Dag 1: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Bali. Der er flyskifte undervejs.
Dag 2: Ankomst Bali
Når du er landet på Bali, går du gennem paskontrol og samler din bagage op. I ankomsthallen venter din chauffør på dig, og du bliver kørt til det 4-stjernede hotel Mercure Resort i Sanur. Køreturen tager ca 30-40 minutter afhængigt af hvor meget trafik der er.
Du bor her de kommende 12 nætter.
Dag 3-13: Strandferie på Bali
Du nyder feriedagene med det der passer dig bedst. Du kan vælge at nyde hotellets faciliteter, gå ture langs stranden, købe behandlinger i wellness- og spacentre, tage på opdagelse eller noget helt femte.
Udover den gode beliggenhed kan hotellet byde på en lang række aktiviteter som:
- Undervisning i kitesurfing, yoga og meget andet
- Dejlig stor swimmingpool ved stranden
Mulighed for at tilkøbe vores udflugtpakke - og vi har mange andre gode ture at byde på.
Heldagsudflugt til Ubud
Du bliver hentet på hotellet og turen går op i højlandet til Ubud. Du besøger templet Tirta Empul i Tampaksiring, der er kendt for det hellige kildevand. Troende fra hele Bali valfarter til det smukke tempel, og du måske er du heldig at overvære en ceremoni i templet. Derefter går turen til kongegravene i Gunung Kawi, der ligger spredt langs bredderne af Pakerisan floden stammer tilbage fra det 11. århundrede. Kong AnikWungsu og hans yndlingshustruer ligger begravet her omgivet af grønne rismarker.
Efter en pause, hvor du kan købe frokost, går turen videre til risterasserne i Tegalagang, der regnes blandt de mest spektakulære rismarker på Bali. Her hører du om ris og risdyrkning. Sidste besøg er i træskærer-landsbyen ved Ubud, hvor du både får mulighed for at se det smukke håndværk udført, men også at købe noget med hjem, hvis du har lyst.
Du er tilbage på hotellet sidst på dagen.
Heldagsudflugt til Kintamani Højland og Batur Vulkan
Du bliver hentet på hotellet og turen går til Kintamani Højland. Turen går gennem det eksotiske landskab og spændende småbyer med dagligdagsscenerier som fx smukt klædte kvinder på vej til templet med offergaver, krydderier der er lagt til tørre i vejkanten eller en vandbøffel der ligger i et vandhul. Vel fremme i højlandet er der en udsigt til den koniske vulkan Batur.
Derefter besøger vi en krydderi- og kaffeplantage, hvor bl.a. den verdens dyreste og mest eksklusive kaffe, Luwak kaffe, produceres. Inde på plantagen hører du om dyrkning af kaffe og krydderier, og du kan få smagsprøver af mange forskellige kaffetyper.
Dagens oplevelser rundes af i den traditionelle landsby Penglipuran. Her lever beboerne stadig i overensstemmelse med traditionerne, og du får et indblik i det traditionelle balinesiske liv på landet.
Du er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.
Dag 14 - 15: Hjemrejse
Efter morgenmaden tjekker du ud, og bliver kørt til lufthavnen, så det passer med dit fly. Du flyver fra Bali til København med flyskift undervejs.