Puri Santrian er et moderne balinesisk resort med en fabelagtig placering på den hvide sandstrand nær det sydlige Sanur.
Du kan glæde dig til at blive opslugt af den fantastiske atmosfære på dette vidunderlige resort, hvor afslapning og luksus er i højsædet. Hotellet tilbyder forskellige faciliteter inden for velvære, og du kan både forkæle dig selv med en skøn kropsmassage med varme sten eller en dejlig skønhedsbehandling.
På hotellet finder du flere store poolområder, hvor du kan slænge dig i poolen, eller nyde de tropiske temperaturer på en behagelig liggestol.
Når sulten banker på, kan du nyde et lækkert måltid i hotellets strandrestaurant, der både tilbyder vestlige favoritter og indonesiske specialiteter. Trænger du og din udkårne til kvalitetstid sammen, er der mulighed for at opleve en romantisk og intim middag ved stranden under stjernerne, hvor køkkenet imødekommer dine ønsker til servering. Oplyst af stearinlys og med udsigt ud over det azurblå hav udgør dette tilbud de perfekte omgivelser for en skøn date-night.
På resortet har du også mulighed for at deltage i et af deres madlavningskurser, hvor du kan lære hvordan man laver balinesisk og japansk mad. Du bliver undervist af resortets egen kok.
Pension
Dit ophold er med morgenmad. Du har mulighed for at tilkøbe halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad) eller fuldpension (morgenmad, middagsmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til middag- og aftensmad).
Mere om Puri Santrian
På hotellet finder du desuden et spa-center, tennisbane, en hyggelig bar med underholdning og en restaurant med specialiteter fra det balinesiske, italienske og internationale køkken samt en fin thai-restaurant.
På Puri Santrian bor du i smukke og luksuriøse værelser eller bungalows, som er indrettet i balinesisk stil. Du kan vælge mellem Superior værelser eller Bungalows.
Fine værelser med egen balkon/terrasse. Værelserne er indrettet med tv, gratis WiFi, te- & kaffefaciliteter, aircondition, safeboks, minibar, hårtørrer og badeværelse. Der kan bo op til tre personer på værelset.
Se udvalgte hoteller, som vi samarbejder med, i området omkring Sanur.