Loading...

Maldiverne

Tag med Top Tours til mageløse Maldiverne

Maldiverne er uden tvivl et paradis på jord. Her er der uforlignelig luksus, perfekt, kridhvidt sand og et lysende blåt hav – for ikke at tale om en uovertruffen undervandsverden, der er en oplevelse i sig selv.

Et tropisk paradis

Maldiverne er kendt for sine luksuriøse resorts med all inclusive og strandvillaer, hvor du har kridhvidt sand og krystalklart vand så langt øjet rækker. Mange rejser til Maldiverne for at glemme hverdagens stress og holde ferie i en boble af perfekte omgivelser og forkælelse – og det er bestemt ikke uden grund.

Ankomsten til de forskellige øer er i sig selv en fantastisk oplevelse. Flyver du i vandflyver fra en ø til en anden, vil du undervejs kunne nyde synet af alle de små øer omgivet af hvide ringe af sand. Sejler du mellem øerne, vil du måske allerede her opleve de livlige og legesyge delfiner. Ved ankomst til destinationsøen kan du godt pakke sko og ure væk og lade tiden gå i stå, imens du nyder de perfekte omgivelser med det varme sand imellem tæerne.

Livet, der udspiller sig under vandet på Maldiverne, er helt uden sammenligning, og du kan snorkle direkte fra stranden eller fra din egen vandvilla bygget på pæle i vandet. Om sommeren kan man opleve de kæmpestore djævlerokker, der bevæger sig yndefuldt igennem vandet – og som du kan få at se under havets overflade på en fascinerende dykkertur, hvis du har mod på en anderledes oplevelse. De imponerende koralrev og farverige fisk er med til at gøre Maldiverne til det oplagte sted at tage på dykke- og snorkeleventyr.

Top Tours' udvalgte hoteller på Maldiverne:

4* Centara Ras Fushi Resort & Spa. Kort afstand fra Male lufthavn. Dejligt resort med højt serviceniveau.

5* Centara Grand Island Resort & Spa. EarthCheck Gold certificeret resort. Her er et af Maldivernes bedste husrev.

4* Kuredu Island Resort. Naturskønt resort og et godt valg for familier.

4+* Komandoo Island Resort. Luksuriøse villaer på et resort kun for voksne.

4* Meeru Island Resort. Stort resort på den smukkeste palmeø.

5* Hurawalhi Island Resort. Prisvindende spa med uforglemmelige behandlinger.

4* Adaaran Select Meedhupparu. Mange aktivitetsmuligheder for store og små.

5* The Standard Maldives. Gennemført luksushotel med vidunderlige vandvillaer.

4* Banos Island Resort. Skønt hotel med fine husrev. Tæt på Male lufthavn.

5* Soneva Fushi.

5* Atmosphere KaniFushi.

4* Sun Island Resort.

5* Conrad Maldives Rangali Island. Verdens første undervandsresort. Rendyrket, 5-stjernet luksus.

5* Lily Beach Resort & Spa. Luksusresort i fantastiske omgivelser. Tæt på Male lufthavn.

4* Vilamendhoo Island Resort.

4* Olhuveli Beach Resort.

Læs mere
View as Grid List

Items 1-10 of 16

Side
per side
Familievenlig ferie på tropiske Kuredu Resort & Spa på Maldiverne

Tag på en skøn familieferie på Kuredu Resort & Spa i det tropiske paradis Maldiverne. Du kan dase og lade dig forkæle, eller du kan være aktiv med masser af sport til lands eller vands.

  • Individuel afrejsedag
  • 7 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Fra 17.900,- DKK
Luksusferie på Maldiverne

En ferie på The Standard er alt andet end standard. Tag på et luksuriøst barfodseventyr til Maldiverne, hvor du kommer til at nyde livet i 5-stjernede omgivelser i en vandvilla over det azurblå vand.
Pris når I er 2 personer i vandvilla fra kr. 19.950 per person.
Familiepriser med 2 voksne og 2 børn fra kr. 59.950 (send forespørgsel og få bedste tilbud)

  • 50 afrejser
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH, Aalborg eller Billund
Fra 19.950,- DKK
Barfods-strandferie på Maldiverne med all-inclusive

Forkæl dig selv med en luksus daseferie  Centara Ras Fushi Resort, et resort omgivet af krystalblåt hav, kridhvide sandstrande og palmer, der svajer blidt i brisen fra vandet. 

  • Individuel afrejsedag
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH eller Billund
Fra 21.990,- DKK
Strandferie på Maldiverne

Komandoo Island er det perfekte hideaway for voksne. Her er kun gæster over 18 år, og der er kælet for detaljerne så I kan nyde den perfekte voksenferie i lækre omgivelser. Det bliver ikke meget bedre.

  • Individuel afrejsedag
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH, Aalborg eller Billund
Fra 22.000,- DKK
Ultimativ barfods-luksus for hele familien på Maldiverne

Forkæl dig selv med luksuriøse omgivelser på Centara Grand Island Resort & Spa i Maldiverne. Her får du den ultimative barfods-strandferie og adgang til et af de bedste husrev, der findes.

  • Individuel afrejsedag
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra CPH, Aalborg eller Billund
Fra 28.600,- DKK
På business class til en 5-stjernet forkælelsesferie på Maldiverne

Flyv Businessclass med fantastisk komfort, fastpass, loungeadgang, og nå udhvilet frem til det perfekte hideaway på det 5-stjernede Hurawalhi Island Resort med den ikoniske 5.8 Undersea Restaurant.

  • Individuel afrejsedag
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Fra 54.900,- DKK
Strandferie på Maldiverne

En ca. 30 minutters tur med vandfly fra Male bringer jer til Vilamendhoo - en 900 meter lang ø, med hvide strande, smukke palmer og et af de bedste husrev på Maldiverne.

  • Ingen dato sat
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Strandferie på Maldiverne

Skønt resort som er kendt for sit fantastiske husrev - kun 50 min i speedbåd fra Male. Her bor I i store, lyse bungalows med direkte adgang til stranden og en god all-inclusive pakke med ture inkluderet i jeres rejse.

  • Ingen dato sat
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Luksusrejser på Maldiverne

Luksus resort på Ari Atollen med fantastisk rev og omfattende platinum all-inclusive.

Lily Beach ligger 25 minutter i vandfly fra Male, og her mødes du af kridhvide strande og krystalblåt hav som danner rammen om et fantastisk resort.

  • Ingen dato sat
  • 9 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel
Langtidsrejse i Thailand og Maldiverne

Drømmer du om Maldiverne og vil du gerne kombinere med storby og noget du måske kender i forvejen?
Så kan denne kombination være den helt rigtige - her får I det hele pakket sammen i en oplevelsesrig rejse til 3 meget forskellige destinationer.

  • Ingen dato sat
  • 21 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørgsel

Maldiverne generelt

Maldiverne er en østat bestående af knap 1.200 øer og er beliggende i Det Indiske Ocean. De mange øer er kendetegnet ved at være omringet af det kridhvide sand og turkisblå hav. Intet sted på Maldiverne er det højeste punkt mere end et par meter over havoverfladen, hvilket gør øerne til et sårbart sted i forhold til klimaforandringerne. Derfor bør Maldiverne i al dets skønhed være øverst på bucketlisten, når dit næste eventyr skal planlægges.

Maldivernes hovedstad og største by er Malé. Malé er kendt for sine moskeer og farverige bygninger. Byen er tætpakket og hver en centimeter af øen er udnyttet. Her er en afslappende atmosfære med markeder, hyggelige parker og masser af liv.

Klimaet er tropisk med temperaturer hele året mellem 27 og 32 grader. Den tørreste årstid er fra december til maj, hvorefter regntiden melder sin ankomst. Ønsker du godt vejr, kan det være en god ide at rejse til Maldiverne i den periode.

Det officielle sprog på Maldiverne er Dhivehi, men grundet den stadig voksende turisme, tales der engelsk, tysk og fransk på mange resorts. Også selve betalingen er tilpasset turismen. Den lokale valuta hedder Maldiver Ruffiyaa (MVR), men resortpriserne er typsik i USD eller EUR, og derudover kan du betale med kreditkort. Det er derfor ikke nødvendigt at have vekslet en stor mængde kontanter til rejsen.

Det Indiske Ocean har rigtig meget at byde på, og I kan overveje at kombinere jeres rejse med destinationer som Sri Lanka, Thailand, Malaysia eller Bali, som alle er lande med en spændende kultur, smagfuld mad, lækre sandstrande og oplevelser som følger jer resten af livet.

 

Et hav af øer

Maldivernes 1.200 vidunderlige øer er svære at vælge imellem, når den perfekte ø til din drømmeferie skal udvælges. De mange øer kategoriseres i tre – hoteløer, beboede øer og ubeboede øer.

Hoteløerne er alt, hvad man forventer og forbinder Maldiverne med. De består af luksuriøse resorts og billedskønne hoteller. Øerne her er af meget høj standard og er naturligvis rene og pæne. Priserne er relativt høje, og all inclusive er derfor ofte et naturligt valg for besøgende.

De beboede øer er billigere og lader dig komme på nært hold af de lokale, hvilket gør din oplevelse af Maldiverne helt unik. På de beboede øer er det tilladt at bade i badetøj på de strande, der er markeret som turiststrande – de strande har fået navnet Bikini Beaches og er ikke til at tage fejl af. På de resterende strande skal du beholde ferietøjet på. Maldivernes folkefærd er muslimer, hvorfor det er forbudt at indtage alkohol på de beboede øer.

De mange øer gør øhop til den perfekte aktivitet på Maldiverne. Det er ikke svært at arrangere en dagstur med øhop til de mange tropiske øer.

Spot en havskildpadde Strand på Maldiverne Resort på Maldiverne

  

5 vidunderlige øer, du kan besøge, når du rejser til Maldiverne

  1. Malé Island
    Malé Island er bestemt et besøg værd, når I rejser til Maldiverne. Øen er oplagt til et dagsbesøg, når I har brug for en ferie fra jeres ferie. Tag de behagelige sko på, så I kan slentre øen tynd og suge kultur og god stemning til jer.
  2. Veligandu
    Veligandu er et sandt paradis, hvis I er interesseret i livet, der udspiller sig under vandoverfladen. Øen er omringet af lagune, og I kan være heldige at svømme med hajer, havskildpadder eller den smukke ørnerokke. Øen er nem at komme til med blot 20 minutters flyvetid fra lufthavnen i Malé.
  3. Hulhumalé
    Hulhumalé er et mesterværk af en kunstig ø. Den er kendt for sit krystalklare vand og livlige kultur. Her gøres en dyd ud af maden - specielt det der kommer fra havet. Hvis du er en sand adrenalin-junkie, er det øen for dig, da der er et bredt udvalg af ekstrem vandsport. Øen er også kendt for sin ubåds tur, der i 45 minutter vil tage dig på eventyr under havets overflade.
  4. Kuredu
    Kuredu er en fin perle at besøge, når I rejser til Maldiverne. Øen har sin egen koloni af venlige havskildpadder, som du kan observere og svømme med. Den palmerige ø lægger op til en ferie helt uden sko, da de mange stier og veje er af det kridhvide sand, som vi kender så godt fra de mange lækre strande.
  5. Alimatha Island
    Alimatha Island er en af de mest populære øer og bliver besøgt af mange, der rejser til Maldiverne. Det er også øen, som mange af de lokale vælger at rejse til, når der skal slappes af. Øen er indbegrebet af afslapning og har det klare vand og bløde sand, som så mange rejser flere tusinde kilometer for at finde. Dykkere har tendens til at blive forelskede i det utroligt smukke koralrev, som alle de farverige fisk kredser om.

Er din drømmeferie en kridhvid sandstrand og en vidunderlig solnedgang på dit drømmehotel, er der et hav af strandferier på Maldiverne at vælge imellem. Maldiverne er indbegrebet af luksusresorts og hoteller og vores luksusrejser på Maldiverne er ingen undtagelse. Der er også rig mulighed for at finde kombinationsrejser, der kombinerer Maldiverne med andre lækre destinationer.

 

Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg rejse til Maldiverne?

Vejret er bedst i perioden december til maj, hvor der ikke er regnsæson.

Hvad kan man lave på Maldiverne?

Maldiverne lægger op til afslapning og et hav af vandaktiviteter som dykning, snorkling, øhop eller paddleboarding.

Hvor lang tid tager det at flyve til Maldiverne?

Flyvetiden fra Danmark til Maldiverne er cirka 10 timer.

Hvad er klokken på Maldiverne?

Ved sommertid er der +3 timer, og ved vintertid er der +4 timers tidsforskel. På de forskellige øer er der Island Time, hvor tiden er en time længere fremme end i hovedstaden Malé for at udnytte dagslyset.

Hvordan kommer man til Maldiverne?

Man flyver til den internationale lufthavn i hovedstaden Malé, som er sin egen ø. Hvis man skal til en anden ø, bliver man transporteret videre med enten båd eller vandflyver.