Rejser til Krabi

Rejser til Krabi

Velkommen til Krabi – Thailands unikke, postkort-værdige region og mest spektakulære ferieområde i den sydlige del af landet, der kombinerer storslået natur med afslapning, byliv og aktiviteter.  


I det sydlige Thailand ud mod Andamanhavet ligger Krabi-regionen og er kendt for at være Thailands mest billedperfekte feriedestination, som hvert år tiltrækker besøgende fra hele verden på grund af sine pittoreske strande, spektakulære udsigter, autentiske thailandske stemning og mange muligheder for eventyr, udflugter og paradisiske ø-hop.  

Denne kystregion er nok mest kendt for sine mange, smukke strande, men Krabi tilbyder meget mere end blot hvidt sand og turkisblår vand. På din rejse til Krabi får du bl.a. også muligheden for at opleve forskellige nationalparker, mere end 80 små øer drysset rundt omkring i det krystalblå vand i Andamanhavet, storslåede dykker- og snorkelsteder, enorme kalkstensklipper, der majestætisk rejser sig fra det turkise hav og uendelige muligheder for dagsture og aktiviteter.  

Krabi er en destination, der kan noget for alle, og her finder du et naturskønt paradis med akkurat det, du søger, hvad enten det er en romantisk par-ferie, luksus og afslapning, plads og underholdning for hele familien, autentiske indkvarteringer og meget andet. Rejs til Krabi og oplev et syn, der tager vejret fra dig, i de naturskønne omgivelser, der ikke underligt betragtes som et paradis for naturelskere og fotografer.  

Læs mere om Krabi her.  

Vores rejseforslag til Krabi

Anbefalede oplevelser i Krabi

James Bond Island og en tur i den flydende by

Med engelsktalende rejseleder
Tag på udflugt til Phang Nag Bay området, som er mest kendt for at være lokationen bag James Bond filmen ”The man with the golden gun”. Phang Nag Bay er en oplevelse man sent vil glemme. Se frem til smukke kalkstensklipper, omgivet af de flotte mangroveskove. Det er en oplevelse du sent vil glemme og noget du bare skal se, hvis du er i området.

Vi skal også opleve et af de vigtigste templer i Phang Nag provinsen. Templet kaldes for Monkey Cave og er særligt kendt for sine små søde og frække aber.

Sidst men ikke mindst skal vi fordi den flydende by, hvor husene er bygget på pæle ude i vandet. Her har du mulighed for at shoppe i de mange forskellige butikker og måske tage en souvenir med hjem.

Vejledende pris
Voksne kr. 570 pr. person.
Børn kr. 510 pr. barn.

Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer frokost, frugt, longtail boat, vand og redningsvest. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i turen. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Ø-hop og snorkeltur i Krabi

Med engelsktalende rejseleder
Tag med på denne fantastiske udflugt, der inkluderer ø-hop og en spændende snorkeltur. Vi vil udforske fire smukke øer i Krabi-området og nyde en uforglemmelig oplevelse. Vi sejler afsted på longtail-både for at kunne nyde de betagende omgivelser og den imponerende natur.

Hver ø byder på unikke oplevelser som vil skabe uforglemmelige minder. Ved vores forskellige stop på øerne får du mulighed for at nyde det krystalklare vand med en forfriskende dukkert. Kom også tæt på det fantastiske dyreliv under havoverfladen. Oplev fx smukke fisk og de vidunderlige koralrev.

På turen vil vi også forkæle vores smagsløg med en lækker thailandsk frokost på Poda Island, alt imens vi betragter de dejlige omgivelser.

Denne udflugt er en perfekt kombination af naturskønhed, eventyr og oplevelser for livet.

Vejledende pris
Voksne kr. 290 pr. person.
Børn kr. 240 pr. barn.

Udflugten er med engelsktalende rejseleder og inkluderer frokost, frugt, longtail boat, vand, snorkel og redningsvest. Derudover er der også transport til og fra hotellet inkluderet i turen. Der er andre gæster fra andre selskaber og andre nationaliteter på turen.

Send rejseforespørgsel

 
 
 
 

Mere inspiration til din rejse til Krabi

Mere inspiration til din rejse til Krabi

Hvorfor besøge Krabi?

Der er mange gode grunde til at besøge Krabi – og en af dem er de helt fantastiske strande. Både Railay Beach, Ao Nang Beach og Phra Nang Beach er med deres varierende skønhed og udsigter et must-see strande på en tur til Krabi. Men Krabi er meget mere end blot fantastiske strande og badekultur. Her venter også et stort udvalg af aktiviteter, mange muligheder for dagsture både til lands og til vands, en hyggelig by, du kan udforske, når du tager en pause fra strandafslapningen. 

Hvad kan du lave på din ferie i Krabi?

Krabi er en destination for hele familien, og den populære ferieby er den oplagte destination for dig, der drømmer om en ægte, paradisisk daseferie i thailandske omgivelser. Læs videre herunder og opdag, hvad Top Tours anbefaler, at du oplever på din rejse til Krabi.

Oplev Ao Nang
Som Krabis mest populære strand er Ao Nang et must-see, når du besøger den sydthailandske provins. Med beliggenhed på den vestlige kyst af Krabi-provinsen er Ao Nang et oplagt rejsemål for både de rejsende, der elsker eventyr, men også dig, der nyder at slappe af på stranden med Andamanhavet som udsigt og svajende palmer som skygge for solen. Her er der nemlig masser at tage sig til, hvad end det gælder aktiviteter, både til lands og til vands, udflugtsmuligheder og afslapning i forskellige omrivelser.  

På Ao Nang strækker den gyldne sandstrækning sig over flere kilometer og ligger omsluttet af høje kalkstensklipper, som giver området sit helt eget karakteristiske udseende. Du oplever ikke en øde Robinson Crusoe-stemning her grundet strandens skønhed og popularitet, men i stedet en hyggelig og livlig atmosfære, som gør stranden til helt sin egen. Strandpromenaden vrimler med lokale restauranter, barer, butikker, boder, streetfood og meget mere, så du kan holde pause fra solbadningen eller snorkelturene uden at forlade Ao Nangs helt unikke udsigt. 

Besøg Railay Beach og de skjulte grotter
En af områdets mest specielle strande er Railay Beach, som ligger afskåret fra fastlandet på grund af store kalkstensklipper, der danner rammerne for et perfekt lille strandparadis. Her kan du nyde den betagende udsigt i den skønne oase, som Railay Beach er, udfordre dig selv med klatring på klipperne, bade i det klare, turkise vand, gå en tur på stranden eller slappe af med en drink eller sodavand i en af barerne, der ligger langs stranden.

Ø-hop og bådture
ra Krabi er det oplagt at tage på dagsture til flere af de fantastiske øer, der ligger ud fra Krabis palmerige kystlinje i Andamanhavet. En af de mest populære ture herfra er til Phi Phi-øerne, hvor filmen “The Beach” bl.a. er blevet optaget, men også Hong-øerne, Bamboo Island, Thale Waek, Chicken Island, Koh Yao Noi, Koh Yao Yai og Koh Lanta er ideele ø-hop-spots. Her får du muligheden for at komme lidt væk fra den turisme, som Krabi ind i mellem tiltrækker, og opleve det sydthailandske ø-liv, idylliske strande og perfekte snorkel- og dykkersteder.

Ao Thalane mangroveskov
Krabis mangroveskove er helt enestående og tilbyder en unik oplevelse i denne del af Thailand. Disse skove er vitale økosystemer, som spiller en afførende rolle i beskyttelse af kystlinjerne mod erosion, og det er blevet en populær aktivitet for besøgende at udforske det fascinerende økosystem i Ao Thalane. Kajakture eller guidede ture i små både giver nemlig ikke kun mulighed for at opleve den naturlige skønhed og det rige dyreliv, bestående af bl.a. fisk, skaldyr, fugle og aber, tæt på men også at lære om mangroveskovenes betydning for miljøet.

Thung Teao Forest Natural Park
Er du naturelsker, og har du brug for en pause fra kystens turister? Så er Thung Teao Forest Natural Park et must-see. Parken har et helt unikt dyreliv i en tæt skov af eksotiske planter og giver mulighed for fordybelse i en del af Krabis natur, som de fleste turister misser, fordi de holder sig til strand- og ø-livet. Her venter en spektakulær oplevelse naturens farvesammenspil foruden Thung Teaos krystalklare og lune lagune, Emerald Pool. Lagunen er navngivet efter farven på det opvarmede vand og er det perfekte sted at stoppe op og tage en afslappende svømmetur i hjertet af nationalparken.  

Besøg Wat Tham Sua, tigerens tempel 
Et af Thailands naturlige vidundere er Wat Tham Sua; et komplekt af grotter midt i junglen. Dette tempel er et åndeligt center for adskillige munke og tilbyder foruden en god fysisk udfordring via de mere end tusind trapper til toppen et helt fantastisk panoramisk syn over det omkringliggende landskab mod Andamanhavet. Og hvis du er heldig, kan du på din opadgående færd også spotte den smukke og sjældne fugl Gurney’s Pitta.  

Tip: Der findes også en elevator til dig, der ikke kan klare eller overskue turen opad de ca. 1.260 trin til toppen.  

Udforsk Krabis natmarkeder  
Krabis natmarkeder er en levende og farverig del af det lokale liv i provinsen, hvor både turister og lokale samles for at nyde den autentiske atmosfære, den lokale gastronomi og kultur. Her strømmer der ikke kun mennesker til for at handle mad og varer, for markederne er også et socialt mødested, hvor man kan opleve det lokale liv i alle dets mangfoldigheder. Især Weekend Night Market i hjertet af byen er populært, men også andre og mindre markeder kan anbefales at udforske, når du er på ferie i Krabi. 

På disse markeder er madudvalget omfattende og spænder fra klassiske thailandske retter til internationale favoritter, og både besøgende og lokale kan også nyde af alt fra friske frugter, lokale snacks, grilspyd, pad thai og et udvalg af søde sager samt alt, hvad hjertet kan begære i drikkevarer. Udover maden er natmarkederne også et ideelt sted at kigge gennem unikke håndværksvarer. Her kan nemlig også findes alt fra håndlavede smykker og tøj til kunsthåndværker og souvenirs. Og så er natmarkederne også et omdrejningspunkt for livemusik, traditionel dans og andre kulturelle optrædener, der bidrager til den festlige atmosfære. 

Forskellige overnatningsmuligheder i Krabi

Krabi tilbyder et bredt udvalg af indkvarteringsmuligheder, der passer til ethvert behov og præferende. Her er noget for både de par, der søger romantik og kun-for-voksne-hoteller, til de rejsende, der gerne vil have lidt ekstra luksus og 5+-stjerner, til børnefamilier, som har brug for kids clubs’, badeland og børnepool, for dem, der gerne vil bo mere autentisk og foretrækker charmerende bungslows eller budgetvenlige muligheder. Krabi har det hele.  

 

 

Del denne side via E-mail