Dag 1: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra København til Bali.
Dag 2 - 7: Ankomst Bali, ophold på skønne Damai Lovina Resort
Ved ankomsten til Bali bliver du afhentet og kørt til Lovina på Nordbali, hvor du tjekker ind på 5-stjernde Damai Lovina Resort. Det er ikke et helt almindeligt resort, man kommer til her. Som man kan læse på Tripadvisor, er hotellet kåret som bedste hotel i området og ligeledes vinder af "Travellers Choice". Et luksuriøst bungalowresort i balinesisk stil og af høj kvalitet.
Du bor 6 nætter i garden villa med daglig morgenmad.
Ved ankomst er der velkomstdrink og et koldt håndklæde til at forfriske sig på. Der kommer frisk frugt på værelset hver dag, gratis te/kaffe faciliteter, gratis opfyldning af minibaren dagligt samt WIFI. Med butlerservice tilknyttet værelset, kan man let få det, man eventuelt måtte mangle.
Hotellet har gratis daglig shuttlebus til Lovina området.
Inkluderet i opholdet er også daglig 2-retters middag, som frit kan vælges fra kokkens menukort (der fornyes hver dag) samt 4 x 60 minutters massage pr. person.
Dag 8 - 13 sightseeing-transfer til Sanur, ophold på fantastiske Hyatt Regency
Efter 6 fantastiske dage på The Damai tjekker du ud, og fortsætter dit ophold på magiske Bali på det fantastiske 5-stjernede Hyatt Regency i Sanur.
Vi har kombineret det praktiske med det behagelige: på transferen fra Damai til Sanur har vi lagt par sightseeing stop ind. Turen går gennem Balis hjerte, hvor første stop er det spektakulære GitGit vandfald. Herefter går turen videre til det ikoniske Ulun Danu tempel i Beratan søen, der er et af de mest fotograferede templer. Templet er bygget på bredden af søen på en måde, så det næsten ser ud som om det flyder på søen. Undervejs gøres stopper I for frokost, og guiden viser dig gerne lokale frugter og krydderier på markedet ved siden af. Efter frokoststoppet går turen videre til Sanur til det 5-sjternede Hyatt Regency.
Ved ankomst modtages du med velkomstdrink og tjek ind på dit deluxe værelse. Nyd dagene på stranden, ved resortets swimmingpools, tag på shopping i de mange små gader eller book en tur til Tanah Lot og se solnedgangen. Resortet har en kæmpe tropisk have og masser af faciliteter, så måske vil du bare nyde omgivelserne. Hotellet ligger direkte på Sanur stranden og har flere gode restauranter, barer, caféer og en vidunderlig spa-afdeling.
Inkluderet i jeres ophold er ud over daglig morgenmad, en 2-retters middag, samt adgang til Regency Club loungen med forfriskninger dagen igennem, samt canapeer og drinks om eftermiddagen.
I løbet af opholdet er der inkluderet:
Privat heldagsudflugt til Ubud
Du bliver hentet på hotellet og turen går op i højlandet til Ubud. Du besøger templet Tirta Empul i Tampaksiring, der er kendt for det hellige kildevand. Troende fra hele Bali valfarter til det smukke tempel, og du måske er du heldig at overvære en ceremoni i templet. Derefter går turen til kongegravene i Gunung Kawi, der ligger spredt langs bredderne af Pakerisan floden stammer tilbage fra det 11. århundrede. Kong AnikWungsu og hans yndlingshustruer ligger begravet her omgivet af grønne rismarker.
Efter en pause, hvor du kan købe frokost, går turen videre til risterasserne i Tegalagang, der regnes blandt de mest spektakulære rismarker på Bali. Her hører du om ris og risdyrkning. Sidste besøg er i træskærer-landsbyen ved Ubud, hvor du både får mulighed for at se det smukke håndværk udført, men også at købe noget med hjem, hvis du har lyst.
Du er tilbage på hotellet sidst på dagen.
Dag 14: Tjek ud og hjemrejse
Efter tjek ud bliver du kørt til lufthavnen, og du flyver fra Bali til København. Der er flyskifte undervejs.
Dag 15: Ankomst i København
Du ankommer i København.