VALGTE
HOTEL
Ingen klassifikation

Det bedste af New England 

Turens højdepunkter: New York - Newport - Cape Cod - Boston - Salem - Arcadia National Park - White Mountains - Green Mountains - The Berkshires - Shaker Village.

Spændende tur der bringer jer rundt i det østlige USA hvor I udover at opleve storbyerne New York og Boston, også får rig mulighed for at udforske New Englands vidunderlige natur samt de hyggelige,maleriske og charmerende bade - og fiskerbyer langs kysten. New England er særlig smuk ved efterårstide og  Cape Cod er et af de mest populære feriesteder med mange smukke strande.


Dag 1: Afrejse og ankomst New York
Efter ankomst til New York finder I selv med bus eller taxa til jeres hotel. I har to nætter i denne fantastiske by fyldt med oplevelser.

Dag 2: New York
Hop f.eks. på en sightseeingbus og få en god introduktion til alle seværdighederne eller tag på sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island. Oplev Greenwich Village, Harlem eller Chinatown, valget er jeres.

Dag 3: New York - Newport - Hyannis/ Cape Cod (458 km)
I dag går turen til en af amerikanernes foretrukne destinationer, halvøen, Cape Cod, hvor bla. JFK plejede at feriere. I tilbringer to nætter i enten Hyannis eller Cape Cod.

Dag 4: Hyannis/Cape Cod
Fra Cape Cod kan I tage færgen ud til Martha’s Vineyard. Rundt om på øen er
der små byer med idylliske pandekagehuse med hvide stakitter om haverne. Cape Cods østvendte kyst er fredet og fremstår i næsten uberørte stand med uspoleret kystlinie, klitter, marsk og skov.

Dag 5: Cape Cod - Plymouth Rock - Boston (116 km)
I sætter kursen mod nord. Via Sandwich, der er Cape Cods mindste by, kommer I til Plymouth, som officielt er stedet, hvor pilgrimmene ombord på Mayflower lagdetil efter den lange rejse over Atlanten. Her ligger museet Plimouth Plantation, der skildrer pilgrimmenes liv og strabadserende rejse. I fortsætter til Boston.

Dag 6: Boston
Boston har spillet en central del i amerikansk historie. Ikke mindst med Boston Tea Party, der indledte starten på Den Amerikanske Frihedskrig, USAs kolonihistorie kan opleves på den godt 4 km lange Freedom Trail, der starter ved Boston Common besøgscenter.

Dag 7: Boston - Salem- Rockport (49 km )
Første stop på turen langs kysten er Salem, der er kendt for sine hekseforfølgelser i 1600-tallet. Rockport, ligger på kanten af billedskønne Cape Ann og den nærliggende Halibut Point State Park har en række gode vandreruter, så resten af dagen står nok i naturens tegn.

Dag 8: Rockport - Kennebunkport - Bar Harbour (269 km)
Turen fortsætter nordpå til Kennebunkport, hvor Bushfamilien har sommerresidens. Det er dog ikke ekspræsidentens tilstedeværelse,
men de mange naturskabte seværdigheder som Spouting Rock og Blowing Cave, der tiltrækker besøgende. I overnatter i Bar Harbour.

Dag 9: Bar Harbour
Acadia National Park er Maines eneste nationalpark. Der findes næsten 200 km vandreruter, der blandt andet går til toppen af Cadillac Mountain. Herfra er der en imponerende udsigt over Porcupine Bay og Frenchman Bay. Acadia National Parks trækplastre er dens tætte nåleskov og den forrevne kystlinie. Ved fyrtårnet ved Bass Harbor har man en flot udsigt til de omkringliggende øer.

Dag 10: Bar Harbour - White Mountains (397 km)
I kører vestover mod New Hampshire og White Mountains, f.eks. via Maine Lakes District. Whites, som bjergkæden kaldes, rejser sig i stærk kontrast til det flade New Hampshire-plateau.

Dag 11: White Mountains
I hele området er der mulighed for at komme ud og vandre, kigge på dyrelivet
eller nyde de små byers charmerende stemning og hyggelige caféer.

Dag 12: White Mountains - Montpellier - Burlington (233 km)
I lægger New Hampshire bag jer og kører til Vermonts hovedstad, Montpellier, hvis skyline domineres af regeringsbygningens gyldne kuppel, som kan ses fra lang afstand. I fortsætter til Burlington ved bredden af Lake Champlain.

Dag 13: Burlington - The Berkshires (236 km)
Det bjergrige The Berkshires er et kulturelt mekka med masser af musiktilbud, muséer, gallerier mv, og er desuden kendt for uovertrufne muligheder for oplevelser i naturen.

Dag 14: The Berkshires - Hartford (152 km)
Hartford er en af de ældste byer i USA – grundlagt i 1636. Fx er regeringsbygningen USA’s ældste. Besøg undervejs Hancock Shaker Village

Dag 15: Hartford - New York (190 km)
I forlader Hartford og kører mod New York. Bilen afleveres i lufthavnen og en
dejlig ferie er ved vejs ende. 

Kode: T-S9-NYC03