Krydstogt til 12 paradis-øer på 15 dage

  • Afrejsested
    København
  • Destination
    Fort De France
  • Gyldig fra
    08-08-2020
  • Gyldig til
    29-08-2020
  • Varighed
    15 dage
  • Overnatning
    Kahyt
  • Transport
    Fly
  • Pris
    fra 17.180Kr.
Tag på krydstogt og oplev 12 paradis-øer på 15 dage med MSC Preziosa.

Billigste afgang d. 22. februar 2020 til priser fra kr. 17.180
Rejsen begynder på pragtfulde Martinique. De næste 14 dage nyder I livet ombord på MSC Preziosa med besøg på en perlerække af små eksotiske caribiske øer som Guadeloupe, St. Lucia, Barbados, Trinidad, Granada, Grenadinerne, Virgin Islands, St. Maarten, Dominica, St Kitts & Nevis samt Antigua og Barbuda inden I atter går fra borde på Martinique.

I kan se frem til betagende naturoplevelser med bjerge, vandfald og regnskov samt smukke palmebeklædte sandstrande. Og I kan se frem til et væld af kulturelle tilbud og ikke mindst varierede smagsoplevelser fra hver enkelt dejlige lille ø. 

Jeres første caribiske oplevelse er i Pointe-á-Pitre på Guadeloupe. Besøg nogle af de mange små markeder der ligger i nærheden af skibet og få en introduktion til Caribiens afvekslende smage og lyde. Der vil også være tid til en udflugt til vulkanen Soufriére og de tre vandfald i Carbet.  

Der sejles videre til St. Lucia der har geografiske og kulturelle rigdomme til overflod. Her er det ikke fotogene udkigspunkter der mangler. Tag fx på tur til Marigot Bay der blev brugt som tilflugtssted af pirater i mange år og af nogle kaldes den smukkeste bugt i Caribien.  

Mens Barbados med rette er berømt for sine fantastiske strande, er det desuden en ø, der har det hele. Ud over de fine sandstrande og strålende turkise bugter finder du blandt andet en Unesco verdensarvsliste-hovedstad beboet af en stolt og gæstfri befolkning.

Som man nærmer sig Trinidad og hovedstaden Port of Spain er det første man lægger mærke til bjergkæden Northern Range. På skrænterne ligger kakao- og kaffeplantager, her findes vandrestier, fantastiske huler og grotter – og er man interesseret i fugle, tilbydes spændende fuglekiggeture. Et paradis for naturinteresserede.

Der fortsættes til Grenada der ikke kaldes Spice Island uden grund - du kan virkelig lugte muskatnød i luften på Grenada. Besøg fx nationalmuseet, tag på tur til de gamle franske forter og afslut med et par timers afslapning på en af de skønne strande.
 
Næste stop er Kingstown på St. Vincent & Grenadines, hvor du på fiskemarkedet, i rombutikker og kolonitidsbygninger finder en atmosfære, der er typisk for Vestindien. Byen domineres af Fort Charlotte hvorfra der er den skønneste udsigt over de omkringliggende øer.

Så er det tid til rigtigt at opleve Martinique der kan prale af dejlige strande, fremragende vandreture, førsteklasses kulinariske oplevelse og ikke mindst en bred vifte af aktiviteter.
 
Endnu en gang lægges til i Pointe-á-Pitre på Guadeloupe. For rigtigt at få en fornemmelse af øens ånd kan du besøge Musée du Rhum i Sainte. Huset ligger i Reimonenq-destilleriet og afslører teknikkerne og hemmelighederne ved fremstilling af rom. Du kan bla. se en række historiske værktøjer, der bruges til at skære, bearbejde og omdanne sukkerrør til rom.

Tortola byder blandt meget andet på dykning og snorkling i verdensklasse. Vil man hellere blive på landjorden kan et besøg på en af de mange hyggelige strandbarer anbefales.
 
Der sejles videre til en lille ø der er delt mellem en fransk side - St. Martin - og en hollandsk side der hedder St. Maarten. Det er her der lægges til. Begge sider byder på utrolige naturoplevelser, maleriske landsbyer og et godt mix af kulturer.


På Dominica lægges til i Roseau, den vigtigste og ældste bosættelse på øen. Byen var en fransk forpost, der blev grundlagt i det 16. århundrede på bredden af ​​Roseau-floden. Den er rig på atmosfære og fransk kolonistil, og dets oprindelige bylayout kan stadig ses i området Old Market.

På trods af sin lille størrelse er der i Basseterre på St. Kitts & Nevis ikke mangel på ting at se. Byens to katedraler, St. George's anglikanske kirke og den katolske katedral i East Square Street, er øverst på listen.

Sidste stop inden skibet atter ankommer til Martinique er Antigua og Barbuda der er velsignet med de skønneste strande, sukkerrørsplantager og frodige landskaber.

Et ganske fantastisk krydstogt er ved vejs ende og der flyves hjem fra Martinique efter to ugers caribisk eventyr. 
 
 Inkluderet:
  • Fly København/Billund til Fort de France(Martinique)
  • Alle kendte skatter og afgifter på fly
  • Shuttlebus transfer fra lufthavn til skib t/r
  • Krydstogt 15 dage/14 nætter med  MSC Preziosa
  • Helpension ombord
  • All Inclusive drikkepakke med wifi (gratis i begrænset periode til 20/10 eller så længe plads haves)
  • Underholdning ombord

    * Fra Billund kan der være op til to flyskift samt tillæg  

Inkluderer ikke:
  • Drikkevarer (kan tilkøbes her)*
  • Minibar
  • Udflugter (læs mere om udflugter her)
  • ESTA (indrejsetilladelse til USA 14 USD pr. person)
  • Servicefee på 13 USD pr. person/pr. dag på skibet
  • Forsikringer
 
 

Afrejse og priser pr. person i delt dobbeltværelse/kahyt:

Afgang 15. februar 2020

Indvendig Bella kahyt - Udsolgt
Indvendig Fantastica fra kr. 17.600
Udvendig Bella kahyt fra kr. 18.510
Udvendig Fantastica fra kr. 19.330
Balkon Bella kahyt fra kr. 19.730
Balkon Fantastica fra kr. 20.350
Aurea suite balkon fra kr. 25.180 - begrænset antal pladser

Andre afrejsedatoer: 1, 8, 22. og 29. februar 2020, samt 7. og 21. marts 2020.
Bemærk - få pladser.

Flyruten er med forbehold inden afrejse.

Business class billetter er muligt på forespørgsel.
 


Sejlplan:

Dag 01: Fort de France, Martinique - Afgang. kl. 23.00
Dag 02: Pointe-à-Pitre, Guadeloupe fra kl. 08.00 - 19.00
Dag 03: Castries, Saint Lucia fra kl. 08.00 - 18.00
Dag 04: Bridgetown, Barbados fra kl. 08.00 - 20.00
Dag 05: Port of Spain, Trinidad fra kl. 09.00 - 18.00
Dag 06: Saint George's, Grenada fra kl. 08.00 - 18.00
Dag 07: Kingstown, St Vincent & The Grenadines fra kl. 09.00 - 18.00
Dag 08: Fort de France, Martinique fra kl. 08.00 - 23.00
Dag 09: Pointe-à-Pitre, Guadeloupe fra kl. 08.00 - 19.00
Dag 10: Road Town, Virgin Islands fra kl. 10.00 - 19.00
Dag 11: Philipsburg, St. Maarten fra kl. 08.00 - 19.00
Dag 12: Roseau, Dominica fra kl. 09.00 - 19.00
Dag 13: Basseterre, St. Kitts & Nevis fra kl. 09.00 - 19.00
Dag 14: St. John's, Antigua og Barbuda fra kl. 08.00 - 18.00
Dag 15:  Fort de France, Martinique ankomst 08.00
 


 

Kontakt os for andre muligheder på toptours@toptours.dk eller tlf. 70 201 208 eller benyt nedenstående link for et uforpligtende tilbud. Spørg efter Rikke.

 

SZN 13/09-2019 / Tkst AT