Spændingen vil ingen ende tage når hele familien er placeret i flysæderne og man ved at det næste stop er solskin, strandlege og nye oplevelser. Turen går til Phuket, som er Thailands største ferieø, og den perfekte lokation hvis du skal på badeferie, familieferie eller generelt bare ferie! Her svinger palmerne i takt med den stille brise og de perlehvide strande står i blændende kontrast til det turkisblå vand, hvori høje kalkstensøer bryder overfladen og tårner sig mod himlen. Det er et malerisk syn og et perfekt landskab at slappe af i.
På denne tur skal du bo på skønne Kata Beach, som er Phukets bedste og mest børnevenlige strand med sit lavvande og milde strøm. Foruden den lange, fine sandstrand har Kata Beach også andre aktiviteter inden for rækkevidde. Søger du byliv, kan du snildt tage en tuktuk til den nordlige del af Kata, der er det bedste sted hvis du frit vil boltre dig i farverige souvenirbutikker og billige, velsmagende restauranter. Er du mere til eventyrer og oplevelser har Phuket også det.
Tag på vandretur i den frodige regnskov hvor der gemmer sig flere fantastiske vandfald, eller besøg øens rehabiliteringscenter for gibbonaber. Er du kultur- og historieinteresseret, skal du en tur til Phuket Town. Byen er som en tidslomme og byder på stemningsmættede markeder, gamle kinesiske købmandshuse og er et samlingssted for musikere og streetkunstnere. Et af øens mest kendte landmærker, er The Big Buddha, som også er en udflugt værd. Statuen er den størst Buddha i verden, den er placeret på Nagakerd bjerget, og hele turen herop er en oplevelse i sig selv. Phuket er også kendt for sin store variation af forskellige strande og ellers er en sejltur til Phi Phi øerne et must, her kan du komme tæt på de utrolige kalkstensøer og snorkle rundt blandt regnbuefarvede fisk.
Rejsen byder først på nationalpark og dramatiske klippeformationer og dernæst på fantastiske strande og uberørt natur.
I afhentes i lufthavnen og køres til 4-stjernet Cha-Da Krabi Thai Village Resort, hvor I bor 6 nætter i et deluxe værelse med morgenmad.
Naturen omkring Krabi er smuk og dramatisk, og der er rig mulighed for at komme på ture i junglen, ud med havkajak eller tage på tur til Khao Sok nationalpark.
Jeres hotel ligger i Ao Nang by, der har et stort udbud af restauranter og butikker.
Efter en oplevelsesrig uge går turen sydpå til Koh Lanta. Turen tager to timer i bil og vel fremme bliver I mødt af brede, fine sandstrande og krystalklart vand.
I bor de næste 6 nætter på 4-stjernet Cha Da Lanta Beach Resort & Spa i en Silver Suite med morgenmad.
Hotellet ligger direkte til den fine sandstrand hvor der ligger små, hyggelige restauranter, side om side med longtailbåde som nemt kan bookes til en tur til koralrevene.
Der er ca. 10 minutters kørsel fra hotellet til Saladan. Den lille by Saladan har diverse butikker, caféer og restauranter.
Efter 6 dage på Koh Lanta går turen tilbage til Phuket hvorfra I med mellemlandning/flyskift flyver til Danmark.
Pak badetøjet og tag på en luksusrejse til Maldiverne. Den ikoniske øgruppe byder dig velkommen til de eksotiske omgivelser med det azublå vand og de kridhvide sandstrande. Glæd dig til en ferie hvor dit største dilemma er, hvorvidt din næste dukkert skal være i poolen eller i havet.
På denne rejse bor du i en vandvilla, så der ikke er lang til en dukkert i det vidunderlige vand. Derudover kan du fryde dig over, at du kan iagttage den uimodstålige solnedgang hver aften i al komfort fra din terrasse imens du nyder et glas vin i godt selskab. Hvad mere kan man ønske sig?
Forstil dig at du går en langsom tur langs en bred, hvid sandstrand i Thailands uimodståelige omgivelser. Barfodet går du igennem det varme sand. Himlen er blå og din hud er solkysset. Dette fantastiske scenarie kan blive en realitet på denne rejse, der går mod Phuket, hvor de langsomme og tilbagelænede dage venter på dig.
Mere specifikt er destinationen Karon. Her er masser at give sig til, og de billedskønne strande gør Karon til den oplagte destination for en badeferie. Slå dig ned i en solseng, udforsk byen eller tag på spændende udflugter.
På denne rejse bliver din transport til og fra lufthavnen opgraderet til en privat luksustransfer i form af en Mercedes Benz-E Klasse. Bestil nu og glæd dig til at holde ferie i ro og luksus på et af Phukets bedste resorts kun for voksne.
Andre muligheder:
Ønsker I en anden rejseperiode, rejselængde, flyrejse på business class, stop i f.eks. Singapore eller flere hotelkombinationer, er dette også muligt. Vi beder jer kontakte os direkte for et skræddersyet tilbud tilpasset præcis jeres ønsker.
*Vi anbefaler hurtigt tilmelding, da der er begrænset antal værelser ledige til disse priser.
Denne skønne rejse går til to af Thailands mest populære ferieområder, og du kan glæde dig til at nyde to ugers uforglemmelige oplevelser med dine kære blandt smuk natur, skønne strande og fine hoteller.
Efter en behagelig flyvetur med god forplejning lander I i lufthavnen på Thailands største ø Phuket. Allerede når I træder ud af flyet, kan I mærke Thailands fantastiske klima tage godt imod jer og skyde ferien godt i gang. I bliver herefter mødt af den lokale chauffør, der skal tage jer i en privat transfer til hotellet Orchidacea Resort Kata, hvor I tilbringer de første 6 nætter af ferien.
I løbet af jeres tid på Phuket kan I nyde godt af øens gode shopping-muligheder, livlige byliv, fantastiske strande og kulinariske oplevelser. Phuket byder desuden også på fantastiske strande og smukke udsigter til grønklædte kalkstensklipper. Et perfekt ferieområde for hele familien.
Efter en lille uges tid på Phuket går turen videre til fastlandet. Endnu engang er det en privat transfer, der sikkert fører jer videre til feriens næste hotel: Krabi Thai Cha-Da Village Resort. Krabi er en skøn provins øst for Phuket, hvor badebyen Ao Nang og dens fantastiske omgivelser venter på jer. Udover de skønne strande er noget helt særlig ved Krabi også muligheden for faktisk at komme hurtigt væk fra strand- og bymiljøet. Områderne omkring Ao Nang byder på nogle af de smukkeste og mest afvekslende i hele Thailand, og I kan opleve de mest fantastiske naturfænomener som mangroven i longtailbåd, varme kilder i junglen eller vildt dyreliv.
Både Phuket og Krabi byder altså på uforglemmelige oplevelser af hver sin slags. Fælles for de to destinationer er dog deres fantastiske bounty-strande med pulverfint sand og turkisblåt hav. Får du lyst til at pifte badeferien op, er det begge steder også muligt at booke diverse aktiviteter som fx udflugter med mulighed for at snorkle, dykke, sejle havkajak, eller udforske junglen.
Kombinationen af disse to skønne lokationer er altså perfekt for dig, som elsker at ligge på en solseng, men gerne vil have masser af muligheder for sjov afveksling.
På denne rejse bor du på det skønne Centara Ras Fushi Resort & Spa. Når du har overstået indrejseformaliteterne i Males internationale lufthavn, sejler du til den private paradisø på blot 20 minutter. Efter den forfriskende speedbåds-transfer venter et ophold i en lys villa, kridhvide sandstrande, det klareste turkisblå vand – og en enestående service fra personalet, der gør alt for at du skal få en dejlig ferie.
Om din villa – på stranden eller over vandet – bliver feriens omdrejningspunkt er op til dig. Det kan også være den palmeklædte paradisø med aktiviteter og Det Indiske Ocean med alle udflugtsmulighederne der bliver din legeplads. Hvis du har lyst til en dag i hovedstaden Male, er der kun 15 minutters sejlads derind. Så kan du gå på opdagelse i butikker og måske finde en dejlig café, hvor du kan sidde og nyde de tropiske temperaturer.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: