Vietnam fra nord til syd med engelsktalende guide 

10 dage/9 nætters rundrejse fra nord til syd med engelsktalende guide. Der er mulighed for forlængelse af badeferie i Phan Thiet.


Dag 1: Kastrup - Hanoi
Afrejse fra Kastrup til Hanoi.

Dag 2: Ankomst til Hanoi
Afhentning i Hanoi lufthavn. Vi mødes af vores guide og tager til vores hotel - resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Demaintod II i deluxe værelse (el.lign) i Hanoi

Dag 3: Hanoi
Morgenmad på hotellet og herefter heldagstur i Hanoi. Hanoi er en unik by med smukke alleer, fransk kolonistil, fredfyldte søer og orientalske templer. På turen oplever I bla. Ho Chi Minhs mausoleum udefra, samt hans private residens. I samme område ligger One Pillar Pagoden.
Frokost på lokal restaurant og herefter fortsættes til etnologisk museum, og vi får indsigt i Hanois etniske mangfoldighed. Herefter går turen til Hoa Lo Prison (kendt som Hanoi Hilton under krigen) samt til den buddhistiske Tran Quoc Pagode, en af de ældste i Vietnam samt Quan Thanh templet. Sidste stop før vi returnerer til hotellet er Etnologisk museum, hvor Vietnams mangfoldighed bliver præsenteret.
Dagen slutter på cykel gennem hjertet af Hanoi, hvor I bla. besøger Hanois gamle kvarter også kendt som ”De 36 gader” - en god oplevelse, hvor det typiske Hanoi opleves. Herefter opleves et traditionelt vanddukke show (M,F) Overnatning i Hanoi

Dag 4: Hanoi - Halong Bay
Vi spiser tidlig morgenmad og så er der afgang fra hotellet kl 08.00. Turen går til Halong bugten og på de ca. 3,5 time som køreturen tager oplever vi det frodige landskab langs deltaet ved den røde flod. Vi ser landarbejderne i gang med dagens arbejde i rismarkerne, pløje markerne med vandbøfler og køre grise til marked bag på de små motorcykler.
Vi ankommer til havnen og transporteres til båden som skal tage os rundt i Halong bugten, hvor vi også overnatter. Frokosten nydes, mens vi sejler rundt i Halong bugten. Turen går forbi de mange stenformationer, hvoraf mange er navngivet – fx. ser vi Seglet, Hunden m.m. Når mørket falder på, kastes der anker og der serveres middag ombord. Overnatning på Bai Tho Junk(M,F,A)

Dag 5: Halong bugten - Hanoi - Hue med nattoget
Mens båden baner sig vej tilbage til havnen spises der brunch ombord. Efter at være kommet på land mødes vi af den lokale guide, som kører os tilbage til Hanoi, hvorfra I skal med nattoget til Hue. Turen foregår i 4-personers kupe. Der er mulighed for at booke 2-personers kupe mod kr. 300 pr. person, såfremt der er plads. (M,A) Overnatning i toget til Hue.


Dag 6: Hue
Ankomst til Hué og transport til hotellet hvor der spises morgenmad. Herefter skal vi opleve byen. Turen begynder med en romantisk bådtur på Parfume Floden, som fører os til Hués mest religiøse sted; Thien Mu pagoden. Herfra fortsættes til kejserens citadel, hvorfra Nguyen dynastiet regerede i perioden 1802 til 1945. Vi skal på ”Cyclo” tur i området og herefter er der frokost på lokal restaurant. Om eftermiddagen besøger vi kejser Tu Ducs og kejser Khai Dinhs mausolæum.
Overnatning på Park View Hotel i superior værelse (ell.lign) i Hue(M,F)

Dag 7: Hué - Danang - Hoi An
Morgenmad på hotellet. Turen går via fiskerlandsbyen Lang Co, og videre over passet kendt som "skyhavet" - Vietnams geografiske og psykologiske grænse mellem nord og syd.
I Danang stoppes der på Cham museet, som huser den flotteste samling af Cham skulpturer. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi tager en tur gennem Hoi An.
Hoi An er en tidligere indflydelsesrig havneby. På en gåtur gennem den gamle by opleves tidligere handlendes hjem, en 400 år gammel japansk overdækket bro og meget andet. Besøg også det lokale, farverige marked, inden der returneres til hotellet.
Overnatning på River Beach i deluxe værelse (ell.lign) i Hoi An (M,F)

Dag 8: Hoi An
Morgenmad på hotellet. Hoi An var et stort handelscentrum i det 17. og 18. århundrede og livsstilen samt arkitekturen har ikke ændret sig meget siden dengang. Dagen er til fri disposition til at gøre indkøb på de lokale markeder eller nyde strand eller pool. 
Overnatning i Hoi An.

Dag 9: Hoi An/Danang - Ho Chi Minh City
Efter morgenmaden går turen til Danang lufthavn, hvorfra vi flyver til Ho Chi Minh City. Flyveturen er ca. 1 time.
I Saigon (som byen stadig kaldes af de lokale) skal vi på byrundtur. Vi besøger inden frokost bla. Chinatown og Cholon markedet, Thien Hau templet, Binh Tay markedet og Vietnams første museum indenfor traditionel medicin. Efter frokost på en lokal restaurant besøger vi krigsmuseum og det tidligere præsident palads. Derefter går turen til Notre Dame katedralen, Saigons gamle postkontor, Dong Khoi Street, The Continental Hotel, Opera huset og Rådhuset, Inden vi returnerer er der mulighed for at shoppe i de trendy butikker på Ton That Thiep street.
Overnatning på fx Hoang Hai Long i deluxe værelse (M,F)

Dag 10: Ho Chi Minh City - Mekong Deltaet
Morgenmad på hotellet og herefter venter de farverige flydende markeder i Mekong deltaet. Turen til Cai Be tager ca 2½ time. Vi skal på lokal vis rundt med de små både i de flydende markeder og opleve livet langs floden. Vi besøger frugtmarkeder, lokale håndværkere m.m. Overnatning i Saigon. (M,F)

Dag 11: Ho Chi Minh - retur til Danmark eller Phan Thiet badeferie
Morgenmad på hotellet og en oplevelsesrig rundtur igennem Vietnam slutter med, at I returnerer til Saigon, hvorfra der flyves hjem til Danmark. Har I valgt badeferie køres til Phan Thiet. Turen hertil går 200 km gennem gummiplantager og semiørken med kaktusser og smukke dragefrugt træer. Ankomst til Phan Thiet sidst på formiddagen og dagene herefter er til fri disposition og afslapning.

Dag 12: Hjemkomst for jer der ikke vælger badeferie.

Dag 11 - 16: Afslapning i Phan Thiet
Daglig morgenmad på Allezboe eller Sea Lion Resort i deluxe værelse i Phan Thiet.

Dag 16: Afrejse fra Vietnam
Afgang fra hotellet i Phan Thiet. I køres til Ho Chi Minh City lufthavn og flyver retur til Kastrup.

Dag 17: Hjemkomst til Kastrup

Alt dette er inkluderet i rejsen:
  • Flyrejse fra København til Hanoi og hjem fra Saigon  med Singapore Airlines, Thai eller Qatar Airways
  • Engelsktalende guide på hele rundrejsen
  • Morgenmad alle dage under rundrejsen
  • 6 x frokost
  • 1 x middag
  • Byrundtur i Hanoi inkl etnologisk museum og det gamle kvarter
  • 2 dage/1 nat cruise på Halong bugten
  • Nattog - 2 klasse fra Hanoi - Hue
  • Byrundtur i Hoi An
  • Cham Museum i Danang
  • Bådtur på Parfume floden
  • Cykeltur i Hue
  • Besøg i mausoleer
  • Fly fra Danang til Ho Chi Minh City
  • Heldagsbytur i Ho Chi Minh City
  • Heldagstur til Mekong Deltaet med bådtur
  • Al transport nævnt i beskrivelsen
  • Alle entreer
  • Alle kendte skatter og afgifter
Mulighed for tilkøb af badeferie i Vietnam 

Kontakt os på tlf. 70 201 208 eller toptours@toptours.dk for pris.

Badeferie
: 5 nætter på det valgte hotel i Phan Thiet inkl. transport fra Ho Chi Minh City til hotellet t/r fra kr. 3.000 pr. person

Eventyrlige Vietnam med dansk rejseleder

DestinationVietnam
Gyldig fra01-01-2019
Gyldig til31-10-2019
Varighed14 dage
PrisFra 13.990kr.
Vietnam man

Det bedste af Sydvietnam med Anton Le som rejseleder

DestinationVietnam
Gyldig fra03-01-2019
Gyldig til31-03-2019
Varighed15 dage
PrisFra 15.498kr.

Forårskrydstogt fra Singapore til Hong Kong

DestinationSingapore
Gyldig fra01-03-2019
Gyldig til02-04-2019
Varighed15 dage
PrisFra 18.490kr.
Se alle tilbud