God til par og vennegrupper

Vil du bo i hjertet af Khao Lak i romantiske omgivelser, så bor du helt rigtigt på The Waters Khao Lak. Selvom hotellet ikke er forbeholdt voksne, så henvender det sig især til voksne par og venner, der vil nyde ferielivet i smukke omgivelser.

Der er blot 350 meter til Bang Niang-stranden, og mange gode faciliteter på hotellet. Nyd tilværelsen ved et af hotellets fantastiske poolområder. Du finder nemlig intet mindre end syv forskellige poolområder, hvor du kan tage en dejlig dukkert, eller slappe af i en af de behagelige liggestole. Du kan også friske kroppen op med en indendørs løbetur på løbebåndet, eller tage et par minutter på stepmaskinen i hotellets fitnesscenter.

Er du mere til selvforkælelse kan du også forkæle kroppen med en skøn behandling nede i hotellets spa – det er jo ferie ikke?

På hotellet finder du også en skøn a-la-carte restaurant, som serverer italienske retter. Derudover er der også den populære Bubble Bar, hvor du kan nyde frokost og lækre drikkevarer.

Pension
Opholdet er med morgenmad, med mulighed for at tilkøbe halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).

Hvis du er afsted til nytår, så er der inkluderet en gallamiddag i rejsen, som nydes den 31/12.

Hotellets faciliteter

Syv forskellige poolområder
A la carte restaurant
Bubble Bar
Fitness
Spa & wellness

Værelsestyper

The Waters Khao Lak er et moderne hotel med en lys indretning. Alle værelserne er indrettet med tv, safeboks, aircondition, te- & kaffefaciliteter, gratis WiFi, køleskab, telefon, paraply, slippers, badekåber og hårtørrer.

Hotellet har et bredt udvalg af værelsestyper – her kan du se nogle af mulighederne.

Bay Room 02

Bay Room værelse

Store værelser på ca. 40 m2 med egen balkon og udsigt til poolen. Værelserne er indrettet i en moderne stil med flotte farver og træmøbler. På værelset kan der bo op til tre personer.

På alle værelser finder du
Aircondition
Safebox
TV
Hårtørrer
Wi-Fi
Køleskab
Badekåber og slippers
Te- & kaffefaciliteter

Flere hoteller i Khao Lak

Se udvalgte hoteller, som vi samarbejder med, i området omkring Khao Lak.