INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Vietnams hjerte

Oplev Nordvietnams klassiske højdepunkter og hemmeligheder. Forlæng med strandferie.

Oplev Nordvietnams klassiske højdepunkter i Hanoi og Ha Long Bugt, hvor du skal på minikrydstogt. Hemmelighederne ligger ved Ninh Binh og Tam Coc floden, samt den smukke bjergdal Mai Chau.

In stock
Travel Code
VN-KMB-4

Det kan du glæde dig til

Oplev den pulserende storby Ho Chi Minh City og den ikoniske bydel Saigons mange attraktioner. Fortsæt derefter til Mekong Deltaet og oplev den helt utrolige frugtbarhed, der gør det muligt at høste 3 afgrøder om året – det er ikke uden grund, at Mekongdeltaet kaldes Vietnams spisekammer. Deltaet er som en labyrint af vandløb, nogle steder flere hundrede meter brede, andre stede smalle og næsten skjult af overhængende træer. Det er fantastisk smukt og varieret med små landsbyer, grønne rismarker og de spændende, flydende markeder.

Fra Mekong bliver du kørt til Ho Chi Minh, hvor du har en overnatning, inden turen fortsætter til strandområdet Phan Thiet, hvor du får en uges badeferie.

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Du flyver fra Danmark til Hanoi. Der er flyskift undervejs.  

  

Dag 2: Ankomst til Hanoi

Efter indrejseformaliteterne er overstået og bagagen samlet op bliver du mødt af din lokale guide/chauffør og du kører til hotellet og tjekker ind.
Resten af dagen er til fri afbenyttelse – du kan evt. gå en tur i Hanois charmerende gamle bydel eller bare slappe af efter rejsen.
Hanoi er Vietnams hovedstad med ca. 6 millioner indbyggere og er centrum for Vietnams kulturelle og politiske liv. Det er en af Asiens smukkeste og mest romantiske byer, med brede boulevarder, store skyggefulde træer, de mange små og store parker, søer og mange smukke franske palæer. Hanois centrum ligger omkring søen Hoan Kiem tæt ved Den Røde Flod.
Du bor på hotel Flower Garden Hanoi Hotel de kommende 3 nætter 

 

Dag 3: Hanoi byrundtur

Hanoi byder på en perlerække af seværdigheder og gastronomiske oplevelser. Efter morgenmaden skal du på en byrundtur, hvor du oplever både kulturelle og historiske højdepunkter.

Du starter med gastronomien: ordet for den lokale kaffe i Hanoi er pho´ og det er nu så kendt et begreb, at det er optaget i ordbøger fx i Oxford English. Derfor skal du naturligvis starte dagen som en ægte hanoi-borger og drikke en kop pho´.

På den kulturelle side lægger du ud med Ho Chi Minhs mausoleum. Han ligger balsameret i en glassarkofag til beundring og minde om den tidligere præsident, der kæmpede mod stormagterne for Vietnams uafhængighed. (Mausoleet er lukket i oktober, hvor det blot kan betragtes udefra.)
Herfra går turen videre til præsidentpaladset, der oprindeligt blev bygget til guvernøren for det dengang fransk koloniserede Indokina. Du fortsætter til en af byens mest berømte pagoder "En-søjle-pagoden", der blev grundlagt i 1049 af kong Ly Thai To. Pagoden er bygget til ære for den barmhjertige gudinde Quan Am, der fortalte ham, at han ville få en søn og dermed en arvtager. Ved Litteraturtemplet, som blev grundlagt i 1070 og er et udsøgt eksempel på traditionel vietnamesisk arkitektur, flokkes vietnameserne selv, og på særlige dage er mange kvinder klædt i den utrolig smukke, traditionelle klædedrag, ao dai. Templet blev bygget til ære for den kinesiske filosof Konfutse, og i 1076 blev templet indviet som Vietnams første universitet med det formål at uddanne adelens (mandarinernes) sønner. 

Herfra hyres en cyclo, en cykeltaxa, og du bliver transporteret til Hanois charmerende gamle kvarter, hvor gaderne er opkaldt efter det erhverv eller den vare der blev solgt i gaden, fx Tingaden eller Bambusgaden. Du passerer Hoan Kiem søen med templet Ngoc Son. Rundt om søen ses smukke bygninger i vietnamesisk og fransk kolonistil.

Frokosten serveres i en lokal restaurant i det gamle kvarter. Efter frokost går turen tilbage til hotellet og resten af dagen er til fri disposition.  

 

Dag 4: Hanoi

Dagen er til fri disposition. Du kan selv gå på opdagelse i denne fantastiske by, indsnuse det unikke stemning på fx blomstermarkedet eller måske opdage nogle af de vidunderlige restauranter.

Du har også mulighed for at tilkøbe en udflugt.

  

Dag 5: Hanoi – Mai Chau

Få timers kørsel fra Hanoi ligger Mai Chau, en af Vietnams allerskønneste dale, og den en lille hemmelig, der først er ved at blive opdaget. Fra Hanoi kører du væk fra kysten og op i bjergene, som op mod toppen ofte er hyldet i skyer. På den anden side af passet, åbenbarer et kig sig mod stejle grønklældte bjergsider og en dal med en mosaik af rismarker, vandløb og et par traditionelle landsbyer, hvor der bor etniske minoriteter som thai, dzao og h’mong.

Du kører direkte til hotellet, bliver tjekket ind og får serveret en lækker frokost.

Efter et hvil skal du på opdagelse i den unikke dal, hvor du møder et mix af kultur, natur og mulighed for oplevelser i nogle af Vietnams mest imponerende kulisser. Der er vandfald, de tårnhøje kalkstensklipper, rismarker, majsmarker, bambuslunde og terrassemarker med te.

Du bor de kommende to nætter på Mai Chai Lodge.

Dag 6: På opdagelse i Mai Chau

I dag er på med det praktiske tøj og det gode fodtøj, for du skal på opdagelse til fods og på cykel i Mai Chau dalen. Du cykler og går gennem landsbyerne, og guiden fortæller dig om risdyrkning, traditioner, de etniske minoriteter, kunsthåndværk, vandbøflerne enorme værdi for familierne og hvad du ellers støder på. Der er mulighed for at udfordre dig selv med en travetur på bjergstierne op til landsbyerne i bjergene.

Efter dagens oplevelser kan du slappe af ved hotellets pool, og nyde en stille stund, mens roen sænker sig efter dagens aktiviteter.

  

Dag 7: Mai Chau – Ninh Binh

Fra Mai Chau går turen til Ninh Binh, som er kendt som Ha Long Bugt på land. Sceneriet er fuldstændig magisk, og du skal på cykeltur gennem dette magiske pandekagefladelandskab med de særegne kalkstensklipper der står lodret op af jorden.  

Du bor de kommende to nætter på Green Van Long Hotel

  

Dag 8: På opdagelse i naturen

I den allerførste morgenlys sejler du på en bambusflåde en tur på floden langs Van Long, der er det største vådreservat i Vietnam. Reservatet er et af de få tilbageværende levesteder for den meget smukke, men desværre også stærkt truede primat, Delacours langur. Den har lang sort pels, men har ligesom hvide ”bukser” på, og hovedet er prydet af en fin ”hanekam”. I de tidlige morgentimer kommer aberne ned fra deres natterast i og ved grotterne til lagunen for at fouragere og drikke vand. Efter denne specielle oplevelse går turen tilbage til hotel.

Eftermiddagen er til fri disposition.

  

Dag 9: Ninh Binh – Ha Long

I dag går turen fra Ninh Binh til Ha Long Bugten, hvor du skal på minikrydstogt. Det unikke ved Ha Long Bugten er de flere tusinde kalkstensklipper, der står lodret op af vandet. Området er optaget som UNESCOs verdensarv. Mens det for turister er et vidunderligt skue, er Ha Long for vietnameserne forbundet med myten om, at bugten blev skabt af en drage, som levede i bjergene. Da den en dag løb mod havet, gravede dens hale jorden op og efterlod kun små områder synlige – resten blev fyldt med vand. Ha Long betyder faktisk ”hvor dragen stiger ned i havet”.

Du ankommer til Ha Long og går ombord på båden. Frokosten bliver serveret, mens du sejler på bugtens smaragdgrønne vand imellem hundredvis af småøer, hvor du kan nyde nogle af bugtens uspolerede små enklaver. Du gør et stop ved Sung Sot-grotten, eller ”Overraskelses-grotten”, der med adskillige smukke kamre gør stort indtryk. Der vil være mulighed for at svømme eller sejle i kajak, eller du kan vælge at slappe af på dækket mens sceneriet langsomt passerer forbi.

Hen på eftermiddagen kan du lære, hvordan man fremstiller de klassiske vietnamesiske forårsruller. Kokken demonstrerer også, hvordan man laver udskæringer i frugt til pynt.

 

Du overnatter på det traditionelle junke L’Azalee i Halongbugten.

Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og middag.

 

  • Tilkøbsudflugt
    SCENISK VANDFLYVERTUR OVER HA LONG BUGT
    Inden dit minikrydstogt har du mulighed for at tilkøbe en helt unik tur med vandflyver over Ha Long Bugt. Fra vandflyveren kan du betragte de smukke kalkstensklipper med frodige grønne vækster oppefra, se bådene i det blågrønne vand, og måske kan du også få øje på en af de flydende fiskerlandsbyer. Dette smukke syn fra fugleperspektivet giver oplevelsen af Ha Long Bugt en ekstra dimension.
    Turen tager ca. 25 minutter.

  

Dag 10: Halong - Hanoi

Til bådens stille vuggen og bølgernes sagte skvulpen vågner du tidligt om morgenen med en mulighed for at deltage i Tai Chi-lektionen på dækket.  Måske har du lyst til en dukkert inden der serveres brunch. Skibet sejler tilbage til Halong, hvorefter du kører retur til Hanoi. Undervejs stopper du ved en af de mindre landsbyer, du passerer og sidst på eftermiddagen tjekker du ind på hotellet i Hanoi

Du overnatter en nat i Hanoi på hotel Flower Garden Hanoi Hotel 

   

Dag 11: hjemrejse eller forlængelse

Du tjekker ud af hotellet og bliver kort til lufthavnen. Du flyver enten mod Danmark, hvor du ankommer dag 12, eller til Da Nang. Se beskrivelsen af forlængelse herunder.

Forlænget rejse

Badeferie forlængelse til Hoi An

  

Dag 11:  Hanoi – Hoi An

Du flyver til Danang, hvor du bliver mødt af en guide, som kører dig til hotellet i Hoi An. Efter ankomst er resten af dagen er til fri disposition.

Du skal bo 5 nætter på det lækre 4-stjernede Victoria Hoi An Beach Resort

  

Dag 12 – 15: Badeferie i Hoi An

Tid på egen hånd.

Hvis du ind imellem har lyst til andet end sol, sand og strand, kan du vælge at udforske byen på egen hånd eller tilkøbe en af vores ekstra udflugter.

Hoi An er en kæmpe oplevelse og man kan ikke andet end at blive forelsket i byen. Hoi An er især kendt for sin charmerende arkitektur, imponerende silkeproduktion, fantastiske skræddere og sin gamle bydel, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Midt i den gamle bydel løber floden Thu Bon, som er et strålende eksempel på en international havn fra de europæiske og østasiatiske handelskompagniers storhedstid i det 16. til 18. århundrede.

Går man væk fra floden ender man i en labyrint af hyggelige og charmerende gader. Overalt kan du opleve, hvordan tidligere kolonimagter hver især har sat deres præg på bydelen. Her bryder farverige lanterner, japanske huse, kinesiske templer og franske, gule købmandshuse bybilledet. Butikker, gadekøkkener, cafeer og restauranter ligger ligeledes som perler på en snor og her kan du få flere timer til at gå, mens du er koblet på bydelens gratis wi-fi.

At Hoi Ans gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste, har naturligvis fået turister til at valfarte til. Selv om der er liv i gaderne, er der alligevel en skøn ro og by har formået at bibeholde sin autenticitet og charme. Det hjælper også at biler, scootere og motorcykler er forment adgang.

Ude langs havet er der skønne strande og lækre hoteller, der tilbyder badeferie i afslappet stil

  

Dag 16 og 17: Hjemrejse

Så er det tid at vinke farvel til Hoi An. Du bliver kørt til lufthavnen, og du flyver hjem til Danmark med flyskift undervejs.

Indkvartering

Undervejs på denne rejse vil du være indkvarteret på 4/5 forskellige hoteller.

Alle hotellerne byder på en central beliggenhed i forhold til de spændende udflugter, og skaber en hyggelig og rummelig base for jer, hvor I har mulighed for at fordøje og lagre dagenes oplevelser.


I skal af to omgange bo på flotte Flower Garden Hotel i Hanoi. I Mai Chau skal I nyde Mai Chau Lodge og dets skønne landlige beliggenhed. Videre i Ninh Binh skal I indkvarteres på 3-stjernede Green Van Long. Ved Halong Bay er I så heldige at få oplevelsen af at overnatte ombord på L’Azalee Cruise, hvor de skaber de perfekte rammer til at opleve bugten og dens smukke natur.

Forlænger i rejsen bliver i til slut indkvarteret på Victoria Hoi An Beach Resort, som er et 4-stjernet hotel med alt hvad hjertet begærer.

Vejr og klima

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

Fra 13.398,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 10.998,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse til Hanoi t/r
  • Skatter og afgifter på fly
  • 4 overnatninger i Hanoi 
  • 2 overnatninger  i Mai Chau
  • 2 overnatning i Ninh Binh
  • 1 overnatning i dobbeltkahyt på traditionelt vietnamesisk skib med eget bad
  • Daglig morgenmad
  • 1 x aftensmad
  • Al transport fra/til lufthavn og mellem hoteller
  • Udflugter samt evt. entréer
  • Bådture
  • Engelsktalende guide
  • 1 genanvendelig drikkedunk
  • Mulighed for forlængelse med 7 overnatninger på strandhotel i Hoi An

Gå til toppen af siden

Loading...