INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Andamanerhavets strande og naturoplevelser i Khao Sok

Kombinationsrejse i Thailand

Rejs med på en unik kombinationsrejse til de smukkeste strande på Phuket og Khao Lak. Eventyret går videre til Khao Sok Nationalpark, hvor du bor i fortryllende trætop-huse og på flydende bungalows.

In stock
Travel Code
TH-KMB-53

Det kan du glæde dig til

Rejsen starter på Phuket, Thailands største ø, hvor der bliver rig mulighed for at nyde de smukke strande, bylivet, udflugtsmuligheder og shopping. I Khao Sok Nationalpark får du et helt unikt eco-ophold på Our Jungle Camp, hvor du på ægte junglemanér, bor oppe i trætoppene i den tropiske regnskov.  Et besøg til Khao Sok er heller ikke fuldendt uden et besøg til Cheow Lan-søen, som måske er et af de allersmukkeste steder i Thailand. Her overnatter du på flydende bungalows ude på en smaragdgrøn sø, hvor man nærmest går i et med naturen. Her bliver der rigtig tid til afslapning i naturen med masser af muligheder for aktiviteter.  Rejsen sluttes af med maner med skøn badeferie på strandene i Khao Lak, hvor der venter dejlig ro og autentisk badeferie.  

Dette er en perfekt rejse til dig, der ønsker at nyde en afslappet strandferie ved Andamanerhavet i Sydthailand, kombineret med unikke naturoplevelser i Khao Sok’s junglelandskaber, med rig mulighed for mange aktiviteter i et af verdens ældste økosystemer.

Kort

Dagsprogram

Dag. 1: Afrejse fra Danmark

Du flyver fra Danmark til Phuket med et flyskifte undervejs.  

Dag. 2. Ankomst til Phuket

Du lander i Phukets lufthavn, hvor din private chauffør venter på dig i ankomsthallen. Din chauffør transporterer dig og din bagage direkte til dit valgte hotel på Phuket. Fremme på hotellet kan du finde dig til rette. Det er nemt og skønt at holde ferie på Phuket. Gå en tur i området, find din ynglings strand, et godt sted at spise og se den smukke solnedgang – Det er da livet!

Dag. 3-6. Badeferie og afslapning på Phuket

Nu venter en skøn badeferie på Phuket, hvor du får masser af strand- og byliv med et stort udvalg af restauranter, cafeer, shopping, og mange udflugtsmuligheder. Phuket er kendt for sine fine strande og det krystalklare hav med smukke koraller og eksotiske og farvestrålende fisk. Det er bare at nyde de smukke omgivelserne.

 

Dag. 7. Videre til trætophusene i Khao Sok Nationalparken

I dag går turen videre fra Phuket og på natureventyr til Khao Sok National Park, som er Sydthailands største tropiske regnskovsområde, og ligger ca. 150 km fra Phuket. Parken rummer et rigt dyre- og planteliv - blandt andet nogle af de sidste vilde elefanter og gibbonaber i Thailand. I luften kan man opleve mange fuglearter, hvoraf næsehornsfuglen er den mest iøjnefaldende. Fremme i Khao Sok på Our Jungle Camp, bliver du indlogeret i dit helt eget trætophus. Her oser virkelig af charme og hygge, og det er en stor naturoplevelse at bo i det fri, midt i den tropiske regnskov - og så endda i trætoppene. Trætop-husene er i flot harmoni med omgivelserne og stilfuldt indrettet - Velkommen i junglen til dit eget trætop-hus eventyr!

Nyd dagene og de smukke omgivelser.

 

Dag. 8. Nyd dagen i Khao Sok

Vågn op til junglens lyde, og oplev de smukke morgener med udsigterne fra dit trætop-hus med morgendisen, som langsomt fordamper fra de omkringliggende bjerge. Se også op for makakaberne, som om morgenen springer rundt i træerne omkring lejren. I dag har du dagen fri til afslapning og nydelse i de grønne rammer. Når du ikke hygger dig i lejren eller højt oppe i din trætop-hytte, så er der masser af mulighed for spændende aktiviteter mod tilkøb, som junglevandring, fugleobservation, bambusflåde, kokkeskole, varme kilder, river-tubing og massage. Der er også mulighed for et etisk og lærerigt elefantbesøg, hvor det er muligt at fodre elefanterne, samt efterfølgende bade med dem. Aftensmaden serveres i lejren kl. 19:00, hvor der efterfølgende er natsafari-udflugt inkluderet. Her tager du sammen med en kyndig lokalguide ud og oplever junglens mange dyr.

 

Dag. 9. Videre til den smukkeste sø og flydende bungalows

I dag tager du afsked med trætop-hus lejren, og sætter kursen mod Cheow Lan-søen, som ligger midt ude i Khao Sok’s tropiske regnskov. Her sejler du med longtailbåd ud til din nye lejr, hvor du overnatter på en helt enestående facon – en flydende bungalow!  Det er helt specielt at bo på den smaragdgrønne sø i en flydende bungalow i de mest fantastiske omgivelser. De flydende bungalows er nogle af de bedste på søen, men stadig forholdsvis simple. Alle bungalows er pæne og rene, og desuden utrolig charmerende. Alle har eget toilet og terrasse med udsigt til elegante kalkstensklipper der skyder op af vandet, junglelandskaber og smaragdgrønt vand, så langt øjet rækker. Denne tur giver dig virkelig mulighed for at nyde søen, den omkringliggende natur og ikke mindst dyrelivet. I løbet af dagen er der mulighed for af inkluderede aktiviteter som badning i søen, kajak, udsigtspunkter, grottebesøg, samt masser af tid til afslapning.

 

Dag 10. Safari på søen og videre til Khao Lak

Tidligt om morgenen er det tid til longtailbåd-safari på søen, hvor der langs bredden kan spottes langur-, gibbon- og makakaber. Hertil kan man også se et stort fugleliv med ørne og næsehornsfugle, og hvis man er utrolig heldig, kan man også se vilde elefanter. Efter de mange oplevelser i på søen, sejler du tilbage til kajen hvor du bliver kørt til dit hotel i Khao Lak, Sudala Beach Resort, hvor du bor de sidste 5 nætter i superior værelse. Nu venter der en skøn badeferie i Khao Lak og perfekt afslutning på fantastisk rejse med masser af afslapning og oplevelser.

 

Dag. 11-13. Badeferie og afslapning i autentiske Khao Lak

Nyd dagene ved hotellets dejlige pool og den fine strand, eller book en tur til de smukke Similan øer, der tilbyder noget af den mest fantastiske snorkling. Khao Lak er omkranset af kilometerlange strande, og her råder en helt unik og rolig atmosfære, som indbyder til afslappende strandliv. Hotellet har har en god placering i den centrale del af Khao Lak med masser af restauranter, bare og butikker. Det ligger altså perfekt – uanset om du vil opleve byen eller slappe af ved stranden. Om aftenen anbefaler vi et besøg til Bang Niang markedet, som er det største og bedste natmarked i Khao Lak, og ligger tæt ved hotellet.

 

Dag. 14. Hjemrejse

Efter nogle afslappende dage i Khao Lak går turen hjemad. Du bliver hentet af din private chauffør og bliver transporteret til Phukets lufthavn, hvorfra du med en enkelt mellemlandning/flyskift, flyver hjem til Danmark

Indkvartering

På denne rejse indkvarteres du på 4 forskellige hoteller i henholdsvis Phuket , Khao Sok, Cheow Lan-søen og Khao Lak. Hotellerne er håndplukkede, så du er sikret den perfekte strand- og oplevelserejse.

På Phuket bor du 5 nætter, og du vælger selv, hvilket af Top Tours' tre favorithoteller, du gerne vil bo på. Du kan vælge imellem følgende hoteller:

Orchidacea Resort– Superior Værelse ★★★

Andamantra Resort & Villa Resort – Premium Deluxe Værelse ★★★+

Diamond Resort Phuket – Premium Deluxe Værelse ★★★★

 

I Khao Sok Nationalpark & ved Cheow Lan-søen bor du 3 nætter på følgende hoteller:

Our Jungle Camp Treehouse – Trætop-hytte ★★★ og Cheow Lan Prai Wan Raft House -  Flydende Superior Bungalow-hytte ★★

 

I Khao Lak bor du 4 nætter på:

Sudala Beach Resort – Superior Værelse ★★★

Vejr og klima

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Andamanerhavets strande og naturoplevelser i Khao Sok
Jeg accepterer Top Tours' Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Top Tours må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Top Tours' nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse til Phuket t/r
  • Skatter og afgifter på fly
  • 5 nætter på Phuket – Vælg selv hvilket af Top Tours 3 favorithoteller du vil bo på
  • 2 nætter I Khao Sok på Our Jungle Camp – Trætop-hus
  • 1 nat på Cheow Lan-søen på Prai Wan Raft House – Superior Flydende Bungalow
  • 4 nætter i Khao Lak på Sudala Beach Resort – Superior Værelse
  • Daglig morgenmad på alle hoteller
  • 1 frokost og 1 middag på Flydende Bungalow
  • Privat transport fra/til lufthavn mellem hoteller
  • Privat transport fra/til Our Jungle Camp / Flydende Bungalow
  • Alle transporter imellem destinationer som nævnt i program
  • Engelsktalende guide Dag. 8, 9 og 10.
  • Mulighed for at kombinere, eller forlænge programmet med andre af Top Tours skønne destinationer i Thailand, blandt andet Phuket, Phi Phi, Koh Yao, Koh Lanta, Koh Mook, eller Koh Samui.

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring.
  • Drikkevarer.
  • Drikkepenge

Gå til toppen af siden

Loading...