Vil du gerne afsted til et vaskeægte tropeparadis? Så er Seri Resort Gili Meno det perfekte hotel for dig. Her får du tropisk ø-stemning og udgang direkte til de dejligste hvide sandstrande. Seri Resort ligger på øen Gili Meno, der er en del af ø-gruppen Gili-øerne. Disse øer er kendt for deres fantastiske sandstrande og turkisblå have.
Du har blandt andet mulighed for at snorkle med havskildpadder ved de mange smukke koralrev eller nyde en afslappende omgang yoga i palmernes skygge.
På hotellet finder du også en lokal restaurant, der tilbyder et stort udvalg af indonesiske lokalretter og hyggelig BBQ på stranden.
Det 4-stjernede hotel byder på en lang række faciliteter. Blandt andet er der et stort pool-område og en bar, hvor du kan nyde en drink eller snacks, mens du slapper af i solen. Tæt på hotellet ligger Gili Menos Turtle Sanctuary, der bestemt er et besøg værd.
Seri Resort Gili Meno har 3 forskellige typer værelser, der alle er indrettet i moderne tropestil og alle har air-condition. Du kan læse mere om de enkelte værelsestyper herunder.
Beach Bungalows
Disse moderne bungalows er indrettet som luksuriøse hytter og ligger ud til stranden, så du kan gå fra indgangen og direkte ud i det varme sand. Hytterne er holdt i hvide og blå farver og stilrent indrettet. Her er eget badeværelse, kingsize seng, TV og DVD.
Suite Rooms
Vil du lidt mere op i højderne er disse værelser til dig. Du får din egen store veranda med udsigt over havet eller de smukke haver ved hotellet. Her er eget badeværelse, kingsize seng, TV og DVD.
Private Pool Villas
Hvis du gerne vil have ægte luksus, kan du booke en Private Pool Villa. Her har du dit helt private udendørsområde med egen store pool. Her er eget badeværelse, kingsize seng, TV og DVD.
Resort Video