Emilys Nusa Penida
Øen, der belønner de eventyrlystne
Af Emily Ellekær, Content Manager
Nogle rejsemål er nemme at gå til. Man ankommer, følger hovedgaden, finder stranden og lader ferien begynde. Nusa Penida er ikke helt sådan – og det er måske netop derfor, øen gjorde så stort indtryk på mig.
Her er ingen rigtig hovedgade og kun få butikker. Vejene snor sig gennem et råt landskab, og mange af de bedste steder ligger gemt bag en anonym indkørsel, for enden af en ujævn vej eller en stejl klippeside. Til gengæld bliver man belønnet med nogle af de mest smukke og dramatiske udsigter, jeg har oplevet, små lokale warungs, snorkling med havskildpadder og manta rays og dage, hvor det føles som om, der venter et nyt eventyr rundt om hvert sving.
Jeg var på Nusa Penida i en uge og nød at have god tid. Hvis øen er en del af en længere rejse i Indonesien, vil jeg anbefale at tilbringe mindst to eller tre dage der. Det giver mulighed for at opleve både øens østlige og vestlige side uden at skulle skynde sig fra udsigtspunkt til udsigtspunkt.
Her er de oplevelser, jeg ikke ville have været foruden.
Udsigten, der levede op til alle billederne
Kelingking Beach er et af de steder, som man næsten føler, at man har set allerede, inden man ankommer. Billeder af den enorme, grønne klippeformation, der strækker sig ud i det turkisblå hav og ligner en T-rex, findes overalt på internettet, og derfor var jeg også spændt på at se, om virkeligheden kunne leve op til forventningerne. Og det kunne den!
Der var mange turister ved udsigtspunktet, men landskabet var så smukt, at menneskemængden hurtig blev ret sekundær for mig. Det var lige præcis så flot, som jeg havde håbet og forventet – måske endnu mere endda, fordi klippens størrelse og højden ned til stranden er mere overvældende i virkeligheden end på billeder.
Vi valgte at tage gå- og klatreturen hele vejen ned til stranden for at få hele oplevelsen. Nedstigningen er lang, stejl og ret fysisk krævende, og kan tage omkring 45 minutter at klare afhængigt af forhold og tempo – og turen op er lige så krævende. Til gengæld forsvandt langt de fleste besøgende undervejs, og nede på stranden føltes det som om, vi stod i en helt anden verden blandt kun få andre.
Den enorme klippe rejste sig over sandet omkring os, og stranden virkede næsten surrealistisk med det ekstremt blå vand. Det var en hård tur, men også en af de oplevelser, jeg er allermest glad for, at vi gav os tid til.
Insidertip:
Turen ned til stranden er ikke en almindelig sti men derimod formet af klipper og ujævne stentrin. Tag kun udfordringen op, hvis ruten er åben, vejret er tørt, og du er sikker på benene. Brug sko med godt greb, medbring rigeligt vand, og vend om, hvis forholdene ikke føles forsvarlige. Havet ved Kelingking har desuden kraftige og uforudsigelige strømme, så følg altid skilte og lokale anvisninger – stranden er først og fremmest en naturoplevelse, ikke et sikkert badested.
Diamond Beach – endnu en strand under klipperne
Diamond Beach på øens østside gav mig lidt af den samme følelse som Kelingking. Også her begynder oplevelsen på toppen af klippen med en uvirkelig postkortværdig, instagram-agtig udsigt over hvidt sand, klart vand og dramatiske kalkstensformationer omringet af havets blå bølger.
Man kan sagtens nøjes med udsigten oppefra – men hvis forholdene er gode, og man har fysikken til det, gør turen ned til stranden oplevelsen endnu større. Trappen er skåret ind i klippesiden og fører langsomt ned mod stranden, og for hvert sving ændrer perspektivet sig, og de stejle klipper virker bare større og større.
Nede fra stranden bliver landskabet, igen, endnu mere overvældende. Og det er igen kontrasten mellem de lyse klipper, det hvide sand, de perfekt positionerede palmer og det blå hav, der gør Diamond Beach til noget helt særligt og et syn, du næppe glemmer igen.
Men ligesom ved Kelingking skal man respektere naturen; nedstigningen kræver gode sko og god tid, og havet kan være lidt voldsomt. Tjek derfor forholdene på dagen, og følg altid eventuelle badeforbud og lokale anvisninger.
Broken Beach og Angel’s Billabong
På øens vestside ligger Broken Beach og Angel’s Billabong tæt på hinanden, så de er oplagte at kombinere.
Broken Beach er ikke en klassisk strand – eller en strand man kan nå ned til overhovedet på trods af navnet. I stedet er det en cirkelformet bugt omgivet af klipper, hvor havet strømmer ind gennem en stor naturlig bue, og oppefra ligner det nærmest noget, som nogen har tegnet eller malet. Det er endnu et af de steder på Nusa Penida, hvor vi lige blev stående lidt længere end forventet for at dvæle ved det imponerende, dramatiske landskab, som øen er udstyret med.
Et stenkast derfra ligger også Angel's Billabong, som er en naturlig klippepool med udsigt til det åbne hav. Vandet kan se roligt og indbydende ud og lokke til en dukkert, men bølgerne kan slå pludseligt og voldsomt ind over klipperne, og derfor er udsigten sikrest fra lidt afstand, hvor det også er muligt at få et godt kig på de store, brusende bølger, når de rammer klippen.
Solnedgang og snorkling ved Crystal Bay
Crystal Bay var en af de strande, vi vendte tilbage til flere gange (fordi vi også boede i nærheden). Stranden er ret nem at komme til og afslappet og super hyggelig med små boder, palmer og både i bugten.
Her er vandet roligere, selvom strømmen godt kan være stærk, og man kan snorkle direkte fra stranden, når forholdene tillader det. Vandet gemmer både på farverige fisk og koraller, og det er en dejlig kontrast til de mere krævende oplevelser på øen.
Crystal Bay er samtidig et af mine bedste bud på en rolig afslutning på dagen. Find et sted i sandet, køb noget koldt at drikke i en af boderne, og bliv siddende og slap af, mens solen langsomt forsvinder bag havet bag klipperne. Efter en dag på Nusa Penidas veje føles det som den helt rigtige pause.
Under havoverfladen ved Manta Bay
Efter mange fantastiske naturoplevelser på øen, besluttede vi os for at det var tid til at komme ned under havet overflade og udforske den verden, der åbner sig i det store blå. Vi tog derfor på en snorkeltur til blandt andet Manta Bay, hvor vi var så heldige ikke kun at møde de majestætiske djævlerokker men også en nysgerrig havskildpadde.
Det er en vild oplevelse at ligge i vandet, når en stor rokke pludseligt glider roligt, næsten vægtløst, forbi. Og da rokkerne både havde hilst og også sagt farvel, kunne vi snorkle rundt og se på mindre fisk og koraller på bunden. Det er i den grad en oplevelse, jeg anbefaler, hvis du besøger Nusa Penida.
Husk: Møder med vilde dyr kan aldrig garanteres – og det bør de heller ikke. Hvis du er så heldig at møde et dyr i naturen, så hold god afstand, lad være med at røre ved det, og lad altid dyrene bestemme, hvor tæt mødet bliver. Det er bedst for dyrene, og så føles oplevelsen også langt mere ægte.
De små warungs og stederne på klipperne
Nusa Penida har ikke et stort centrum, hvor alt ligger samlet. Til gengæld findes der masser af små warungs og hyggelige restauranter spredt rundt på øen.
Vi svingede ofte spontant ind, når vi blev sultne, og oplevede kun, at maden var både god og billig. Og så er gæstfriheden simpelthen noget for sig; indehaverne var alle super søde og imødekommende, og ofte faldt vi i snak med dem og fik et godt råd om et sted, en rute eller næste dags planer.
Der findes også flere stilfulde restauranter og barer gemt blandt tæerne ved klipperne. “Beach club” er måske ikke helt det rigtige ord, når der ikke er en strand nedenfor – jeg tror snarere, jeg ville kalde dem klippebarer eller "clifftop"-restauranter. Her kan man få en drink eller et måltid med udsigt over havet og de nærliggende øer, og det er virkelig smukt især med solnedgangen i horisonten.
Flere af stederne ligger dog rimelig godt gemt og er ikke lige noget, man falder tilfældigt over. Man må derfor lede lidt efter dem (googlemaps er din ven!), spørger sig frem eller følge en lille indkørsel uden helt at vide, hvad der venter for enden. Men i min optik gør det kun følelsen og eventyret bedre, når man pludselig så sidder med en kold drink og en udsigt, der er urimelig smuk.
Mit tip: Spis ikke kun på de steder, der fylder mest på sociale medier. De små warungs gav os nogle af ugens hyggeligste måltider og bedste møder.
En dagstur til Nusa Lembongan og Ceningan
Vi brugte også en dag på at tage på endagstur til Nusa Lembongan. Det var super nemt; vi kørte bare ned til havnen, købte en billet til næste afgang og tog afsted. Ved ankomst lejede vi en scooter og kørte rundt på egen hånd – fordi det er den måde, vi elsker at rejse og opleve på.
Tempoet her varr et lidt andet end på Nusa Penida. Afstandene er kortere og det er nemt at nå flere steder på den samme dag. Vi tog bl.a. forbi den populære Dream Beach og Devil's Tear, hvor bølgerne slår hårdt ind mod klipperne og danner brusende vandskyld. Hold derfor afstand til kanten, hvis du ikke vil være våd... 🤭
Vi kørte også over den ikoniske gule bro til Nusa Ceningan, som man kun må krydse til fods og på tohjulede køretøjer. Nusa Ceningan føles langt mere autentisk og ikke et sted, mange turister kommer, og det var derfor en oplevelse at køre rundt og opleve på egen hånd. De to mindre øer var en skøn afveksling fra Nusa Penidas mere dramatiske og rå landskab – og en skøn udflugt, hvis man har en ekstra dag.
Derfor skal Nusa Penida have mere end én dag
Mange besøgende oplever Nusa Penida på en hurtig dagstur fra Bali, og mens det helt sikkert kan give en smagsprøve på øen, så fortjener den efter min mening mindst to eller tre dage, hvis du virkelig vil nå at lære den lidt af kende.
Med lidt mere tid kan man dele oplevelserne op og undgå at bruge hele dagen på transport mellem øst og vest og nord og syd, og på den måde også besøge de naturlige seværdigheder før eller efter de største turistgrupper er kommet eller kørt videre. Ved at blive i flere dage når man også det, der ikke altid står øverst på Nusa Penida-listen: en spontan frokost i en warung, en skjult restaurant på klippen, en solnedgang ved Crystal Bay eller et uventet stop langs vejen.
Nusa Penida er ikke den mest polerede eller bekvemme ø – men det er netop en del af charmen. Her skal man nogle gange lede lidt, køre lidt længere eller bruge lidt flere kræfter for at nå frem.
Til gengæld føles belønningen så også tilsvarende langt større.
Skrevet af Emily Ellekær Jespersen, Content Manager, 2026