INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Vestkystens ikoniske steder

Kør-selv rejse i USA

Udforsk alt fra Los Angeles' travle gader til Yosemite Nationalpark og Grand Canyon på en kør-selv rejse til USAs vestkyst. Kombiner panoramiske udsigter i naturen med enestående, livlige byer. 

In stock
Travel Code
US-KOR-8

Det kan du glæde dig til

Kør USAs vestkyst tynd på en kør-selv rejse, hvor du er rejsens chauffør. Start i The City of Angels, hvorefter der venter dig utrolig natur og spændende byer. Oplevelserne vil ingen ende tage, og du må hellere sørge for at pakke dit allerbedste kamera, så du kan forevige minderne. På denne rejse kommer du forbi USAs forskellige kontraster som Californiens strande, til Nevadas ørkenlandskab og Arizonas billedskønne natur.

Dagsprogram

Dag 1-4: Englenes by

Velkommen til USA! Vi foreslår at rejsen starter i Drømmenes by, Los Angeles. Forvent at tilbringe omkring fire dage her. Der er nemlig utroligt mange oplevelser i denne fantastiske by.

Du kan begynde med det nok mest kendte skilt i verden – Hollywood-skiltet. Tag turen op på Mount Lee i Santa Monica-bjergene og nyd den smukke udsigt over byen. På vej ned, kan du gå igennem Beverly Hills og måske være heldige at spotte en berømthed. På vejen kommer du forbi Rodeo Drive, der er en af de dyreste og mest eksklusive gader i verden, blandt andet kendt fra filmen Pretty Woman.

Nede i byen igen, kan du gå og kigge stjerner i bogstaveliste forstand, når vejen ligges forbi ”Walk of Fame” hvor stjernerne er mejslet ind i asfalten.

Hvis du bliver træt af at være inde i midtbyen, kan du slå et smut forbi en af de kendte strande, for eksempel Venice Beach eller Santa Monica Pier. Her er også en forlystelsespark ude på molen, som helt klart er et besøg værd.

Herefter kan du køre videre til Grand Canyon (790 km - ca. 7,5 timer.)

Dag 4-6: Grand Canyons røde klipper

Så er det blevet tid til store naturoplevelser. På vej til Grand Canyon går turen nemlig igennem den smukke Mojaveørken, hvor du kan nyde de store vidder og smukke ørkenlandskaber.

Efter en god køretur er du ankommet til et af de mest overvældende naturoplevelser i verden – Grand Canyon. Denne enorme kløft er over halvanden km dyb og strækker sig mere en 440 km og er et fantastisk syn.

De røde klipper strækker sig så langt øjet rækker, og det er næsten ikke til at forstå, når man står på kanten og kigger ud over kløften.

Når du er ankommet, er der mange muligheder for at besøge de forskellige udkigssteder, der er placeret rundt på Grand Canyon.

Hvis du vil se den fra alle vinkler, er det også muligt at gå ned i kløften og se klipperne nede fra. Her der både muligt at vandre, ride på heste eller tage på en utrolig smuk helikoptertur. Du kan også rafte på Colorado-Floden der løber i bunden af Grand Canyon.

Herfra anbefaler vi at køre til Las Vegas (440 km - ca. 4,5 timer.)

 

Dag 6-8: Las Vegas, underholdning i bedste sendetid

Fra stilheden i de naturskønne omgivelser, skal der nu ske noget helt andet. Nu går turen nemlig til den glitrende storby, Las Vegas. Den verdenskendte by er noget der bare skal opleves, for at man tror på det.

Bygget midt ude i Nevada-ørkenen, ligger Las Vegas og lyser op. Her får du helt sikkert en oplevelse du aldrig glemmer.

Som noget af det første, kan du tage en spadseretur ned ad Las Vegas’ hovedgade ”The Strip.” Husk at gøre det, når det er blevet mørkt, for det er her byen virkelig bliver levende med lys og farver.

På ”The Strip” kan du besøge nogle af de mange kasinoer, som byen er berømt for. Hvis du føler, at lykkens gudinde er med dig, kan du prøve heldet i de enarmede tyveknægte eller ved rouletten. På hovedgaden ligger der også mange af de kendte Las Vegas-hoteller med overdådig indretning.

Underholdning er der nok af. Foruden kasinoer og hoteller, er der hver dag en lang række shows over hele byen. Her kan du opleve koncerter, teater og de kendte akrobater fra Cirque Du Soleil. Du skal heller ikke snyde dig selv for det fantastiske springvand foran kæmpehotellet Bellagio.

Fra Las Vegas foreslår vi, at du kører til Yosemite (650 km - ca. 7 timer.)

 

Dag 8-11: Utrolig natur i Yosemite

Efter nogle farverige dage i vilde Las Vegas, er det igen på tide at komme ud i den smukke natur og finde ro. Denne gang i den fantastiske Yosemite National Park.

Parken, der dækker mere end 3000 kvadratkilometer, er kendt for at have noget af den smukkeste natur i verden. Her er dybe dale, stejle granitklipper, frodige skove, betagende vandfald og et varieret dyreliv.

Når du ankommer til parken, kan du opleve naturen på mange forskellige måder. Der er et væld forskellige vandreruter rundt i parken. De har alle en sværhedsgrad, så du kan vælge den, der passer bedst til dit niveau. Hvis du ikke gider at vandre, så er der også mulighed for andre transportformer. Du kan cykle, ride på hest eller køre i bil rundt i parken.

Nogle af de seværdigheder vi i høj grad anbefaler, er granitklippen El Capitan, udsigtspunktet Glacier Point og den flotte dal, Yosemite Valley.

Sidste køretur går til San Francisco (300 km - ca. 3,5 timer.)

 

Dag 11-14: Endestationen, San Francisco

Sidste dag på rejsen kan med fordel bruges i skønne San Francisco. Modsat de andre storbyer er San Francisco lidt mindre hektisk og lidt mere afslappet.

Efter ankomst kan du besøge nogle af de hyggelige og lidt mindre turistede kvarterer. Blandt andet hippie-kvarteret Haight-Ashbury og det ikoniske Chinatown-kvarter.

Slå også et smut omkring havnen Fishermans Wharf, hvor du kan nyde en lækker frokost på en af de mange fiskerestauranter. Her finder du også San Francisco Maritime National Historical Park, hvor du kan se historiske både, besøge søfartsmuseet og lære mere om havnens historie.

Ved havnen kan du se over til den berygtede fængsels-ø, Alcatraz. Fængslet har huset nogle af de værste kriminelle i USA, blandt andet mafiabossen Al Capone. Tag en bådtur til øen og få en guidet tur indenfor fængslets vægge.

Du skal selvfølgelig også en tur over den ikoniske Golden Gate Bridge, der i mange år var den længste hængebro verden. Vi anbefaler at tage turen om aftenen enten på cykel eller gåben, så du kan nyde den flotte solnedgang.

Herefter kan du tage et fly hjem til Danmark fra San Francisco.

Kort

Bestil

Send rejseforespørgsel

Vestkystens ikoniske steder
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Frapris er med udgangspunkt i København. Billund, Aalborg og Hamborg mulig imod tillæg
  • Mellemklasse hoteller
  • Ford Escape eller lign. med alle nødvendige forsikringer, fri kilometer og skatter

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Resort fees (forekommer på de fleste hoteller i USA)

Tillæg:

  • Anden afrejsedato eller værelsestype på forespørgsel

Gå til toppen af siden