De fleste bliver blæst omkuld af landets rå skønhed og srilankanernes naturlige imødekommenhed, der gør et besøg på Sri Lanka til en af de oplevelser, der virkelig fæstner sig i bevidstheden.
Det fortryllende Sri Lanka kaldes også for Orientens Perle pga. landets overflod af natur- og kulturoplevelser for enhver smag og til alle spændingsniveauer og temperamenter. Her finder du imponerende buddhastatuer i de hellige templer, kongeboligen på kæmpeklippen Sigriya og selvfølgelig tusindvis af vilde elefanter samt verdens største koncentration af leoparder i nationalparken Yala. Påfugle bevæger sig frit omkring og er næsten lige så almindelige i landskabet på Sri Lanka som gråspurve er det hjemme i Danmark. Du vil sikkert blive overrasket de første par gange, du møder en påfugl på din vej, men jo mere tid du bruger på Sri Lanka, jo mere vænner du dig til de prægtige fugle med de skønne farver som en del af landskabet.
Sri Lanka har mange flotte strande, hvor du kan slænge dig i liggestolen eller snuppe dig en tur i vandet. Vær dog opmærksom på, at badning frarådes i enkelte områder af Sri Lanka på grund af stærke strømme. På de mest populære strande kan du dog helt uden fare typisk bade lige så tosset, som du har lyst til. Vandet er lækkert og med en god temperatur – og de rige muligheder for badning er uden tvivl noget af det, der gør Sri Lanka til et sandt ferieparadis for både unge og ældre, der drømmer om en afslappende ferie med plads til at opleve og at vende hjem igen med mange nye indtryk i bagagen.
De fleste srilankanere er buddhister, men også hinduismen, kristendommen og islam er repræsenteret blandt den brogede befolkning. I landets allerhelligste tempel, Temple of the Tooth beliggende i byen Kandy, kan du se noget så usædvanligt som Buddhas tand.
Tager du til Dambulla nordøst for hovedstaden Colombo, finder du eksempelvis et tempel, der er hugget ind i klippevæggen og en samling af usædvanligt smukke buddhafigurer, og sådan fortsætter den ene fascinerende helligdom efter den anden med at vise sig for dig, når du rejser rundt på Sri Lanka og besøger de religiøse vartegn, der samtidig hver især bidrager med en lille bid af historien om Sri Lanka som land.
Sri Lanka er et land, der imponerer de fleste førstegangsbesøgende, og den tidligere britiske koloni er blevet mere og mere populær som rejsedestination i de seneste år, efter at hele øen er blevet fredelig oven på de brutale borgerkrige. Vi byder velkommen til Sri Lanka og anbefaler, at du oplever øen inden endnu flere får øjnene op for dette fantastiske rejseland, for det er uden tvivl kun et spørgsmål om tid, før turister fra hele verden for alvor vil stå i kø for at opleve Sri Lanka med egne øjne. Er du til natur, kultur, historie eller velsmagende te fra en af verdens største te-producenter? Du kan få det hele – og mere til – på en rejse til Sri Lanka med Top Tours.
Drikkepenge
Giv gerne 10 – 15% i drikkepenge da “service charge” ikke altid er inkluderet i en restaurant regning. Guider og chauffører vil også være taknemmelige for nogle få dollars.
Elektricitet
220 V. Stiktyper varierer meget. Medbring strømadapter ved evt. brug af elektriske apparater.
Klima
Tropisk klima med 30 grader det meste af året. I bjergene dog 18 – 20 grader. Man kan rejse til Sri Lanka hele året, de tørreste måneder er fra december til midt i april på syd/vestsiden. På Østkysten ved Tricomallee og Pasikuda er vores sommer fra april til oktober bedst. På den centrale del af øen ved omkring Sigriya er det tørt og der falder meget lidt regn det meste af året.
Sprog
Det officielle sprog er singalesisk, som tales af næsten tre-fjerdedele af befolkningen. Mange taler også tamilsk og engelsk.
Tidsforskel
Sommertid + 3 1/2 time / vintertid + 4 1/2 time.
Vaccination
Top Tours kan ikke rådgive omkring vaccinationer. Vi anbefaler altid, at du inden afrejse kontakter egen læge eller et autoriceret vaccinationscenter for nærmere info om de gældende vaccinationsregler for din ønskede destination.
Valuta
Srilankansk rupee (LKR). Se den aktuelle valutakurs her
Visum & pas
Der er visumpligt. Turistvisum indtil 30 dage kan udstedes ved indrejse. Kræver forudgående ETA-registrering. Ansøg om visum her.
Pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomstdato.
Læs gældende regler på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Udenrigsministeriets rejsevejledning:
Vi anbefaler at du inden afrejse altid læser sidste nye rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.
Sri Lanka er et overflødighedshorn af natur- og kulturoplevelser, og byder på alle slags natur, fra hvide strande med palmer, til grønne bjerge og tropiske skove. Overalt er der floder der snoer sig gennem naturen og de antikke byer, og det er blot en af de mange gode grunde der findes for, at du bare må opleve en rundrejse i Sri Lanka.
Oplev alt det unikke ved Sri Lanka
Vi har sammensat nogle rundrejser til Sri Lanka, som kan kombineres med yderligere badeferie på fx Maldiverne. Uanset hvordan du tænker at kombinere din rejse, så er der ingen tvivl om, at du kommer til at opleve alt det bedste fra Sri Lanka. Hos Top Tours er vi eksperter i Sri Lanka-rejser, og det er din sikkerhed for en perfekt planlagt tur, hvor du ikke kommer til at gå glip af noget.
På Sri Lanka er det muligt at opleve et utrolig rigt dyreliv, hvor du kan møde både elefanter, leoparder, skildpadder i bugten samt vilde aber.
Sri Lanka byder på mange smukke byer, der hver især indeholder noget helt specielt. Slå vejen forbi Kandy, der for flere århundreder tilbage var landets hovedstad, eller oplev Dumbulla, hvor gyldne grottetempler rummer enestående vægmalerier og mere end 150 statuer. Sidstnævnte er i dag en del af UNESCOS Verdensarvsliste. Drømmer du om også at nyde kridhvide sandstrande, så er der også mulighed for det i Sri Lanka. Skal den til gengæld have fuld skrue for oplevelserne, så kan du kombinere rejsen og slutte af med badeferie på Maldiverne, der i sandhed er paradis på jorden.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: