Generelt om USA
USA er et fantastisk land at rejse rundt i. Fra Hawaii mod syd til Alaska i nord. Med sine 50 forskellige stater og mere end 300 millioner indbyggere finder du utroligt mange forskellige oplevelser og kulturer.
På vestkysten i Californien ligger storbyerne Los Angeles, San Francicso, San Diego og Santa Barbara. Det er også mod vest, at du finder mange af de kendte rejsemål som Grand Canyon, Yosemite National Park og Las Vegas. Tidsforskellen på vestkysten er 6 timer efter dansk tid.
Mod syd er Florida en fantastisk stat med destinationer som Miami, Orlando, Everglades og Key West, der er det sydligste punkt i Florida og USA – udover Hawaii. Helt syd ligger ø-paradiset Hawaii midt ude i Stillehavet. Rundt om Florida ligger Sydstaterne, der også er en fantastisk destination fyldt med kultur og historie.
I midten af USA er terrænet meget varieret og skifter fra ørken til skov og til bjerge. Placeret her finder du blandt andet storbyen Denver, der er kendt for at være en af USA's bedste byer at bo i. Denver har desuden også landets største lufthavn.
Kigger vi mod øst, finder du selvfølgelig den nok mest kendte by, New York. Også Washington, Philadelphia og Boston ligger på USA's østkyst. På østkysten er tidsforskellen 6 timer efter dansk tid. Det er også mod øst, at nogle af USA's største søer ligger - Lake Erie, Lake Michigan og Lake Huron. Placeret rundt om dem ligger storbyerne Chicago, Detroit og Cleveland.
Mod nord ligger Alaska, som er USA's største delstat. Det er også mod nord, at du finder de utroligt smukke Rocky Mountains. Bjergkæden er en af verdens største og strækker sig mere end 4.500 km op gennem hele USA og slutter i Alaska. Det er også mod nord, at du kan besøge storbyen Seattle. Seattle ligger kun 160 km fra den canadiske grænse og er en af de nordligste storbyer i USA. I byen kan du blandt andet tage op i den berømte Space Needle og nyde den imponerende udsigt over Seattle.
USA som vi kender det i dag blev skabt af opdagelsesrejsende. Derfor er USA også et meget sammensat land. Befolkningen udgøres af mennesker fra hele verden, der er rejst til landet for at forfølge deres drømme.
For det er nemlig også, hvad USA er kendetegnet ved: "The American Dream". Drømmen om at alt er muligt – du skaber selv din succes. Det er en af grundende til, at USA er sådan en vild og spændende destination. Her er intet for stort, og alt kan lade sig gøre - janteloven findes ikke.
De mange forskellige befolkningsgrupper har givet landet sin unikke kultur og historie. Noget som du kommer til at opleve på egen hånd på din rundrejse USA.
Vejret i USA er hovedsageligt rigtig godt. Generelt er der tempereret klima i hele USA. Mod syd i Florida og på Hawaii er der tropisk klima. Helt mod nord i Alaska er der arktisk klima. Om vinteren falder temperaturen i de nordlige stater til et niveau, som vi kender her fra Danmark.
Top 10 destinationer i USA
USA er så stort et land og fyldt med så mange fantastiske oplevelser, at det næsten er umuligt at skære det ned til 10, men vi har givet det et skud:
- Los Angeles
"The City of Dreams" er et sted, du bliver nødt til at besøge, hvis du er i USA. Beliggende i Californien finder du en perlerække af spændende oplevelser. Hollywood, Beverly Hills, Universal Studios og meget mere. Her sker der altid noget, og du kommer ikke til at kede dig.
- New York
På USA's østkyst ligger New York, der nok er en af verdens mest kendte storbyer. Byen er også en fantastisk destination og fyldt med oplevelser. Gå en tur på Broadway og Wall Street eller besøg Times Square. Midt i byen ligger den kæmpestore Central Park og udgør en grøn oase mellem skyskraberne.
- Grand Canyon
Grand Canyon er en af verdens flotteste naturoplevelser. Placeret i det nordlige Arizona har Colorado River ædt sig ind i landskabet igennem millioner af år og efterladt denne enestående kløft i de røde klipper. Grand Canyon strækker sig over 446 km, er 1,6 km dyb og måler 29 km på det bredeste sted. Det er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for.
- Miami
Den største by i Florida. Miami er med sine smukke strande, svajende palmer og fantastiske vejr en destination, du bliver nødt til at besøge, hvis du rejser til Florida. Oplev strandpromenaden Miami Beach Boardwalk og gå på shopping på hovedgaden Ocean Drive.
- Las Vegas
Las Vegas er en helt unik oplevelse, som du sent vil glemme. Den verdenskendte kasinoby er definitionen af den amerikanske drøm. Her er alt større, vildere og meget mere "over the top" end noget andet sted i USA. Prøv lykken på de mange casinoer eller gå en tur på hovedgaden "The Strip" og bliv overvældet af de mange indtryk.
- Hawaii
Hvis man siger ø-paradis, så er Hawaii noget af det første, mange tænker på. Og det er ikke uden grund. Hawaii er nemlig definitionen på afslapning på stranden, farverige drinks og smuk natur i dejlig solskin. Hawaii består af flere øer, men de tre mest kendte er Ohau, Maui og Hawaii Big Island.
- San Francisco
Beliggende yderst på den amerikanske vestkyst i Californien finder du San Francisco. Det er en chamerende og hyggelig by, der er proppet med aktiviteter og seværdigheder. Gå en tur over den imponerende Golden Gate Bridge eller tag en sejltur til fængselsøen Alcatraz.
- Yosemite National Park
Yosemite er en af de mest imponerende og smukke nationalparker i verden. Parken dækker et areal på mere end 3.000 kvadratkilometer og har en varieret natur bestående af majestætiske klipper, frodige dale og enorme fyrreskove. I parken kan du også være heldig at se sortbjørne, pumaer og mange andre dyr i deres naturlige omgivelser.
- Orlando
Orlando i Florida er den mest populære turistby i USA. Det er blandt andet fordi, den rummer utroligt mange forlystelsesparker. Orlando er også hjemsted for det kendte Walt Disney World Resort, Universal Orlando Resorts og Kennedy Space Center.
- Key West
På sydspidsen af Florida ligger Key West. Byen er blandt andet kendt for at være Nordamerikas sydligste punkt, hvis Hawaii ikke tælles med. Den er en del af de mange små øer, kaldet Florida Keys. I havene omkring byen, er der et rigt dyreliv og masser af mulighed for at dykke og snorkle.
De 3 mest attraktive stater
- Californien
Californien er også kendt som The Golden State. Det er på grund af, at staten i mange år var centrum for guldgraverenventyret i USA. Californien strækker sig op langs en stor del af vestkysten, og ruten Highway 1 er pefekt til et road trip. Califonien er også hjem for mange af de største og mest kendte byer i USA, så her er en hel del at opleve.
- Florida
Den sydlige stat Florida er et sand ferieparadis. Her finder du storbyerne Miami og Orlando. Florida byder også på unik natur - snyd ikke dig selv for at tage en tur til Everglades og se alligatorer i deres naturlige habitat. I Florida finder du også fantastisk lokal sydstatsmad.
- Hawaii
Du kommer selvfølgelig ikke udenom den lille stat Hawaii. Kendt verden over, er Hawaii det ultimative ø-paradis. På Hawaii er du garanteret afslapning og dejlige dage i det blå vand. Øerne byder også på fantastisk natur med aktive vulkaner og varieret dyreliv.
Forlæng ferien til et af nabolandene
Efter en fantastisk tur kan du vælge at slutte eller forlænge rejsen i et af de skønne lande, der grænser op til USA. En oplagt mulighed kunne være en tur mod syd til Mexico eller Caribien. Hvis du er til mere kølige temperaturer og helt storslået natur, så kunne en rejse til Canada helt sikkert være noget for dig.