INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

The Waterfront Hotel ★★★★

Kuching - Borneo - Malaysia

Oplev det luksuriøse The Waterfront Hotel, der ligger på toppen af shoppingcenteret Plaza Merdeka i Kuchings hjerte, hvor gamle kulturarvsbygninger ligger side om side med moderne arkitektur.

In stock
Travel Code
MY-H-SA-1

Indkvartering

Rejs til Malaysia og nyd en luksuriøs ferie på The Waterfront Hotel, hvor du er garanteret afslapning og forkælelse. Hotellet ligger på toppen af shoppingcenteret Plaza Merdeka i hjertet af storbyen Kuching, der er hovedstaten i delstaten Sarawak. Placeringen er perfekt til dig, der har lyst til at udforske byen og opleve Kuchings fantastiske og rige kultur, da hotellet nemlig ligger tæt på smukke templer, spændende museer og interessante byer.

Hotellet er indkvarteret med luksuriøse og komfortable værelser, som har faciliteter som

  • Minibar
  • WI-FI
  • Strygejern og strygebræt
  • Te- og kaffefaciliteter
  • Badekåber og hjemmesko
  • M.m.

Derudover tilbyder hotellet også en indendørs pool, et fitnescenter og en overdådig restaurant. Restauranten Café Via Mare byder både på lokale lækkerier og vestlige retter, der er en fryd for både øjne og mave. Majestætiske bygninger, herunder Astana og Fort Margherita, kan ses fra restauranten og gør hvert måltid uforglemmeligt. Se solen stå op og kaste et gyldent skær over Sarawakfloden om morgenen, og se fugle flyve hen over aftenhimlen tilbage i deres reder i solnedgangens varme skær.

For at gøre din ferie så behagelig som muligt, tilbyder The Waterfront Hotel en lang række services som

  • Roomservice døgnet rundt
  • Lufthavnsbus
  • Tøjvask og renseri
  • Gratis avis
  • M.m.

Glæd dig til en fantastisk forkælelsesoplevelse, du sent vil glemme.

Udflugter

Kuching City Tour (ca. 3 timer)

Turen er den perfekte introduktion til Sarawaks historie og omfatter byen Chinatown, det farverige Tua Pek Kong Tempel, det Kinesiske Historie Museem, Sarawak Museet og Kattestatuen (Kuching betyrder "kat" på malaysisk). Kør forbi krydderihandlere, tekstilbutikker og de historiske bygninger fra den hvide rajahs ære. Denne tur vil være fyldt med betagende kulturoplevelser, der vil få dig til at måbe.

Semonggok Wildlife Rehabilitation Centre (ca. 3 timer)

På denne tur kommer vi til at se halvvilde orangutanger, som er blevet reddet fra fangeskab og trænet til at overleve i det omkringliggende skovreservat. De rehabiliterede dyr strejfer frit omkring i regnskoven og vender ofte tilbage til centret ved fodringstid. Centret ligger 30 minutters kørsel fra Kuching og yderligere 20 minutter til fods. Undervejs kommer vi bla. forbi den etno-botaniske have med en unik samling af regnskovens planter.

Bidayuh Longhouse - Anah Rais (ca. 3 timer)

Anah Rais er en stor Bidayuh-landsby ca. 45 minutter fra Kuching. Landsbyens omdrejningspunkt er et stort og velbevaret traditionelt bambus-langhus, som er hjemsted for snesevis af familier. På denne guidede tur præsenteres de besøgende for langhusets unikke arkitektoriske og kulturelle træk samt Bidayuh-folkets traditionelle landbrugslivstil.

Bako National Park (ca. 8 timer)

Denne lille halvø, der ligger halvanden time fra Kuching i bil og med langbåd, er hjemsted for 7 forskellige regnskovsøkosystemer, hvilket giver den en bemærksesværdig mangfoldighed af dyre- og planteliv. Bakos mest berømte beboere er de bemærkselsesværdige proboscis-aber, men der lever også sølvfarvde langurer (bladaber), langhalede makaber, vildsvin, flyvende egern, varaner samt hundredvis af forskellige fuglearter. Derudover har parken også et fascinerende planteliv, der bl.a. omfatter kødædende kandeplanter, mangrover og symbiotiske myreplanter. Unikke geologiske træk markerer kystlinjen, mens velmarkerede stier fører til barske, jungleklædte bakketoppe og afsidesliggende strande.

Santubong Wildlife Cruise (ca. 3,5 timer)

Denne tur tager dig rundt om Santuborg-havlvøen og giver dig mulighed for at se noget af Sarawaks fascinerende dyreliv. Turen starter ved Sarawak Boat Club. Derfra sejler din båd til Santubong-flodens udmunding, hvor Irrwaddydelfiner ofte kan spottes. Båden sejler derefter rundt i de mangrobeklædte floder på udkig efter dyreliv. Når lyset begynder at falme, går vi på jagt efter den sjældne proboscisabe. Når mørket falder på, leder vi efter ildfluer og krokodiller. Efter at have ledt efter krokodiller sejler båden videre op ad floden, hvor ildfluerne samles om natten. Efter at have nydt et lys-show med ildfluer vender du tilbage til bådklubben. Bemærk venligst, at der ikke kan garanteres observation af vilde dyr.

Mangrive & Irrawaddy dolphin cruise (ca. 4 timer)

På dette krydstogt kombinerer du mangrovekrydstogtet med et besøg ved Santubong-flodens udmunding på jagt efter Irrawaddydelfiner/krokodiller. Delfinobservation kan finde sted før eller efter mangrovekrydstogtet, afhængigt af tidevandsforholdene. Delfiner, krokodiller og ildfluer er vilde dyr og kan ikke garanteres at blive set, selvom succesraten er høj.

Kayaking in the forest (ca. 7 timer)

Forkæl dig selv med et sjovt kajakeventyr i nogle af de smukkeste naturomgivelser i Kuching! Padl afslappet fra de øvre dele af Sungai Sarawak og nyd synet af unikke kalkstensformationer og flotræer, mens du nyder regnskovens fred og ro. Oplev den fascinerende kødædende kandeplante Nepenthes i deres naturlige levested og lær nogle lokale urter, krydderier, grøntsager og frugter at kende i en indfødt Biudayuh-landsby. Venligst medbring badetøj, hat, solcreme, insektspray og et håndklæde.

Bestil

Send rejseforespørgsel

The Waterfront Hotel ★★★★
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev

Gå til toppen af siden