INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Øhop på Hawaii

Rundrejse i stillehavsstaten på Hawaii

Oplev smukke kridhvide sandstrande, frodig natur og få unikke oplevelser på Hawaii, både under og over vandoverfladen.

In stock
Travel Code
US-HOP-12

Det kan du glæde dig til

Et ø-hop på Hawaii er den ultimative badeferie for dig, der vil have unikke oplevelser, når du rejser. USA’s sydligste stat har med sin afsondrede beliggenhed midt i Stillehavet en fantastisk natur af hvide sandstrande, vilde vulkaner og frodige bjerge. Her venter surfere og gæstfrie lokale på strandene, fascinerende dyr i imponerende koralrev, vandreture i dramatisk natur og shopping i livlige Honolulu.

Kort

Dagsprogram

Dag 1-4: Oahu

Aloha, og velkommen til Hawaii! Dette rejseforslag begynder i Honolulu, som ligger på øen Oahu. Honolulu er en millionby i paradis. Her findes der både skyskrabere, markedspladser, kridhvide strande og afslappende stemning.

Vi foreslår at du bor ved Waikiki Beach, den lange strand som ligger lidt syd for byen, hvor storbylivet smelter sammen med det tilbagelænede strandparadis som man forbinder med Hawaii. Om morgenen er der en næsten meditativ stemning, mens der i løbet af dagen er en livlig atmosfære fuld af turister og lokale som skal en tur ud på de blå bølger når de er færdige på arbejde.

Der findes nok muligheder hvis du vil afprøve forskellige vandsportsaktiviteter mens du er her; surfing, vandski, paraseiling eller jetski – så hvis du har lyst til fart og spænding i vandet, er dette stedet. Ellers kan en tur til toppen af vulkankrateret Diamond Head, som ligger i nærheden af byen, anbefales. Det tager ca. en time at gå til toppen, og her bliver du belønnet med en storslået udsigt over Honolulus skyskrabere og Oahus frodige natur.

Lidt udenfor centrum af byen ligger Pearl Harbor, som er et klart besøg værd. Den amerikanske flådebase blev berømt efter det japanske angreb i 1941, som var udslagsgivende for at USA kom med i 2. verdenskrig. Basen er blevet omgjort til en mindepark, som på interessant og rørende vis fortæller den dramatiske historie.

Nordkysten af Oahu er som en magnet for surfere. Bølgerne her er nemlig helt perfekte til surfing, og du kan derfor se mange professionelle surfere træne her. Hvis du rejser om sommeren, kan du selv afprøve at ride the wave, mens du på vintertiden må «nøjes» med at se de internationale konkurrencer som afholdes på de enorme bølger som slår ind på denne årstid.

Herefter foreslår vi, at du flyver til Maui (40 minutter).

 

Dag 4-9: Maui

Næste stop af dette rejseforslag går til Hawaiis «magiske» ø, som Maui ofte bliver kaldt. Den næststørste ø er specielt kendt for sine vanvittige flotte strande og eksotiske natur, som kan virke helt … ja, magiske.

Strandene på Maui er ikke som andre smukke sandstrande. Her kan du nemlig finde nogle med sort, hvidt eller rødt sand, som skyldes den vulkanske aktivitet som gennem millioner af år har skabt de specielle naturforhold på Hawaii. Det kan derfor anbefales at starte bilen og køre til nogle forskellige strande i løbet af den tid du befinder dig på Maui.

Naturen under havoverfladen er en af de store attraktioner, og dykker- og snorkle turer er derfor et must. På nogle strande behøver du ikke andet end at tage dine dykkerbriller på, for undervandsoplevelsen venter så snart du afsætter fra kysten og ud i vandet.

Ellers kan vi anbefale at du tager på en bådtur til de større koralrev som ligger længere ude, for eksempel ved Molokini-krateret. Den halvcirkelformede bjergryg stikker direkte op af vandet og er resterne af en udslukket vulkan. Under vandet rundt krateret lever en hel verden af havskildpadder og fisk i alle tænkelige former og farver. Er der i tillæg helt stille, klart vand her, er dette virkelig stedet for fantastiske snorkleoplevelser.

Der venter dig også nogle uforglemmelige udflugter oppe på landjorden. Du kan stå tidligt op og køre op til den sovende vulkan Haleakala, hvor du kan opleve en af verdens flotteste solopgange. Du vil ikke fortryde den tidlige morgen når du først er der.

Er du klar på et eventyr, kan du køre på «Road to Hana», som er en lang, filtreret og verdenskendt vej som kører langs nordøstkysten af øen. Her kan du opleve unikke landskaber med stejle klipper, frodige regnskove, brusende vandfald og få panoramaudsigt over Stillehavets bølger.

Herefter kan du flyve til Big Island (40 minutter).

 

Dag 9-14: Big Island

Sidste stop på øhopturen er på Hawaiis Big Island, som ikke overraskende er den største af de tre – den er faktisk større end alle de andre hawaiiske øer tilsammen. Her venter, i tillæg til de vidunderlige strande, store oplevelser i den utæmmede natur.

På Big Island simrer den aktive vulkan Kilauea, som siden 1983 har været i konstant udbrud. Vulkanen ligger i Hawaii Vulcanoes National Park, og du kan faktisk følge med op og se den brændende varme lava flyde ud af vulkanen – men kun når sikkerheden tillader nationalparken at holde åbent. I tillæg til dette byder nationalparken blandt andet på sletter af størknet lava og boblende svovl på bjerget.

Der er desuden flere andre inaktive vulkaner på øen, og her kan du følge med på sceniske bjergture og se smukke solnedgange og stjernefyldt himmel. Du kan gå gennem tæt regnskov af bambus og kæmpebregner til det smukke Akaka-vandfald, som er mere end 100 meter højt. Eller så kan du prøve at dykke ned til de frygtindgydende djævlerokker som svømmer i havet rundt om øen. Det foregår på en guidet tur med snorkel eller dykkerudstyr, og først ved mørkets frembrud når rokkerne er aktive.

Big Island er med andre ord højdepunktet for dig som elsker at være ude i naturen, men du kan også bruge meget tid på bare at slappe af på stranden og besøge små byer med lokale markeder, gode spisesteder og nyde den hawaiiske gæstfrihed.

Fra Big Island kan du flyve hjem mod Danmark eller tage et stop på vejen i Los Angeles, San Francisco eller Las Vegas.

Vejr og klima

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Øhop på Hawaii
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev

Gå til toppen af siden

Loading...