Pertiwi Resort og Spa er for dig der er taget til Bali for at slappe af og opnå følelsen af zen. Hotellet er lokaliseret i hjertet af Ubud – nær Monkey Forrest Road, en af de bedste gader i byen, når det gælder hyggelige restauranter og caféer samt shopping. Indgangen til resortet ligger desuden nær en af Ubuds mest populære seværdigheder - Ubud Monkey Forest.
Hotellet kan tilbyde to dejlige pools, en hyggelig atmosfære samt balkon eller terasse på værelset. Derudover er resortet præget af store eksotiske palmer, som bidrager med en helt rigtige Bali-stemning. Navnet ”Pertiwi” oversættes til ”moder jord” og er præcis den stemning resortet bringer frem. Ved ankomst til Pertiwi Resort sættes tiden på pause, så I kan sætte pris på de kulturelle omgivelser og komme helt ned i gear.
For at sætte prikken over i’et på det afslappende resort, er det muligt at deltage i yoga timer og glider hurtigt ind som en af dagens rutiner. Det samme gør sig gældende for resortets exceptionelle spaområde.