Maldiverne er lig med uforlignelig luksus, perfekt, kridhvidt pulversand, et lysende, turkisblåt hav og en uovertruffen undervandsverden. Med andre ord er en ferie til Maldiverne et studie af paradis på jord. Og på Centara Grand Island Resort & Spa får du de optimale betingelser for at nyde Maldivernes skønhed.
Du kan bo på stranden i en suite eller på vandet i en vandvilla. Palmerne svajer i den blide brise fra vandet, og vandet skvulper stille ind på stranden. Maden er i gastronomisk særklasse, og strandbar får en helt ny betydning. Du kan få behandlinger og massage i den lækre SPA Cenvaree, så du kan komme helt ned i gear. Når pulsen skal op igen, vrimler resortet med muligheder. Prøv blandt andet kræfter på volleybanen, eller tag en tur i havkajak på det fortryllende hav. For børnene er der en legeplads og børnepool, og i en Deluxe Family Water Villas er der fx playstaion.
Ved Centara Grand Island Resort & Spa finder du et af Maldivernes bedste husrev med tilhørende vrag, så snorkling og dykning er helt i top. Du kan svømme med graciøse havskildpadder og nysgerrige manta rays (djævlerokker) direkte fra stranden eller lige under din vandvilla.