Twin Lotus Resort & Spa 

Dejligt resort kun for voksne, med den bedste beliggenhed på hyggelige Klong Dao beach.

Resortet består af ialt 80 værelser og villaer som ligger i en smuk, tropisk have der strækker sig ned til den 3 km lange, hvide Klong Dao strand med hyggelige lokale restauranter og massagesteder.
På hotellet findes 2 pool-områder, det ene direkte til stranden, hyggelig restaurant, fitnesscenter samt cykeludlejlning så der kan cykles til feks byen Saladan der ligger 5 min væk.
Alle værelserne og villaerne er store, lyse og indrettede med alle moderne faciliteter og med fokus på at det er voksne gæster der bor her. Udover superior og deluxe værelser findes her også bungalows med udsigt til have eller havet.
Der er gratis wi-fi alle steder på resortet.

Et godt resort for jer der gerne vil have fred og ro, samt bo ved fin strand, men stadig centralt.

Resortet er kun for voksne over 18 år.

Hotel information

199 Moo 1, Klong Dao Beach, Koh Lanta 81150 Thailand.
+66 (0) 7 560 7000