Malaysia rundt - rundrejse 

Cameron Highlands (1 nat)  - Penang (2 nætter) - Kota Bharu (1 nat) - Terengganu (1 nat) - Cherating (1 nat)

Dag 1: Kuala Lumpur – Batu Caves – Cameron Highands 
Fra Kuala Lumpur går turen mod Cameron Highlands. Få kilometer udenfor byen ligger Batu Caves, hvor I skal opleve de store kalkstensgrotter der huser en række hinduistiske templer. Fortsæt mod Cameron Highlands med adskillige stop undervejs ved bla. vandfaldet Lata Iskandar. I tjekker ind på Strawberry Park Hotel el. lign og resten af dagen er fri til egne aktiviteter.

Dag 2: Cameron Highlands - Penang 
Dagen begynder med en tur rundt i Cameron Highlands med besøg på en teplantage, markedet mv. Køreturen til Penang byder på besøg ved Sam Poh Tong Cave Temple i Ipoh og Ubudiah Mosque i Kuala Kangsar, en af Malaysias smukkeste moskéer. I kører over broen til Penang hvor I ankommer tidligt på aftenen.

Dag 3: Penang 
Formiddagen byder på en halvdags byrundtur til nogle af Penangs mange spændende attraktioner. Resten af dagen er fri til at udforske byen på egen hånd.

Dag 4: Penang - Kota Bharu 
I forlader Penang og kører mod Kota Bharu, en tur der tager det meste af dagen. Det er en smuk tur med betagende udsigter over den tropiske regnskov.

Dag 5: Kota Bharu - Terengganu 
Der er en del at opleve i Kota Bharu. Byen er kendt for sit farverige marked, fantastiske sølvarbejder, "songket" vævning, dragesyning og meget andet. Efter en spændende bytur fortsætter turen mod Terengganu hvor I overnatter.

Dag 6: Terengganu - Kuantan/Cherating 
Nyd en smuk tur langs kysten til Cherating, en af Østkystens dejligste strande. I gør undervejs stop i små fiskerlandsbyer og andre af områdets attraktioner.

Dag 7: Kuantan/Cherating - Kuala Lumpur 
Det har været en oplevelsesrig uge og nu er det tid at returnere til Kuala Lumpur. Turen ender i lufthavnen eller på jeres hotel.

Forlæng evt. med badeferie på østkysten eller tilbring nogle dage i luksus på Pangkor Laut.

Busrundrejse New York - Niagara Falls - Toronto - Washington DC - Philadelphia 7 dage

DestinationUSA
Gyldig fra01-10-2018
Gyldig til31-10-2019
Varighed7 dage
Pris 12.790kr.

Safari - Cape Town- Garden Route

DestinationSydafrika
Gyldig fra01-01-2019
Gyldig til30-11-2019
Varighed18 dage
PrisFra 28.998kr.

Langtidsrejse til Bali, Malaysia og Maldiverne

DestinationBali
Gyldig fra01-01-2019
Gyldig til30-11-2019
Varighed24 dage
PrisFra 24.998kr.
Se alle tilbud