoplevelser lige om hjørnet. Udforsk vilde alligatorer i det beskyttede naturområde Everglades National Park, tag på en køretur langs de smukke kyststrækninger eller slap af på en af de mange sandstrande.
I Florida Keys, en tropisk øgruppe ved Floridas sydspids, venter palmer, turkisblåt vand og afslappet caribisk-stemning. For golfentusiaster er Naples kendt som et sandt golfparadis med fantastiske baner.
Florida er en oplagt destination for både familier, par og solorejsende. Det behagelige klima, de overskuelige afstande og de mange forskellige oplevelser gør det nemt at få en ferie, hvor både børn og voksne kan være med. Vil I opleve endnu mere? Kobl jeres Florida-rejse med skønne Caribien på et krydstogt.
Få et tilbud på din rejse til Florida
Drømmer du om solrige strande, pulserende storbyliv, sjove familieoplevelser, tropisk østemning i Florida Keys eller et roadtrip gennem The Sunshine State?
Vi skræddersyr rejsen efter dine ønsker – så du får netop den Floridarejse, du drømmer om.
Flere rejsemål i Florida
Oplevelser i Florida
Florida byder på en unik blanding af oplevelser, hvor hver destination har sin egen charme. Med korte afstande er det nemt at kombinere storbyliv, familieeventyr og afslapning på samme rejse.

Strande, sol og afslappet kystliv
Vi kommer selvfølgelig ikke udenom Floridas strande, for de er en af statens helt store attraktioner. Her venter lange strækninger med blødt sand, lune bølger og masser af muligheder for at nyde livet ved vandet. På Floridas vestkyst finder du nogle af USA’s smukkeste strande ved Clearwater og St. Pete Beach, mens Miami Beach byder på en helt anden festlig stemning med dens livlig strandpromenade. Uanset om du drømmer om afslapning, badeferie eller hyggelige strandbyer, finder du din plads i solen i Florida.

Storbyliv i Miami og Fort Lauderdale
Florida handler ikke kun om strand, her finder du også nogle af USA’s mest spændende byoplevelser. I Miami mærker du den pulserende energi med Ocean Drive, farverige art deco-bygninger, shopping, restauranter og et livligt natteliv. Fort Lauderdale, kendt som “Amerikas Venedig” og verdens yachting hovedstad, byder på gyldne strande, smukke kanaler, marinaer og en levende LGBTQ+ miljø.

Familieeventyr i Orlando
For familier er Orlando et sandt paradis med nogle af verdens mest berømte forlystelsesparker. Her kan børn og voksne træde ind i magiske universer hos Walt Disney World Resort og opleve actionfyldte dage i Universal Studios. Men Orlando byder også på meget mere end rutsjebaner - området har shopping, restauranter, vandlande og masser af oplevelser, der gør byen til et oplagt stop på en familieferie i Florida.

Natur og vilde oplevelser i Everglades og Floridas springs
I Everglades National Park venter et unikt vådområde, hvor du kan opleve Floridas vilde natur på tæt hold. Tag på en spændende airboat-tur gennem sumpområdet, hold øje med alligatorer og oplev et landskab, der ikke findes mange andre steder i verden.
Du kan også udforske Floridas naturlige kilder, hvor krystalklart kildevand, frodig natur og et rigt dyreliv skaber helt unikke oplevelser. Steder som Silver Springs og Ichetucknee Springs indbyder til kajak og snorkling. Det er en anden og mere rolig side af Florida, hvor naturen virkelig får lov at fylde.

Tropiske øer og caribisk stemning i Florida Keys
Syd for fastlandet finder du Florida Keys, en perlerække af øer forbundet af den ikoniske Overseas Highway. Her går tempoet ned, og du møder en afslappet ø-stemning med palmer, turkisblåt vand og smukke solnedgange. På Key Largo kan du snorkle blandt koraller og farverige fisk, mens Key West byder på historie, hyggelige gader og en helt særlig caribisk atmosfære.

Golfparadis i Naples og på Floridas kyst
Florida er et af USA’s bedste steder for golfelskere med et stort udvalg af smukke baner omgivet af palmer og frodige landskaber. Især Naples på vestkysten er kendt som et sandt golfparadis med eksklusive omgivelser og gode restauranter. Her kan du kombinere golfrunder med strandliv, natur og hyggelige dage i solen.
Kombiner Florida med andre destinationer
Oplev endnu mere af Florida
En rejse til Florida kan nemt kombineres med flere spændende destinationer i USA og omegn. Fortsæt eventuelt rejsen til Californien, hvor ikoniske byer som Los Angeles og San Francisco venter med storbyliv, smukke kyststrækninger og naturoplevelser som Yosemite National Park.
Du kan også kombinere Florida med en eksotisk ferie på Hawaii, hvor vulkaner, tropiske strande og unikke landskaber skaber en helt anden type oplevelse. Eller forlæng rejsen med et ophold i Caribien, hvor du kan kombinere afslappende dage med spændende kultur, farverige byer, lokal gastronomi og en rig historie med tydelige spor fra øernes forskellige kulturer og traditioner.
Fakta om Florida
Solrige strande, pulserende storbyer, tropiske øer, verdensberømte forlystelsesparker og masser af oplevelser på landevejene: Oplev The Sunshine State fra sin bedste side på en rejse til Florida.

Generelle fakta
Valuta: Amerikanske dollars (USD)
Sprog: Engelsk. Spansk er også meget udbredt, særligt i det sydlige Florida
Tidsforskel: -6 timer i størstedelen af Florida. Omkring skiftet mellem sommer- og vintertid kan forskellen kortvarigt variere
Indbyggertal: ca. 23,5 millioner
Hovedstad: Tallahassee
Største byer: Jacksonville, Miami, Tampa og Orlando
Kælenavn: The Sunshine State











