Ubud, Komodo og Rinca med badeferie i Sanur

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    Bali
  • Gyldig fra
    01-05-2019
  • Gyldig til
    30-04-2020
  • Varighed
    14 dage
  • Overnatning
    Hotel
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 16.998Kr.
Oplev Balis hjerte Ubud med rismarkerne og de hyggelige markeder, Komodo og Rinca med landskaber og dyr som for tusinder år siden og slut af med dejlig strandferie i Sanur.
Ubud (3 nætter) - Labuanbajo (2 nætter ) - Sanur (7 nætter)
 

Dag 1: Afrejse fra København
I flyver med 1 flyskift til Bali, enten via Doha, Singapore eller Bangkok.

Dag 2: Ankomst til Ubud
Ved ankomst til Bali venter vores lokale repræsentanter jer og I kører ca. 1 time nordpå til Ubud.
I checker ind på jeres hotel, hvor I skal bo de næster 3 nætter.

Dag 3 - 4: Ubud
Ubud ligger uendeligt smukt i det centrale højland, ca. 35 kilometer nord for den internationale lufthavn. Smukke landskaber med dybe dale, brusende floder og lysegrønne risterrasser præger området, der siges at huse Balis sjæl. 
Herfra er der rig mulighed for at besøge hygggelige markeder, cykle ud blandt risterrasserne og opleve balinesernes gæstfrihed.

Dag 5: Ubud - Labuan Bajo
Vi flyver fra Denpasar med et morgenfly til Labuan Bajo, en lille by på spidsen af øen Flores. Ved ankomst bliver man mødt af en lokal guide, og køres til hotellet for check-ind. Om eftermiddagen besøger vi Batu Cermin Cave -"spejlklippen" i det lokale sprog, pga. den skinnende glød klippen får, når solen rammer i den rigtige vinkel. Fra grotten, der er hjemsted for en stor mængde flagermus og aber, er der en fantastisk panoramaudsigt over bugten.
Turen fortsætter til Ujung, en søvnig fiskerlandsby og videre til den lokale havn, for at opleve solnedgangen over det stille vand. Inden det går retur til hotellet spises middag på en lokal restaurant. Overnatning på hotel Bintang Flores (A)

Dag 6: Komodo
Dagen begynder tidligt, da vi skal på en heldagsbådtur til Komodo og Rinca øerne. Efter kørsel til havnen, går vi ombord på en lokal motorbåd og sejler afsted til Rinca, en lille ø nær Komodo. Øen er berømt for sin bestand af Komodo varaner, ligesom der findes vildsvin, bøfler og mange fuglearter. Vi går fra borde og ser de kæmpestore varaner i deres naturlige omgivelser.
Turen fortsætter til Komodo, og undervejs nyder vi en picnic-frokost. På Komodo skal vi på en lille vandretur, til Banunggulung – flodbredden, hvor varanerne ofte holder til. Landskabet på øen er spektakulært og man ser mange usædvanlige planter og dyr. Inden vi forlader Komodo er der tid til en dukkert eller snorkelingtur i det krystalklare vand ved "Pink Beach", der byder på et rigt koral- og undervandsliv.
Vel tilbage i Labuan Bajo spises middag i en lokal restaurant og derefter tilbage til hotellet. Overnatning på hotel Bintang Flores(M/F/A)

Dag 7: Labuan Bajo - Sanur
Efter morgenmaden på hotellet er der transfer til lufthavnen og fly retur til Bali (fly rejsen tager 1 1/2 time).
I bliver afhentet i lufthavnen og så går turen til Sanurs strande. I cheker ind på jeres hotel - de næste 7 nætter foregår ved stranden, med rig mulighed for at booke ture til vulkaner, Tanah Lot, snorkling eller andet

Dag 8 - 13: Sanur
Den 6 km lange by ved østkysten er med sit rolige tempo et yndet mål for alle aldre. 
De mange resorts ligger i de fleste tilfælde direkte til stranden og bag dem finder man hyggelige restauranter langs hovedgaden.
Ligeså doven som gaden kan være om dagen, ligeså livlig og farvestrålende er den om aftenen, når de mange restauranter tænder olielamper og inviterer indenfor.
Langs hovedgaden finder man en masse små butikker, der handler med alt fra kopivarer til håndskåret balinesisk kunst og malerier. Får man ikke stillet sin indkøbstrang, findes der også et stort supermarked i to etager, hvor man kan få både dagligvarer og balinesiske souvenirs.

Dag 14: Hjemrejse
Sidst på dage er der afgang mod lufthavnen og hjemrejsen påbegyndes.

Dag 15: Hjemkomst

Pris fra kr. 16.998

Tillæg ved afrejse i juli - august samt jul og nytår fra kr. 1.500 pr. person

Prisen er pr. person ved minimum 2 personer

Inkluderet i rejsen:
  • Flyrejse med 1 flyskift til Bali med alle måltider og drikkevarer ombord samt 30 kg indchecket baggage
  • Fly t/r Labuan Bajo (NB 20 kg baggage, resten opbevares for jer under jeres tur)
  • 4 nætter på D Bulakan Boutique Resort i deluxe poolview værelse
  • 2 nætter på fx Bintang Flores hotel i standard værelse
  • 6 nætter på Prama Sanur i superior værelse
  • Alle ture og transfers som beskrevet med engelsktalende guider
  • 12 x morgenmad, 2 x frokost og 2 x aftensmad

Ikke inkluderet:
  • Komodo afgift på 25 USD pr. person
  • Drikkepenge
Det er muligt at forlænge rejsen, eller ændre på hotellerne i Sanur og Ubud. Kontakt os for priser.