Vidunderlige Vietnam fra nord til syd

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    Vietnam
  • Gyldig fra
    01-07-2019
  • Gyldig til
    30-04-2020
  • Varighed
    14 dage
  • Overnatning
    Hotel
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 14.998Kr.
Oplev det bedste af vidunderlige Vietnam på denne skønne rejse fra nord til syd.
Inkluderet:
  • Flyrejse København - Hanoi // Saigon - København
  • Indenrigsflyvning fra Danag til Saigon
  • Alle transfers fra/til lufthavne
  • Hotel ophold med daglig morgenmad
  • 3 nætter i Hanoi på 3* Moonview Hotel
  • 1 nat på mini-cruise med Halong Fantasea Cruise i Halong Bay
  • 1 nat i Hué på 3* Midtown Hotel
  • 3 nætter i Hoi An på 3* Thanh Binh 3
  • 1 nat på An Binh Island i Homestay
  • 2 nætter i Saigon på fx 3* Ambassador
  • Hanoi byrundtur
  • Sejltur på Perfume-River
  • Byrundtur i Hué
  • Byrundtur i Hoi An
  • My Son ruinerne
  • Cykeltur i Hoi An
  • Sivkurvsbåd tur
  • Cu chi tur
  • Bådture på Mekong floden
  • Madlavning kursus
  • Byrundtur i Saigon
  • Cykeltur & en flaske mineralvand
  • Alle entreer ifbm. udflugter som nævnt i program


Pris fra kr. 14.998 pr. person i delt dobbeltværelse.
* Enkeltværelsestillæg kr. 1.400

Opgrader til 4* hoteller i Hanoi, Hoi An og Saigon 
fra kr. 2.000 pr. person:

Hanoi: Hanoi Pearl Hotel
Hoi An: Fx Laluna Hoi An eller Hoi An River Resort
Saigon: Nhat Ha 3

Dag-til-dag program:

Dag 1 - 2: Afrejse København og ankomst Hanoi
Ankomst til Hanoi, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel.
Hanoi er en af Asiens mest charmerende og romantiske byer. Især den gamle bydel er charmerende med Hoan Kiem Søen, de smalle stræder og duften af friskbagte baguettes. 
    
Dag 3: Hanoi – Byrundtur
Efter morgenmaden på hotellet bliver I hentet af en engelsktalende guide der tager jer med på byrundtur til byens seværdigheder. I besøger først Ho Chi Minhs Mausoleum. Han ligger balsameret i et glassarkofag til beundring og minde om den tidligere præsident, der kæmpede for Vietnams uafhængighed mod stormagterne.
Herfra går turen videre til præsidentpaladset, der oprindeligt blev bygget til guvernøren for det dengang fransk koloniserede Indokina. I besøger Ho Chi Minhs simple pælehus, hvorfra strategierne for kampen mod Sydvietnam blev lagt og går videre ned til en af byens mest berømte pagoder "En-søjle-pagoden", der blev grundlagt i 1049 af kong Ly Thai To. Pagoden er bygget til ære for den barmhjertige gudinde (Quan Am), der fortalte ham, at han ville få en søn og dermed en arvtager.
I kører til det fredfyldte Litteratur tempel, der blev grundlagt i år 1070 af kong Le Thanh Tong til ære for Konfucius. Seks år senere blev Vietnams første universitet bygget bagved Templet. Med en eksemen herfra kunne de dygtigste se frem til et liv som mandariner for kongen.
Om eftermiddagen kører I til den smukke West Lake og den fredsfyldte Tran Quoc pagoden fra 1639. Turen går videre til Det Etnografiske Museum, hvor I kommer til at lære lidt om de 54 forskellige etniske gruppe i Vietnam. I slutter af med at besøg Hoan Kiem lake og  en kort gåtur i hovedstadens livlige gamle kvarter og ender ved hotellet, hvor resten af dagen er til fri disposition. 

Dag 4: Hanoi - Halong
Afgang om morgenen kl. ca. 7.30-8.30 fra hotellet i Hanoi med air-con minibus til Halong City.
På vejen vil der være et kort stop i et keramik-og broderi værksted i Hai Duong. Efter velkomstdrink ved ankomsten til Halong City går I ombord på en smuk træbåd, hvor I spiser frokost.
Om eftermiddagen bliver I sejlet ud i Halong bugtens grønne vand, der reflekterer de flotte kalkstensformationer. Båden laver stop undervejs, hvor I besøger en af de 3 mest imponerende grotte i område (Sung Sot, Thien Cung eller Dau Go), I får mulighed for - via trapper - at gå op på toppen af grotten, hvorfra I har en fantastisk udsigt over bugten.
Båden sejler videre mod Ti Top – øen. Her er der mulighed for en travetur op ad toppen af øen, en svømmetur fra stranden eller sejle afsted i en mindre Bamboo båd til Luon-hulen.

Dag 5: Halong - Hanoi
For de friske er der mulighed for at springe i vandet og tage sig en lille svømmetur.
Båden tager tilbage til Halong City. Frokost ombord inden I går i land og kører med bus tilbage til Hanoi, hvor I ankommer omkring  kl. 16.00.

Dag 6: Hanoi – Hué
I bliver hentet og kørt til lufthaven for at flyve til Hue.
Ved ankomst blive I hentet og kørt til Kejsercitadellet og Royal Paladset. Det var her den sidste kejser Bao Dai abdicerede i 1945.
Turen går videre til den 7 etager høje Thien Mu-pagode, der ligger i et naturskønt område og er en af de mest kendte bygninger i Vietnam. Pagoden er den ældste og placeret på en bakke med udsigt over Parfume-floden.
Midt på eftermiddagen tager I på en spændende og smuk sejltur på den berømte "Parfume-River" tilbage til Byen.

Dag 7:  Hué - Hoi An
Efter morgenmaden besøger I små familieforetagender, hvor de fremstiller røgelsespinde og de yderst populære kegleformede hatte, som I efterhånden har set på en del vietnamesiske hoveder. 
Midt på dagen forlader I Hue og fortsætter rejsen med bil mod den charmerende fiskerby Hoi An. Men inden vi når så langt, bliver der dog gjort et par stop undervejs ved bl.a. Hai Van-passet, hvor der er en skøn udsigt over lagunen Lang Co. Det er en af de smukkeste køretur i Vietnam!
Vi kører videre mod Hoi an. hvor vi undervejs gør ophold ved Marmorbjergene for at se et værksted der udhygger figurer og kunst i marmorsten.
I Hoi an kigger I indenfor en lokal tekstilfabrik, der fremstiller silke og vi ser hvordan silkelarverne fodres
Byen Hoi An er en spændende og hyggelig by. Oprindelig var Hoi An et lille fiskerleje, der senere udviklede sig til Vietnams vigtigste havneby. Her kom handelsfolk rejsende fra mange forskellige verdensdele igennem hele 1800-tallet, men i begyndelsen af 1900-tallet skete der desværre det, at flodudløbet blev sandet til og byens handelsliv blev flyttet til Danang.

Dag 8: Hoi An - Cykeltur på landet & byrundtur
Efter morgenmaden cykler I ud af byen for at besøge nogle af de små landsbyer. I cykler bl.a. igennem reje- og fiskefarme samt rismarker, hvor vi ser arbejdende folk med vandbøfler spændt for ploven. 
I cykler videre til en af Vietnam’s smukkeste strande. 
Efter et par timers afslapning går turen videre til Thu Buon floden. Her får I indblik i livet som fisker og forsøge jer med at ro en sivkurvsbåd, som fiskerne bruger til mindre ture på vandet eller ved mindre fiskeri. 
Efter en dejlig frokost, cykler I tilbage til jeres hotel.
Om eftermiddagen tager I på sightseeing i det gamle kvarter. I oplever de smalle gader omgivet af smukke gamle kinesiske huse og templer. I besøger bla. Fujiankinesernes forsamlingshus - som nu er et tempel og oplever den overdækkede japanske bro der forbinder den japanske og den kinesiske bydel. 
Turen går videre til et 200 år gammelt købmandshjem, hvor en af familiens medlemmer vil vise jer rundt og fortælle lidt om huset og familiens historie.
I kigger indenfor på en lokal tekstilfabrik, der fremstiller silke og I ser hvordan silkelarverne fodres.
I gør et visit i Tran-slægt templet, der er et af det smukkeste og interessante templer i byen. Templet er stadig i brug af de over 200 Tran slægtninge, der bor i området. 

Dag 9: Hoi An – My Son ruinerne
I bliver hentet og kørt til My Son ruinerne, der ligger ca. 50 kilometer fra Hoi An.
My Son er gammel hovedstad for Cham-imperiet, som ligger smukt i en frodig dal. Cham'erne styrede det centrale Vietnam i perioden fra 2 - 15 århundrede, men er i dag en minoritet som lever spredt i landet. De er tilhængere af Hinduisme, mens andre Cham-grupper (Mekong Delta) følger en mild udgave af islam.
En del af kulturskattene gik tabt under Vietnamkrigen, idet Viet Cong gemte sig i templerne og USA bombede det. Ruinerne er fredet af UNESCO som verdens kulturarv.
Midt på dagen sejler I tilbage til Hoi An via Thu Buon floden. På vejen besøger I keramik landsbyen Thanh Ha og landsbyen Kim Bong, der er kendt for at fremstille flotte træskærerarbejder.

Dag 10: Hoi An – An Binh Island - madlavning  
Efter morgenmaden forlader I Hoi An og kører til lufthavnen i Danang for at flyve til Saigon.
I bliver hentet og kører til Caibe. På vejen besøger I et tempel for Cao Dai religionen, der er en farverig og unik vietnamesisk trosretning.
Fra byen Caibe sejler I op ad den travle Mekongflod og ind i de mindre kanaler (der er mulighed for at sejle med robåde, som er en helt speciel oplevelse), hvor I kommer tæt på landsbyens og bøndernes hverdagsliv.
I besøger flere små familieforetagender, der producerer bl.a. kokos-slik og popkorn, der laves af ris. I oplever også Mekong flodens flydende markeder med husbåde og longtailbåde fyldt med friske og farvestrålende frugter og grøntsager inden I sejler videre til An Binh Island.
På An Binh Island er der check-in hos Ms Dao familien og derefter kan I gå på opdagelse og hilse på lokalbefolkingen.
Vietnam er kendt for et smagfuldt og varieret køkken, og i aften står den på madlavningskursus med Ms Dao som kokkeinstruktør.
Ms Dao og familien lærer os at lave et par vietnamesiske retter, som vi spiser bagefter.
I overnatter under rene og gode men simple forholdi traditionelle vietnamesiske hjem.

Dag 11: An Binh island – Saigon / Cykeltur  og byrundtur
Efter morgenmaden sætter I jer på cyklerne og kører på opdagelse på An Binh Island. Glade smil og vinkende børn er hyppige syn her i området, og en cykeltur er den helt rigtige måde at komme tæt på livet i Mekong-deltaet. 
Midt på formiddagen er I tilbage ved homestay. I siger farvel til familien og sejler videre til byen Vinh Long, hvorfra I kører tilbage til Saigon.
Byen var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 indtil 1975. Med sine ca. 10 millioner indbyggere er Saigon Vietnams største by og centrum for landets forretnings- og forlystelsesliv. Saigon er en moderne og smart by med mange højhuse, der summer af liv næsen hele døgnet.
Efter frokost tager I på byrundtur til nogle af Saigons mange historiske seværdigheder. I besøger blandt andet Uafhængighedspaladset, det tidligere præsidentpalads for den sydvietnamesiske præsident. Det var her en norvietnamesisk tank den 30. april 1975 kørte gennem gitterporten og Viet Cong afsatte Sydvietnams præsident. Vi lægger vejen forbi det gamle Posthus og Notre Dame katedralen.
Siden kører vi til byen største marked, Ben Thanh marked.

Dag 12: Saigon - Cu Chi tunnels
I dag besøger I Cu Chi tunnelerne, som er et underjordisk netværk af tunneller bygget af vietnamesiske krigere under kampen for uafhængighed. Dengang levede man i tunnelerne og her fandtes der endda hospitaler for de sårede. Tunnelerne blev brugt som en militær base for Viet Cong under Vietnamkrigen. 

Dag 13 - 14: ​Saigon – Hjemrejse
På egen hånd frem til fly afgang. 
 

Som altid skræddersyer vi gerne, forkorter - forlænger, op- eller nedgraderer eller kombinerer, som I ønsker det.
Kontakt os for andre muligheder på toptours@toptours.dk, tlf. 70 201 208 eller benyt nedenstående link for et uforpligtende tilbud.