INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Elephant Hills, eksotiske strande og naturoplevelser i Khao Sok

Kombinationsrejse i Thailand

Kombiner din eksotiske badeferie i Khao Lak og Krabi med luksuriøse jungleoplevelser. Kom helt tæt på elefanterne i Elephant Hills, og nyd den smaragdgrønnne Cheow Lan-sø i Khao Sok Nationalpark.

In stock
Travel Code
TH-KMB-18

Det kan du glæde dig til

I Khao Lak bor du ved de fine sandstrande med krystalklart vand, smuk natur og en utrolig thailandsk gæstfrihed. Det er det perfekte sted at starte ferien med dejlig afslapning. Her er nemlig knap så travlt, som andre områder i Sydthailand.

I Khao Sok står oplevelserne i kø - Nationalparken er en af verdens ældste, tropiske regnskove, og området er virkelig smukt med store kalkstensbjerge, som skyder lige op i luften, med betagende smaragdgrønne søer og et rigt plante- og dyreliv. Det er det helt perfekte sted at opleve det smukkeste og uberørte Thailand. I Khao Sok ligger Elephant Hills. Det er stedet for dig, der gerne vil opleve Thailands nationaldyr på helt nær hold. Her får du mulighed for at komme helt tæt på elefanterne i deres naturlige miljø. I elefantlejren vil du opleve og få indblik i hvordan de arbejder med elefanterne, for at de får et godt liv. Du får den unikke mulighed for at deltage i den daglige pleje og pasning af elefanterne. Deres mad skal laves, og elefanterne skal fodres. Efterfølgende skal elefanterne have et bad, som man få lov til at deltage i - Det er uden tvivl en oplevelse for livet!

I Ao Nang, Krabi, bor du omkranset af de mest betagende bjergformationer med eksotiske strande og øer. Krabi-området er en af absolut natursmukkeste stranddestinationer i Thailand.

Kort

Dagsprogram

Dag. 1. Afrejse fra Danmark

Du flyver fra Danmark til Phuket med et flyskifte undervejs.  

 

Dag 2. Ankomst til Phuket og transfer til Khao Lak
Du lander i Phukets lufthavn, hvor din private chauffør venter på dig ved ankomsthallen. Med din chauffør og transport, bliver du kørt direkte til dit hotel i Khao Lak, Sudala Beach Resort, hvor du bor de første 5 nætter i superior værelse. 

 

Dag. 3-6. Badeferie og afslapning i autentiske Khao Lak

Nu venter der en skøn badeferie i Khao Lak - Nyd dagene ved hotellets dejlige pool og den fine strand, eller book en tur til de smukke Similan øer, der tilbyder noget af den mest fantastiske snorkling. Khao Lak er omkranset af kilometerlange strande, og her råder en helt unik og rolig atmosfære, som indbyder til afslappende strandliv. Hotellet har en god placering i den centrale del af Khao Lak med masser af restauranter, bare og butikker. Det ligger altså perfekt – uanset om du vil opleve byen eller slappe af ved stranden. Om aftenen anbefaler vi et besøg til Bang Niang markedet, som er det største og bedste natmarked i Khao Lak, og ligger tæt ved hotellet.

 

Dag. 7. Videre til elefanterne i Khao Sok

Efter nogle dejlige og afslappende dage i Khao Lak, går turen til Elephant Hills i Khao Sok Nationalparken. Opholdet kommer til at strække sig over 3 dage, og er en helt speciel oplevelse, både for nye og erfarne Thailandsrejsende. Du kommer nemlig helt tæt på den rige natur, fauna og ikke mindst dyrene. Den første dag bor du i luksus safaritelte med den smukkeste udsigt til klipper og jungle. I løbet af dagen er der indlagt flere aktiviteter. Den helt store oplevelse er at sejle i kano ned ad floden til Elephant Hills' elefantlejr, hvor du får lov at deltage i pasningen og plejen af elefanterne. Om aftenen i teltlejren, serveres der en lækker middagsbuffet, ligesom der kan nydes eksotiske drinks i lejrens Jungle Bar. Nattehimmelen er i øvrigt helt magisk ved Elephant Hills.

Bemærk: Elephant Hills er meget børnevenligt, men aldersgrænsen for at kunne deltage i aktiviteterne er 7 år

 

Dag. 8. På eventyr til den smukkeste smaragdgrønne sø

I dag sættes kursen mod Cheow Lan-søen, som ligger midt ude i Khao Sok’s tropiske regnskov. Her sejler du med longtailbåd til Rainforrest Camp, og kan ved ankomsten til lejren konstatere, at her er utrolig smukt med fantastisk natur og de smukkeste farver. Du skal bo i en flydende luksusbungalow, hvorfra du kan bade i det smukke, klare vand eller nyde en drink på terrassen. Om eftermiddagen er der tid til at sejle ud i kano med guiden, hvor du med stor sandsynlighed og på nært hold, kan se en del af Khao Sok’s rige dyreliv, som næsehornsfugle, ørne og gibbonaberne. Frokost og aftensmad serveres i den flydende lejr.

 

Dag. 9. Junglevandring og videre til Krabi

Tidlig om morgenen er der junglevandring i regnskoven med lokalguiden. Det er en flot oplevelse med varierede flora og fauna, som er en perfekt afslutning på en masse store oplevelser i Khao Sok. Turen går nu mod Krabi, hvor der venter dejlig badeferie. Du tjekker ind på Phu Pano Resort Krabi. På hotellet kan du nyde det skønne pool område med solsenge og parasoller, der er omgivet af smuk tropisk natur og fantastisk udsigt til kalkstens klippeformationer. Der findes også en pool til børn. Hoteller er placeret i kort afstand til Ao Nang stranden, hvor du finder den lækre strand, og en afslappet atmosfære, med flere restauranter og barer, samt butikker og skræddere.

 

Dag. 10-13. Badeferie i Krabi.

I Krabi venter der en dejlig badeferie. Slap af ved hotellets poolområde og nyd de smukke udsigter. Øerne ud for Krabi kysten er specielle, og rejser sig brat op af det krystalklare vand. Krabi-by om aftenen har et hyggeligt natmarked. Her kan du nyde en billig, men fantastisk middag fra et af de mange gadekøkkener. Du kan også tage på en halvdagstur til Kao Prak Bang, hvor du kan vandre i den flotte natur og bade i den smukke Emerald Pool, hvor du kan svømme i krystalklart mineralvand. Mulighederne er mange i Krabi.

 

Dag. 14. Hjemrejse

Efter nogle afslappende dage i Krabi går turen hjemad. Du bliver hentet af din private chauffør, som transporterer dig til Phukets lufthavn, hvorfra du med en enkelt mellemlandning/flyskift, flyver hjem til Danmark

Indkvartering

På denne kombinationsrejse indkvarteres du på 4 forskellige hoteller i henholdsvis Khao Lak, Khao Sok og Krabi. Hotellerne er håndplukkede, så du er sikret den perfekte strand- og oplevelse rejse. I Khao Lak bor du i et Superior værelse på det 3-stjernede Sudala Beach Resort og i Krabi overnatter du også i et Superior værelse på Phu Pano Resort Krabi. Når du befinder dig ved Elephant Hills, kan du glæde dig til at bo tæt på naturen i luksuriøse, 4-stjernede forhold.

Du kan også vælge at kombinere, eller forlænge programmet med andre af Top Tours skønne destinationer i Thailand, blandt andet Phuket, Phi Phi, Koh Yao, Koh Lanta, Koh Mook, eller Koh Samui.

Vejr og Klima

Vejr og Klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Elephant Hills, eksotiske strande og naturoplevelser i Khao Sok
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse til Phuket t/r
  • Skatter og afgifter på fly
  • 5 nætter i Khao Lak på Sudala Beach Resort i suprior værelse
  • 2 nætter på Elephant Hills i luksus safaritelt og flydende bungalow
  • 5 nætter i Krabi på Phu Pano Resort
  • Daglig morgenmad på alle hoteller
  • Helpension på Elephant Hills 2 x morgenmad 2 x frokost og 2 x middag
  • Privat transport fra/til lufthavn mellem hoteller
  • Transport fra/til Elephant Hills delt med andre gæster
  • Engelsktalende guide på Elephant Hills
  • Mulighed for at kombinere, eller forlænge programmet med andre af Top Tours skønne destinationer i Thailand, blandt andet Phuket, Phi Phi, Koh Yao, Koh Lanta, Koh Mook eller Koh Samui.

Gå til toppen af siden

Loading...