Singlerejser

For mange singler kan det opleves som frustrerende at skulle booke en rejse alene. Mange rejser og ferietyper er skræddersyede til parrene eller til børnefamilierne, men nu kan du også som single få en god tur, når du rejser med Top Tours. Vi tilbyder nemlig en lang række af forskellige rundrejser med dansk rejseleder til destinationer over hele verden, hvor du rejser i fællesskab med andre singler og kan opleve fjerne egne i selskab med andre i samme situation som dig selv. Læs mere om vores singlerejser nedenfor, og vælg den rejse, der tiltaler dig mest blandt vores brede udbud af rejser til forskellige destinationer. 
Det er vigtigt at understrege, at en singlerejse ikke nødvendigvis er en rejse for singler, der søger den næste store kærlighed. Din indgangsvinkel til singlerejsen kan også blot være at komme ud på eventyr på egen hånd eller at knytte nye, potentielle venskaber med ligesindede. For hver rundrejse vil der blive lavet en Facebook-gruppe, hvor deltagerne på den pågældende singlerejse kan dele billeder og oplevelser og holde kontakten før og efter rejsen. Det er skønt med sådan et fællesskab, og man deltager selvfølgelig så lidt eller så meget, som man selv har lyst eller overskud til.

På singlerejserne er det ikke et must at blande sig i fællesskabet. Man kan også udnytte rejsen til at slappe af og få tanket energidepoterne op for sig selv. Det giver en tryghed at rejse med andre og at have en dansk rejseleder med, men det er samtidig udviklende, at du som udgangspunkt er alene afsted og skal klare mange ting på egen hånd. Nogle inviterer en veninde eller en kammerat med på singlerejsen, men mange tager også afsted uden at kende nogen og knytter nye venskaber efter behov med de øvrige singler i rejsegruppen. Det kræver mod at tage på singlerejse, men det er en oplevelse, du bør unde dig selv, og som du helt sikkert ikke vil have været foruden, når du vender næsen hjem igen med kufferten fuld af indtryk og minder fra alletiders rejse.  


Spændende rejseprogrammer – men med tid til afslapning

Deltagerne på vores singlerejser sætter typisk pris på planlagte aktiviteter, og derfor har vi selvfølgelig sørget for at skræddersy et program til hver enkelt singlerejse og destination, så de deltagende kan få så meget som muligt ud af rejsen, før turen atter går hjem til Danmark igen. Afhængigt af destinationen er der ofte noget for enhver smag at opleve – fra natur, kultur og historie til badning, dykning og snorkling. Du kan også tage et smut ind til den nærmeste storby og få stillet trangen til shopping eller til lækker mad på de lokale restauranter. Mulighederne er utroligt mange, og vi vil gerne garantere dig, at du i hvert fald ikke kommer til at kede dig, når du tager på singlerejse med os.
Selvfølgelig har alle vores singlerejser også indlagt tid til afslapning og udforskning af destinationen på egen hånd. Her kan du fordøje dagens indtryk enten alene eller i selskab med de andre deltagere, og du kan selv organisere aktiviteter, der kan supplere oplevelserne fra vores rejseprogram, så du kan tilpasse turen til dine ønsker og få set mest muligt, imens du er afsted. Der skal helt sikkert nok være andre i gruppen med samme interesser som dig, så I i fællesskab kan udforske det spændende område, som I er kommet til.


Singlerejser med dansk rejseleder

Uanset om du er vant til at rejse, eller du ikke er så garvet i forhold til turene til udlandet, kan det være rart altid at have en støtte lige til hånden, der taler dit modersmål. På vores singlerejser kan du rejse med dansk rejseleder til blandt andet Thailand, Vietnam, Bali, Cambodia, Dubai, Borneo, Australien samt Sri Lanka. Når man er langt hjemmefra, kan spørgsmålene hurtigt hobe sig op, og så er det godt at have en destinationskendt rejseleder med til at afklare tingene for dig. På vores ture til Østen er vores rejseledere selv fastboende og deres lokalkendskab og viden om kulturen på destinationen er ganske enkelt guld værd og kan bidrage til at give dig de bedste og mest autentiske oplevelser på din singlerejse. Med Top Tours er der sørget for de bedste rammer, der giver dig den tryghed, du har brug for, når du gerne vil kaste dig ud i nye eventyr på egen hånd.    

Nedenfor er de planlagte afrejser for 2019

Mulighederne for at tage på singlerejse med Top Tours er mange, og du kan både rejse alene sammen med andre singler fra hele landet, eller du kan selv sammensætte din rejsegruppe ved at få singlerne i din omgangskreds med på en uforglemmelig rejse spækket med oplevelser for enhver smag.

Er I en gruppe, der ønsker et andet rejsemål eller en anden dato end de nedenstående muligheder, skræddersyr vi meget gerne jeres rejse ud fra jeres konkrete ønsker og interesser. Det gøres selvfølgelig i selskab med den lokale rejseleder på jeres ønskede destination, så I kan være sikre på at få mest muligt ud af jeres singlerejse. Hvor drømmer du/I om, at turen skal gå hen, og hvad ønsker du/I at opleve på vejen? Det meste er muligt, og det er bestemt tilladt at drømme stort.
 

Bali - Udflugts- og badeferie - Singleferie

DestinationBali
Gyldig fra03-04-2020
Gyldig til03-04-2020
Varighed17 dage
PrisFra 12.700kr.

Thailand - Singlerejse - Krabi & Phuket med dansk rejseleder

DestinationThailand
Gyldig fra09-11-2019
Gyldig til09-11-2019
Varighed14 dage
PrisFra 10.500kr.

Vietnam - Minirundrejse + Badeferie - Singlerejse

DestinationVietnam
Gyldig fra24-02-2020
Gyldig til24-02-2020
Varighed16 dage
PrisFra 13.400kr.
Se alle tilbud