På denne rejse får du en skøn kombination af eksotiske strande på både Phuket og i Khao Lak, som afsluttes med afslappende ø-ferie på smukke Koh Yao
Du starter på Phuket, som er kendt og elsket af mange. Her venter de eventyrlige strande, spændende udflugter, gode shopping muligheder, og et uendeligt udvalg af gode restauranter. Phuket er også perfekt til ren afslapning - Vejret, de dejlige hoteller og det krystalklare vand giver altid glade badedage.
I Khao Lak finder du de lange gyldne sandstrande og fredelige omgivelser. Khao Lak ligger i et nationalparksområde på fastlandet lige nord for Phuket, hvor du kan opleve noget af det autentiske Thailand. Der er mange smukke strande, for ikke at glemme det nærtliggende snorkelparadis, Similian-øerne.
Efter oplevelserne ved Andamanerhavets kyster på Phuket og i Khao Lak sejler du videre med speedbåd til Phang Nga Bay, hvor det enestående hotel, Paradise Koh Yao, venter. Koh Yao Noi-øen er det perfekte sted for dig, der drømmer om at komme på en afslappende og afstressende ø-ferie i de smukkeste naturomgivelser. Det er et get-away, hvor der rigtig bliver tid til hinanden og til at nyde livet. Når du bor på Paradise Koh Yao er det ikke blot et ophold, men en oplevelse i sig selv
Denne rejse er perfekt til dig som gerne vil opleve flere destinationer i Sydthailand, uden at rejse langt, og som både vil have strandliv- og byliv, og slutte af med rustik luksuriøs barfodsferie.