Dag 1: Afrejse fra Kastrup mod Nairobi
Dag 2: Ved ankomst til Nairobi afhentes I af guider fra Karen Blixen camp som kører jer til Wilson lufthavn, hvorfra I flyver til Masai North Airstrip. Turen tager ca. 45 min. og I flyver over store dyreflokke og smukke landskaber undervejs. Ved ankomst til Airstrip venter jeres guide, som oftest er ham der følger jer de næste dago på safari.
Bliv ikke overrasket hvis der i kanten af air-strippen, står giraffer eller elefanter - det er her de bor.
Turen i safaribil til campen tager ca. 30 min. I vil undervejs allerede møde mange af dyrene som sekretærfugle, zebraer, gnuer og mange andre dyr. Ved ankomst er der in- check i telt og afhængig af hvornår I ankommer, vil I kunne komme på eftermiddagssafari inden middag.
Dag 3 - 5: Dagene følger programmet med safari 2 gange om dagen, lækre måltider og afslapning.
I jeres ophold er inkluderet alle måltider, snacks, kaffe, the, sodavand, vand, lokal vin og øl samt enkelte drinks (andre kan købes). Der er wi-fi af svingende kvalitet i basecamp.
Derudover er der bush-breakfast den ene dag, samt sundowner drinks på savannen en eftermiddag.
Dag 6: Efter morgenmad går turen ,med safari undervejs, til Mara North Airstrip og jeres fly som tager jer via Nairobi til Diani. Herfra afhentes I af Sands at Chale Resort og paradis møder jer ved indsejlingen til den lille, private og uspolerede koralø som kun ligger 600 m fra fastlandet, men er en hel anden verden.
I bor i et af resortet 60 værelser og har halvpension inkluderet (helpension eller all-inclusive kan tilkøbes)
Se video fra Chale Island her
Dag 7 -10: Nyd de smukke omgivelser, snorkel ved koralrevet, tag et prøvedyk, sejl i kano gennem mangroven eller gå på opdagelse på jeres "egen" ø som er 800 m bred og 1.200 m lang. her finder i frodig natur, smukke klippeformationer, sommerfugle, aber og et utal af smukke fugle.
Dag 11 : I kan nyde formiddagen, en sidste snorkeltur og frokost på resortet inden turen går til fastlandet og Mombasa lufthavn hvorfra I flyver mod Kastrup med 1 flyskift.
Dag 12: Ankomst til Kastrup med masser af opevelser i baggagen.
Vi bruger Cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores side. For at overholde nye e-Privacy direktiver, beder vi om dit samtykke til at benytte Cookies. Læs mere.