INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Vestlige Canada

KØR-SELV REJSE I USA

Det vestlige Canada er et paradis for naturelskere, hvor man bl.a. kan opleve Rocky Mountains majestætiske bjergtoppe, smukke turkisfarvede søer, dybe skove og et rigt dyreliv

In stock
Travel Code
US-KOR-15

Det kan du glæde dig til

For naturelskere er det vestlige Canada en must see-destination. I delstaterne British Columbia og Alberta kan du opleve Rocky Mountains’ majestætiske bjergtoppe, turkisfarvede søer, dybe skove og et vildt dyrerige, der blandt andet byder på bjørne, elge og hjorte. Her har vi afsat god tid til at vandre i de berømte nationalparker Jasper og Banff og krydret rejsen med skønne storbydage i vestkystens fantastiske metropol Vancouver.

Kort

Dagsprogram

Dag 1-5: Vancouver

Velkommen til Canada. Du lander i Vancouver, som ligger på Stillehavskysten helt tæt ved grænsen til USA. Vancouver er en af verdens flottest beliggende storbyer, omgivet af vand og med udsigt til høje bjerge i baggrunden. Samtidig er den en livlig metropol med mange højhuse, en moderne havnefront og en multikulturel befolkning. Der er nok at opleve, så vi foreslår at tage fire nætter i Vancouver.

Det er et must at besøge Nordamerikas største bypark, Stanley Park, som både lokale og turister elsker at komme i for den fredelige natur, der ligger lige i forlængelse af byen. Her kan vi anbefale en tur i hestevogn eller på en bycykel. På vejen kan du se totempæle, et fyrtårn, den berømte grønne Lions Gate Bridge og Canadas svar på Den Lille Havfrue, som er en statue af en kvinde i en våddragt med det passende navn Girl in a Wetsuit.

Inde i byen kan du besøge de forskellige kvarterer og suge storbystemningen til jer. I downtown kan du shoppe amok i Robson Street, ved havnen kan du gå og kigge på både og vandflyvere langs Seawall Water Walk, og i Chinatown kan du opleve den store kinesiske befolkningsgruppe, der lever i byen på grund af den “tætte” forbindelse til Asien.

Om aftenen kan det anbefales at besøge det gamle kvarter Gastown. Her er gaderne belagte med brosten, husene er 100 år gamle og lygtepælene er romantiske i jern med runde pærer, der lyser op omkring kvarterets hyggelige restauranter og barer. Du kan også se det charmerende Steam Clock, der er et af verdens eneste fungerende ure, der kører på damp. En gang hvert kvarter hyler det og lukker damp ud, hvilket er sjovt at se.

Hvis du ikke kan vente med naturen, kan du tage på hvalsafari på fjorden omkring Vancouver, tage en lift til toppen af Grouse Mountain med udsigt over hele byen eller gå over den 140 meter lange hængebro Capilano Suspension Bridge, der går over floden af samme navn lidt uden for byen. 

Herefter foreslår vi at køre til Kamloops (350 km - 4 timer)

 

Dag 5-7: Kamloops Monte Creek Ranch

Kamloops er den store by i højlandet, som er et område i det vestlige Canada, mellem Coast Mountains og Rocky Mountains. Det er et naturligt stop på vejen mod nationalparkerne, og her kan du få fornemmelsen af at være i cowboy-land. Kamloops er nemlig omgivet af store landbrug og særligt produktion af oksekød er stort her. Derfor er det ikke usandsynligt, at du vil se virkelige cowboys med hat og støvler.

Men der er ikke kun køer og marker i nærheden. Der er også lavere bjerge og hede, hvor det er populært at køre mountainbike, hvilket kan anbefales, hvis det godt må være lidt vildt. Hvis du mere er til en rolig fisketur, kan du tage til en af de 100 søer, der ligger inden for en times kørsel fra byen. Søerne her er nogle af de bedste fiskesøer i Nordamerika på grund af den store bestand af særligt ørreder. Du kan også nøjes med at spise de friske fangster på byens restauranter og lade op til de store oplevelser forude.

Herfra kan du køre til Jasper (440 km - 4,5 timer)

 

Dag 7-10: Jasper National Park

Så går turen til Jasper National Park, som ligger i den canadiske del af bjergkæden Rocky Mountains. Her finder du noget af verdens smukkeste natur i form af bjergenes dramatiske toppe, brusende floder, blanke søer, bjørne, ulve, elge og mere end 1.200 kilometer vandrestier, der bare venter på at blive indtaget af dig. Midt i parken ligger byen Jasper, hvor du kan sove, når du ikke er ude i naturen.

Du kan tage svævebanen Jasper Skytram i udkanten af byen op til toppen af en af de omkringliggende bjergrygge. Turen tager kun syv minutter, men bringer dig fra 1.258 meters højde op i 2.263 meters højde med udsigt over “the Rockies”, som bjergene kaldes.

Et andet højdepunkt er Maligne Lake, som er en 22 kilometer lang, smal sø. Vandet er glasklart, og rundt om ligger de smukke bjerge igen. Tag eventuelt en tur på søen i kano eller kajak. Skal der være mere fart og action på, kan du prøve white water rafting på Athabasca Rivers strømfyldte vand.

Du kan også opleve Athabasca Glacier, som er en seks kilometer lang størknet “flod” af is, der konstant er i bevægelse, men meget langsom bevægelse. På en bustur kan du blive kørt ud til gletsjeren og selv få lov at gå på den. Her kan du også få den nervepirrende oplevelse af at gå på Glacier Skywalk, som er en bro med glasgulv, der hænger 280 meter over den gletsjerskabte dal. Det er adrenalinfremkaldende, men du får en vidunderlig udsigt til grøn nåleskov og brusende vandfald herfra.

Herfra kører du videre til Banff (290 km - 3,5 timer)

 

Dag 10-13: Nyd udsigten over Banff National Park

Den næste nationalpark er Canadas første og mest kendte, nemlig Banff National Park, der ligger i forlængelse af Jasper National Park. Det er derfor lidt de samme slags landskaber, men også her er der unikke højdepunkter, som du ikke må snyde dig selv for på en rejse til det vestlige Canada.

Et af de største er Lake Louise, som ofte ses på billeder fra Canada – med god grund, for det er virkelig et spektakulært syn. Søens vand har en helt unik turkis, nærmest grøn, farve, som skyldes det smeltede gletsjervand. Når der så ligger tårnhøje bjergtinder, rå klippesider og millioner af grantræer rundt om, bliver det ikke meget mere postkortegnet. Det er et must, og du kan gå en dejlig tur rundt om den ene side af søen eller besøge det berømte hotel Fairmont Chateau, når du er der.

Men der er mange andre smukke søer såsom Lake Minnewanka og Moraine Lake, hvor du også kan komme ud at sejle på det blanke vand. Du kan også tage gondolen op til Sulphur Mountain i 2.281 meters højde, hvor luften er tyndere og kølig, men udsigten over Bow Valley, som byen Banff ligger i, er helt fantastisk. Endnu bedre bliver det, hvis du vandrer det sidste stykke op til bjergets top, hvilket tager omkring 20 minutter.

Banff National Park er også hjemsted for Canadas berømte dyr, hvor de sorte bjørne og grizzlybjørnene er de mest kendte og sjældne at se, men det er muligt. Det kan du på de mange vandrestier gennem parkens enorme skove, så det er bare med at snøre vandrestøvlerne og komme afsted.

Byen Banff er en hyggelig bjergby, der minder om et europæisk skisportssted med eftermiddagsøl i solen og canadiske snacks som beaver tails, der er et vaffellignende stykke dybstegt dej med form som en bævers hale. Her kan du også sagtens bruge tid på at gå rundt og købe souvenirs og spise god mad.

Herfra kan I køre til Calgary (110 km - 1,5 time)

 

Dag 13-15: Calgary i det vestlige Canada

Sidste stop på jeres rundrejse i det vestlige Canada er i storbyen Calgary, hvor vi anbefaler at tage to overnatninger til at se byen, inden du skal hjem. Det er nemlig her, den tætteste store internationale lufthavn ligger. Men byen i sig selv har også noget at byde på.

For eksempel kan du få mere af virkelighedens cowboy-stemning i Heritage Park Historical Village. Det er Canadas største levende museum, hvor alt ser ud som for 100 år siden, og der kører hestevogne og damplokomotiver. Her er også en benzin-udstilling, hvor du kan lære om den teknologiske udvikling inden for transport.

Du kan også besøge byens zoologiske have, se en kulmine på Atlas Coal Mine National Historic Site, nyde udsigten over byen og omgivelserne fra det 191 meter høje observationstårn Calgary Tower eller noget helt fjerde. Vigtigst er bare, at du nyder dine sidste dage i Canada ovenpå en forrygende naturrejse.

Fra Calgary kan du flyve hjem til Danmark

Vejr og klima

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Vestlige Canada
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Inkluderet i rejsen:

  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (kan forekomme på enkelte hoteller)

Gå til toppen af siden

Loading...